Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

19

20

Vi har brug for fest!

2. søndag e. trinitatis
13. juni 2021 i Aarhus. LGJ

Lukas 14,16-24
Jesus svarede: "Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid."

1. INVITATION uden gengæld

Lignelsen om det store festmåltid er et svar, som Jesus giver i en samtale med farisæere og andre ved et festmåltid. Det var sabbat, hviledag. Som så mange gange før sad Jesus til bords sammen med farisæere på sabbatsdagen efter synagogegudstjenesten. Først havde Jesus talt til gæsterne om at være beskedne og ikke tage de ”øverste pladser”. Og dernæst havde han udfordret værten og sagt: Du skal ikke kun invitere dem, som kan gengælde dig. ”Når du vil holde fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde!” Luk 14,13. Derpå udbrød en ved festen: ”Salig den, som sidder til bords i Guds rige” Luk 14,15. Og da svarede Jesus med lignelsen og det store festmåltid, Lukas 14,16-24. Det, som han fortæller, er uhørt: Ingen af de indbudte kom. Underligt. En helt tom festsal. Alle indbudte sagde nej. I stedet kom fattige, vanføre, blinde, lamme og fremmede til festen.

2. FEST i Den hellige Skrift

Første gang ”fest” nævnes i Skriften, er i 1 Mos 1,14: Gud sagde; Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tejne som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden. Og det skete.

Gud vil fest og glæde. Livet skulle være en leg med den perfekte blanding af arbejde og hvile, og i fællesskab med Skaberen, Gud, den Almægtige. Det er livets mening. Men Adam og Eva blev fristet til at holde fest uden Gud. Slangen sagde: ”I skal blive som Gud!” De ville skabe deres egen fest i tosomhed. Og da kom skammen, beskyldningerne, tomheden og døden ind i deres verden. …. Fester uden indhold.

Nu blev der brug for fester med indhold. Gud gav sit folk tre fester:

a) Påskefesten: Baggrunden var, at Guds folk var slaver i Egypten. Livet var blevet en lidelse med arbejde uden hvile. Men da sendte Gud Moses til sit folk og udfriede det fra Faraos åg. Den nat, da Gud udfriede sit folk, slagtede de påskelammet og strøg dets blod på dørstolpen til huset. Og dødens engel gik ikke ind i huset. Det var en fest med indhold. Næste morgen forlod de Egyptens slaveri. - Jesus fejrede denne fest med sine apostle aftenen før han blev korsfæstet. Her indstiftede han nadveren og sagde: ”Gør sådan til ihukommelse af mig.” Derfor holder kristne påskefest hver søndag, når vi modtager Jesu legeme og blod under brød og vin. Her er tilgivelse. Døden er overvundet. Vi er frie. Vi vandrer gennem livet mod evig salighed hos Gud. Det er fest med indhold.

b) Pinsefesten: Når Guds folk kom ind i det forjættede land, skulle de 50 dage efter påskefest holde høstfest. Når den første høst var bragt til Helligdommen, skulle de nyde høsten med korn og vin i deres huse. Pinsefesten var en fest fyldt med glæde over, at Gud havde givet dem et sted at bo og en mark at høste og mad at spise. - På pinsedagen i Nye Testamente fyldte Gud pinsedagen med nyt indhold. Helligånden kom over apostlene, så de kunne forkynde om Jesus på alle sprog. På den måde kom mange til tro og fandt hjem til Gud. Troen på Gud gør, at vi også hver dag kan folde hænderne og sige ham tak for mad og drikke. Da forvandles det trivielle måltid til en lille takkefest morgen, middag og aften.

c) Løvhyttefesten: Her fejrede Guds folk, at de havde boet i løvhytter i 40 år under ørkenvandringen, og at Gud boede hos dem. Om dagen var han synlig som en skystøtte over Guds bolig (tabernaklet). Om natten var der en lysende ildsøjle som tegn på Guds nærvær. - Jesus fyldte også denne fest med nyt indhold, da han under en løvhyttefest i Jerusalem sagde: ”Jeg er verdens lys. Den, som tror på mig, skal ikke vandre i mørket, men have livets lys!” (Joh 8,12). Når vi fejrer Kristi fødsel i udgangen af december, fester vi, fordi Gud blev menneske og tog bolig iblandt os. Vi tror, at han er hos os i gudstjenesten. Søndagen er de kristnes festdag. Her er tilgivelse, vejledning, evigt liv og fællesskab.

3. LIGNELSEN om FRELSENS FEST

I lignelsen fortæller Jesus, at alle de indbudte afviste. Indbydelsen var ellers sendt ud i god tid. Og på selve dagen, sendte den gode mand sin tjener ud. Alt var forberedt og tilrettelagt. Alle kunne komme.

Indbydelsen lyder også til os i dag. Kom! Kom i den kristne menighed. Kom om søndagen. Kom til påske, pinse og til Kristi fødselsfest. Men mange kristne bliver borte. Det tredje bud, ”Husk hviledagen, at du holder den hellig!” er i lav kurs. Men hvorfor? Har du måske ikke brug for tilgivelse? For hvad da? Fx for den måde du har inviteret på og overset andre og holdt dine fester for dig selv … indtil det blev for tomt. Og har du ikke brug for vejledning? Vejledning til hvad? Til at leve i kærlighed, så du tager dig af andre, ja sætter livet til for brødrene! Det kommer jo ikke af sig selv. Det udspringer af den kærlighed, Gud har vist os. Og den må vi leve af, hvis vi skal hjælpe og tjene vor næste. Og har du ikke brug for evigt liv, som han giver dig i evangeliet, dåben og nadveren? Døden banker jo på hos os alle, hos menighedens børn, unge, voksne og ældre. Der kommer en regnskabsdag. Jo, vi har virkelig brug for tilgivelse, vejledning og evigt liv.

Og lyt nu til tre, som ikke ville med til frelsens fest. De repræsenterer måske dig?

Den første havde købt en mark og skulle se på den. Man ser vel på marken, før man køber den. Men denne mand kunne ikke få nok af synet af sin nye mark. Hvis han da bare skulle ud at arbejde i marken. Men nej. Han skulle bare nyde den. Det var hans undskyldning. – Jeg kender det hos mig selv. Og der er jo intet forkert i at nyde det, man har udrettet og købt. Tværtimod. Men sætter du denne nydelse i stedet for at deltage i frelsens fest?

Den anden havde købt fem par okser og skulle ud at prøve dem. En stor investering. Havde han mon ikke prøvet dem, før han købte dem? Sikkert. Men undskyldningen gik alligevel på, at han skulle prøve dem. Havde han bare skullet ud at arbejde med dem, havde undskyldningen givet mere mening. Men nu handler det kun om at han vil nyde sit indkøb. Han foragtede indbydelsen til fest.

Og den tredje havde lige giftet sig. Det svarer til, at man bliver borte fra Guds fest, fra kirke og gudstjeneste, fra påske, pinse og julefest. Man går ikke til nadver, man lægger bordbønnen bort, og man nyder tosomheden i ægteskabet. - Måske hustruen gerne ville til fest. Men manden forhindrede det. Og vi ved alle af erfaring, hvordan et ægteskab kan visne, når man lever for at nyde hinanden. Da kan nyde sig selv og den anden ihjel. Der er brug for fællesskab med andre, og der er brug for Guds tilgivelse, vejledning og hjælp i ægteskabet.

4. VREDE og BARMHJERTIGHED

Jesus fortæller, at husets herre blev vred. Vrede i forhold til dem, der afslog. – Jesus forklarer andre steder, hvad denne vrede går ud på. Fx i Johannesevangeliet 3: ”For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. … Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham”(Joh 3,17-18 og 36). Hvis vi lever uden frelsens fest, går det os, som det gik Guds folk i Egypten, hvis undlod at slagte påskelammet og stryge blodet på dørstolpen. Vil vi leve uden Kristi nærvær i Ord og Sakramenter, rammes vi af Guds vrede.

Men vi mærker også Herrens barmhjertighed og godhed, når han nu indbyder fattige, lamme, blinde og vanføre. ”Før dem herind”, siger han til sin tjener. Disse mennesker kunne jo ikke selv komme. De havde brug for hjælp. På samme måde skal vi hjælpes hen til Herrens bord og må bæres til døbefont. Vi skal hjælpes til at lytte til Evangeliet. Vi kan ikke selv. - Men der var stadig plads i festsalen. Og da sendte Herren sin tjener ud på gader og stræder. ”Indbyd alle, du støder på. Indbyd alle fremmede!” Det er missionen blandt ikke-jøder. Og huset blev fuldt.

Sådan vil Gud samle os i sit rige – allerede her i tiden til frelsens fest om Evangeliet, dåben og nadveren. Vi inviteres til fest. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk