Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Ophøjelse og ydmygelse Prædiken 1. okt. 2023 i Aarhus og Kbh (LGJ) Lukas 14,1-11 Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?" Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. Derpå sagde han til dem: "Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?" Det kunne de ikke svare på. Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: "Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der ind­budt en, der er fornem­pmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes." Nåde være med jer og fred fra Gud Fader og Jesus Kristus, vor Frelser. Amen Lad os tage med til middagsselskab hos en af de ledende farisæere. Her vil Jesus sige det noget vigtigt til os om et svært emne i vores liv. Lukas fortæller først, at gæsterne havde haft travlt med at undersøge Jesus og se, hvad han gjorde, da der stod en mand med vand i kroppen foran ham. Ville han mon helbrede? Det var jo sabbat. Ville han overholde buddet og lade manden lide, eller ville han helbrede og - som de mente - bryde budet om at hvile på sabbatten? - Jesus helbredte manden og gav dem et udfordrende spørgsmål, som de ikke kunne svare på. Og mon ikke vi alle tilslutter os, hvad Jesus sagde og gjorde? Men når Lukas fortæller, at Jesus så, hvordan de indbudte var overfor hinanden, da bliver det straks vanskeligere for os. For nu handler det om, hvordan vi er mod hinanden og andre. Og om ydmyghed. I. DE MANGE INDBUDTE OPHØJEDE SIG Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse. Lukas fortæller, at Jesus lagde mærke til dem, at det tog de fornemste pladser hos den ledende farisæer. De havde haft travlt med at kritisere Jesus – og havde ikke held med det – men deres eget indbyrdes forhold, hvordan de var mod hinanden, skænkede de ikke en tanke. Her hjalp Jesus dem til at lægge mærke til, hvad de selv gjorde. Og han vil også hjælpe os! Men i første omgang rammer det os jo ikke. For hvis vi er til fest, er der som regel bordkort, så man ikke skal vælge pladsen selv. Derfor har vi ikke samme problem, som gæsterne dengang. Og dog! For man kan sætte sig øverst på mange måder: tale om sig selv, fremhæve sig selv, ikke give andre plads i samtalen, ikke spørge til dem, men fylde det hele selv. Sætte sig selv og ens egne emner på dagsordenen. Og når andre har brug for at få plads, giver vi dem det så? Eller venter vi uinteresseret på, at de dog snart kan blive færdige, så vi selv kan komme til orde (igen). Ophøjelse består på dansk af "op" og "høje". Dvs. at hæve sig over. Jeg lærte i går hos et af vore medlemmer, som har farsi som modersmål, at ”ophøjelse” på farsi er at se noget stort i sig selv. Man se på det, man selv er og har og anser det for mere, end hvad andre har. At ophøje sig selv er derfor også at overse andre og ikke lægge mærke til dem. Selvophøjelse er en meget farlig sag, som vi meget let overser og ikke bemærker hos os selv. For selvophøjelsen kan ske i det skjulte og med modsat fortegn. Man kan fx sætte sig for sig selv og mene, at det har man da ret til. Helt undgå andre. Og måske tænker man: ”Jeg skader jo ingen ved at holde mig for mig selv.” Det lyder ydmugt. Men det kan faktisk også være udtryk for at ophøje sig over andre. For man mener, at man ikke skylder at skal hjælpe nogen, ikke skylder at spørge til dem, ikke skylder at lytte til dem og tale dem op, ikke skylder at give dem plads og at hjælpe dem til at være det, som de vitterligt er. Og man undskylder sig måske med, at man ikke er god til at være social. Men hvor svært er det at spørge: "Hvordan går det?" og derefter lytte og lytte. Det er at sætte sig på den nedeste plads sammen med et andet menneske. [Sådan var Anders Sørensen, som var i vores menighed over 10 år. Handicappet spastiker var han. Men han kunne virkelig spørge: ”Hvordan har du det?” Og han spurgte for at høre og føle med os. Og han gjorde på sin langsomme måde, og derefter var han stille for at lytte.] Hvad lover Jesus alle os, som på den ene eller anden måde ophøjer os selv ved at tage andres plads? Hvad lover Jesus alle os, som påstår, at der ikke er nogen opgave for os i forhold til andre kristne i menigheden, andre i familien, andre i naboskabet? Han lover, at enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges. Han lover, at vi skal nedbøjes og få en nedtur af de store. Det er den nedtur, Jesus giver de indbudte ved middagsselskabet i den ledende farisæers hus. Han vil nedbøje os i ægteskabet, i familien, på arbejdspladsen og i menigheden. Så vi ser vor ringhed. Her får vi brug for en, som kan hjælpe. Og vores hjælper er lige netop ham, som har vist os problemet og nedbøjet os! Og dermed er vi kommet til det andet: At ydmyge sig: II. TO, DER YDMYGEDE SIG Var der så nogen, der den sabbatsdag ydmygede sig selv? Nej, ved det bord var der vel ingen, som ydmygede sig. Og dog. Der var én: Manden, som havde vand i kroppen. Han stod foran Jesus. At stå der i en velhavende mands hus og ikke være andet end syg, det er ydmygende. Bare syg. Syg i kroppen, så man ikke kan være andet end til besvær. Og have ondt. Hvad gør Jesus? Han ophøjer ham. Han er jo kommet helt ned til os i lidelsen og sygdommen og døden. Og da ved vi, at der ikke bare var én, men to, som ydmygede sig i den ledende farisæers hus. Den syge og Jesus. Jesus siger om sig selv: Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle (Matt 11,25). Og der står om ham, da han red ind i Jerusalem: Se din konge kommer, sagtmodig og ydmyg, ridende på et æsel. Han var ydmyg (Matt 21). Og apostlen skriver til menigheden i Filippi: Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors (Fil 2). Han lod sig ydmyge på korset for at bære vores skyld og straf, så vi kunne blive trukket op af skylden og få tilgivelse. Blive frikendt. Få hæderspladsen. Komme med ham i Paradis. For at en røver, som indrømmede, at han var skyldig, kunne komme med Jesus i Paradis, dvs blive ophøjet i døden og få evigt liv.   III. VI YDMYGER OS De isse to, som ydmygede sig, hjælper os til at indrømme og ydmyge os. Manden med vand i kroppen ydmyger sig selv ved at være ved sin sygdom og tage imod hjælp. Det viser os, at det ikke i sig selv er noget fint at ydmyge sig. Det er bare at bekende det, som er sandt: at vi behøver hjælp. Når du bekender dine synder i skriftemålet, får du ikke Gud til at tænke: ”Her har jeg en kristen, som er langt bedre end de andre. Ham vil jeg frelse. Ham vil jeg hjælpe.” Nej. Her er et menneske, som er fattigt syndigt, og som har gjort meget ondt og er uden undskyldning. Og hvad lover han så os? Han lover, at ”den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes." Men det er svært at ydmyge sig, både fordi vi selv har en iboende stolthed, men også fordi vi måske frygter, at det bliver misbrugt, hvis vi indrømmer og ydmyger os. Sådan kan vi havde det med andre mennesker. Også i en kristen menighed, desværre. Men her hjælper Jesus os, fordi han lod sig ydmyge til døden på et kors. Han vil aldrig træde os længere ned, men ophøje os. Derfor kan vi altid ydmyge os under ham. Apostlen Peter siger: Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer (1 Pet 5,6-7). Han ophøjer dig dagligt, når han tilgiver dig dine synder i hverdagen. Og om søndagen i kirken ophøjer han dig med synderenes forladelse i skriftemålet og ved nadverbordet. Og til sidst ophøjer han dig, når han rejser dig op af gravens støv og tager dig hjem til sig i herlighed. Det har Jesus Kristus lovet. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk