Tilbage til prædiken-oversigtNår lidelse kommer i vejen

Prædiken på 17. søndag e. trinitatis (I). LGJ.
Salmer: 2 – 397 – 405 eller 371 – 585 – 430 – 46

Evangelium: Lukas 14,1-11

Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?" Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. Derpå sagde han til dem: "Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?" Det kunne de ikke svare på.

Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: "Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes."

Evangeliet handler om, hvordan vi har uendeligt svært ved at ydmyge os og give Gud ret. Og hvordan det alligevel måske lykkes – nemlig når der står en hos os, som lider.

Ledende farisæere og os

Jesus var på besøg hos en af de ledende farisæere på sabbatten. Det skete jævnligt. Farisæerne elskede at diskutere om Guds lov og menneskers overholdelse af Guds bud. Jesus ønskede derimod at tale med dem om frelse og barmhjertighed, som farisæere behøvede lige så meget som toldere og andre syndere. Samværene endte ofte med sammenstød. Et par kapitler forinden fortalte evangelisten Lukas, hvor vanskeligt det var for farisæere og lovkyndige at lytte til Jesus. Han sagde ved den lejlighed, at de i det ydre sørgede for at give tiende, men samtidig svigtede ret og kærlighed til Gud. ”I farisæere renser bæger og fad udenpå, men indeni er I fulde af rovlyst og ondskab.” (Luk 11). Han kritiserede dem hårdt. Men de bøjede sig ikke. De ydmygede sig ikke for sandheden om dem selv. I stedet gik de til modangreb: Da han gik bort derfra, begyndte de skriftkloge og farisæerne at trænge hårdt ind på ham og udspørge ham om mange ting, mens de lurede på ham for at fange ham i noget af det, han svarede (Luk 11,53-54).

Sådan kan det også være vanskeligt for os at tage imod kritik. Der kan være flere grunde hertil. Når vi kritiserer hinanden indbyrdes, har den, som lægger ord til kritikken, jo sjældent sit på det tørre. Der er altid en hel del, som man med rette kan kritisere den for, som kritiserer os. Derfor giver meget kritik bag­slag. Man får igen. Og hvis kritik ikke kan direkte tilbagevises, kan man skifte emne og flytte fokus, så kritikken kører den anden vej.

Når Jesus viste mennesker, hvad der var galt, forsøgte de også at finde fejl hos ham. De havde bare det problem, at han ikke havde nogen fejl. Derfor var han vanskelig at lytte til, hvis man ikke ville bøje sig for ham. Sådan kan det også være vanskeligt for os at lytte til Guds ord i Bibelen. Og måske især når det bliver båret frem af mennesker, vi kender. Et af problemerne er, at vi kan skyde igen, fordi Guds ord forkyndes af mennesker, som ikke er bedre end os selv.

Sådan oplever vi det også i ægteskabet og imellem søskende og venner, hvor vi kender hinanden godt. Men vi kan også oplevede det i menigheden. Der er noget, som er forkert. Det skal påtales og påpeges, og der skal gøres noget. Men hvem tør? Hvem kan? Hvem har autoritet? Det er vanskeligt. Der er ”stillingskrig”.

Men hvordan kommer vi videre? Hvordan lytter vi til Guds ord, så vi ydmyger os og tager imod det, Gud siger til os om vores tro og vores liv? Hvordan bliver vore hjerter bløde, så vi ikke giver igen? Hvordan finder vi sammen, så sammen bøjer os for Guds vilje med os?

En mand, som led

Evangeliet viser os i da en vej og en måde, som er helt fantastisk. Der sker noget ved besøget hos den ledende farisæer. Og det skaber en helt ny situation. Den nye situation giver mulighed for at høre og lytte på en ny måde. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?" Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå.

Fra at have diskuteret teoretisk og forsøgt at finde noget at kritisere Jesus for, møder de pludselig et problem, som gør, at de må tænke på en ny måde. Emnet er sabbattens overholdelse. Men pludselig er det er ikke længere teori. Et menneske står i vejen. Manden, som lider, står i vejen for diskussionen. Han spærrer for al lovretfærdighed og selvretfærdighed.

Sådan kan der også pludselig opstå lidelse hos os. [Et eksempel er de tropiske storme i Asien, som har ramt mange mennesker i Filippinerne og andre lande. Jeg fik for få dage siden en e-mail fra biskop James fra Filippinerne, hvor han fortalte, hvordan de er ramt, og hvordan den lutherske kirke, som han tjener, gerne vil hjælpe ofre. Pludselig møder lidelsen dem – og os.] Da er der én ting, som betyder mere end alt andet: at mennesker bliver reddet ud af lidelsen.

Sådan også ved middagen hos den ledende farisæer. Nu står der en mand med vand i kroppen. Og Jesus spørger: ”Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?” Men de sagde ingenting! Underligt. Giv dog Jesus ret! Sig dog ja! Men de siger ingenting. - Sådan kan det være svært at give Gud ret. Og Jesus helbreder manden! Rører ham og tager pinen og plagen ud af hans krop. Og så er manden helbrede og går. Nu er han ikke mere i huset. Hvad så? Kan diskussionen så fortsætte? Eller har den gjort noget ved dem?

Lidelse i vores liv

En i din familie er blevet alvorligt syg. Der er sket noget forfærdeligt. I er blevet fælles om en større virkelighed. Der er noget, som skal gøres sammen. Men I er magtesløse. Nu handler det ikke om at få ret og pleje sig selv, men om at hjælpe og at blive hjulpet. Det handler om, at I sammen bliver reddet af Gud for den nød, som er hos jer, er jeres fælles nød!

Jesus skitserer sådan en nød for sine tilhørere og for os: Derpå sagde han til dem: "Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?" Det kunne de ikke svare på. Hvorfor kunne de ikke svare? - Fordi mandens nød ikke havde påvirket dem. Fordi de havde formået at isolere denne mand og kun ventede på, at han forsvandt. De følte ikke med ham. Og de fandt ingen grund til at takke Jesus, at han havde befriet manden for lidelsen.

Indrøm dog, at I har misbrugt sabbatten!

Det kunne de ikke svare på! Man kan blive helt gal på dem. Så svar ham dog! Giv dog Jesus ret! Indrøm det dog, at I har taget fejl. I har misbrugt det tredje bud om at holde hviledagen hellig. I lever kun for jeres egen skyld og har ingen medlidenhed med syge mennesker og med en søn eller ko, der falder i en brønd. - Er hviledagen ikke beregnet til, at mennesker kan blive frelst, reddet, befriet og hjulpet? Eller skal søndagen i stedet være et fængsel, hvor man våger over hinanden i menigheden? Skal den være en dag, hvor man friserer og vedligeholder sin smukke teologi? Skal den være en dag, hvor man underholder sig selv og holder fri fra Gud og sin medkristne?

Hvorfor svarer de ikke?

Lidelsen i vores liv og Jesu lidelse

Når der sker noget svært i vores familie eller i vores menighed, da vil Gud sige noget til os. Han vil hjælpe os til at ændre fokus og se alvoren. Jo, om søndagen er der virkelig plads til andre menneskers lidelse og nød. Der er plads til vor egen pludselige ulykke! Når vi samles i menigheden, sætter Gud fokus på lidelsen iblandt os og på vore synder. Og sådan gør han en ende på kritik, diskussion, hovmod og selvretfærdighed.

Hvad mener I? Er det tilladt at helbrede og gøre godt på en sabbat? Gud vil gøre godt på helligdagen. Gøre godt for os! Hjælpe os! Give os sit ord! Tale til os, så vi ikke skyder igen, men i stedet bliver ramt og tager imod hans hjælp. Hvordan? - Gennem Ordet! Bibelens budskab. Budskabet om hviledagen. Budskabet om barmhjertighed. Budskabet om, at Gud er vor Herre og Skaber.

Evangeliet handler jo netop om, at der midt iblandt os står en mand, som led. Manden er Jesus Kristus. Han led for vore synder. Når vi hører hans ord, og ser, at han led for os, da må vores selvforsvar og kritik af ham og af bibelordet og af præsten forstumme. For han led i vort sted.

Reddet gennem ydmygelse

Hanna, som der fortælles om i Gamle Testamente, var barnløs og blev hånet for det. Hun tog sin nød med hen i Herrens hus. Hun græd og bad. Og Herren hørte! (1 Samuels Bog 1-2). Og da Paulus tre gange bad og tryglede om at blive fri for en lidelse, svarede Gud: ”Min nåde er dig nok”. Paulus tog imod dette vanskelige svar og fandt hvile i nåden. Og en røver på Golgata ydmygede sig for Jesus og sagde: ”Vi får kun hvad vi har fortjent. Men denne mand har intet ondt gjort. Jesus, husk på mig, når du kommer i dit rige.” Alle disse tre blev hjulpet. Virkelig hjulpet. Hanna, Paulus og røveren på korset. Han trak dem op af brønden! Han gav dem hvile og glæde. Han reddede dem.

Når Jesus, som led for os, ydmyger os, da kan vi tage imod. For han er vores frelser. Ydmygelsen er jo netop, at vi behøver en frelser, tilgivelse og opstandelsen fra de døde! Det er, hvad vi behøver! Godt, når Gud viser os det! Og fantastisk, at han er hos os som vores frelser. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 06.10.2011