Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

DK / Eng. 20 Tænk tilbage og bliv tilgivet! (Anger og tro) 21. e. trinitatis, 20.10.2024 i Årh og Kbh Salmer: 25, #3, #4, 345 // 31, 430, 226 LGJ Lukas 13,1-9 På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: "Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte - mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de." Så fortalte han denne lignelse: "En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om." To gange siger Jesus: ”Hvis I ikke omvender jer, skal I I alle omkomme ligesom de”. Det handler om omvendelse i dag. Ja, det gør det faktisk altid for en kristen. For alle kristne at bekende vor synd og at høre Evangeliet fra Gud at vi er tilgivet og hans kære børn pga hvad Jesus har gjort. Baggrunden i dag var, hvad folk fortalte Jesus. En frygtelig begivenhed. Galilæere ville bringe ofre til Israels Gud. Men Pilatus dræbte dem og blandede deres blod mod blod fra deres offerdyr. Hvorfor skete det. Hvorfor skulle det lige ramme dem? Var det Guds dom? Var det en straf. Var de større syndere end alle andre galilæere? Sådan kan man overveje med sig selv, hvor en frygtelig hændelse ramte bestemte mennesker. Er de måske særligt onde? Er nogle mennesker ikke mere onde end andre? Og er det ikke derfor de bliver ramt? Og Jesus svarer på det: Nej, men jeg siger jer, hvis I ikke omvender jer, vil I omkomme ligesom dem! Men der da aldrig sammenhæng mellem det, vi gør, og det, der sker med os? Jo. Synden får følger. Konsekvenser. Det kan allerede her i livet. Og på dommens dag. Men tilbage til spørgsmålet: Var de større syndere end alle andre galilæere? Og Jesus nævner en anden ulykkelig begivenhed i Jerusalem. Tårnet i Siloa styrtede ned og dræbte 18 mennesker. Hvorfor lige dem. Var de mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Jesus svarer igen: NEJ. Og han gentager til dem og os: ”Hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.” Overfor Gud er der ingen forskel. Alle har syndet. Og alle har brug for tilgivelse og frelse. Derfor siger Jesus: Hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Jesus’ forkyndelse sammenfattes sådan: ”Omvend jer og tro på evangeliet!” (Mark 1,15). ”Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse!” (ApG 2,38). 1. Det første er, hvad der står først i søndagens evangelium: ”Hvis Ikke omvender jer, skal I omkomme ligesom de!” Ordet ”omvender jer” betyder ordret TÆNKE EFTER, tænke på noget, efter det er sket. Gør det bagefter, når det er for sent for at undgå konsekvenserne! Tænk over det, du har gjort! Tænk anderledes om det, end da du gjorde det. Og du vil mærke skyld, anger og blive ked af det. Det er, hvad Jesus siger, de skal, og vi skal. Jesus nævner ikke her noget bestemt, de har gjort forkert, men siger, at de alle skal tænke efter, se tilbage, så de kan mærke skyld, blive ked af det og angre. Når vi får sådan en opfordring og følger den, da er der jo nok at angre. Der er meget, som vi har tænkt, talt og gjort forkert, og det er for sent at ændre på noget af det. Det er jo sket. Du er skyldig. Men vi er overfladiske og gør det ikke af os selv og forsvarer snarere os selv med undskyldninger. Derfor skal vi lytte til Guds vilje med os, hvis vi skal angre. Og så står vi med skylden og begynder at føle os skyldige. Hvad nytter det? Nej, det nytter ikke i sig selv. Men skylden er jo reel. Og det er nødvendigt at se sandheden i øjnene. Men selv om angeren ikke nytter det i sig selv, så nytter det at angre. For din Gud og Herre siger, at du skal se tilbage og angre. Han siger det til dig. Her står du så og kigger, tænker på, husker på – og fortryder. 2. Hør nu, hvad der er anden del af hans budskab til os: ”For Himmeriget er kommet nær!” ”Tro på evangeliet!” ”Og lad jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse!” Frelseren er kommet. Han er her. Hos dig. Jesus Kristus har gjort noget for os, længe før vi gjorde det, der nu har ramt os med skyld. Han er kommet dig og alle os andre syndere i forkøbet. Han fortæller dig, at han døde for dine synder og tilgiver dig lige nu. Omvendelse er ikke at gøre sig selv til et bedre menneske. Omvendelse er at se tilbage på det, du gjorde forkert og fortryde, angre, påtage dig skylden og råbe om nåde. Hos ham. I Herrens nærvær. Hos Jesus. Hos Gud den almægtige! Det bliver meget tydeligt, når vi lytter til det ord, Gabriel brugte, da han fortalte om Johannes Døbers prædiken. Mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. (Lk. 1:16 D92). Han skal gå foran Herren (Jesus) ham i Elias' ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn (Lk. 1:17 D92). Her er omvendelsen ikke anger, men at en fars hjerte vender sig til sit barn, så de finder hinanden, og så mennesker vender sig til Gud, fordi Gud er kommet til dem. Her er det ikke tanker om synd og skyld, men det er fællesskab med Gud, som tilgiver. Mellem en far og hans søn. Mellem Gud og hans menneske. Så er omvendelse: At fortryde og miste troen på sig selv. Indrømme: det er for sent. Men samtidig få håb, fordi han nu står her hos mig, døber mig, tilgiver mig, griber fat om mig. Han taler jo lige ind i min samvittighed og viser mig det forkerte, jeg tænkte, sagde og gjorde i går og forgårs. Jeg ser det jeg burde have gjort, men undlod at gøre. Og han viser han mig i Skriften, at det sidder så dybt i mig, og at jeg havde fra min undfangelse og fødsel. Men Jesus kom. Han gav mig anger og bliver ved med det. Og han gav mig tro og bliver ved med det. Og det viser Jesus os i lignelsen om en mand, der havde et figentræ, som ikke bar frugt, og om gartneren, som bad for figentræet, så det ikke skulle hugges om på stedet. Og gartneren er Jesus. Gud sendte sin søn for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Anger og tro. Anger: Se tilbage, tænke efter, tage det ind over os. Jeg er skyldig. Jeg har syndet i tanker ord og gerninger og er uden undskyldning. Det nytter ikke noget i sig selv at tænke disse tanker, hvis det fx er ens ægtefælle man har svigtet og syndet imod. Det er nødvendigt. Men hjælpen består i at sige det til hende og modtage hendes tilgivelse. Det er sådan vi frelser hinanden i familien. Anger og Tilgivelse. Og sådan endnu mere i Guds familie, i den kristne menighed. Derfor siger vi det igen og igen. Vi angrer og bekender vore synder. Men det i sig selv hjælper ingen. Det er Gartneren, som er vores hjælper, Jesus Kristus, vor Frelser. Gartneren gøder og vander og passer os, så vore hjerter åbner sig for ham. Han viser os sine hænder og side, at han bar vore synder. Han siger det til os. Og vi bliver glade. Meget glade. Troens glæde! Amen Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk