Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Den halvdødes redning

Prædiken 3. sep. 2023 i Aarhus. LGJ
Salmer: 2, –, 142 // 493, 333

Evangelium: Lukas 10,23-37

Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: "Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre."

Da rejste en [vis] lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: "Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" Han sagde til ham: "Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?" Manden svarede: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv." Jesus sagde: "Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve." Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: "Hvem er så min næste?"

Jesus svarede og sagde: "En [vis] mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en [vis] præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en [vis] samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?" Den lovkyndige svarede: "Han, som viste ham barmhjertighed." Og Jesus sagde: "Gå du hen og gør ligeså!"

1. Salig ved at se og høre

"Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre."

Hvad var det, mange profeter og konger ønskede at se og høre, men ikke så og hørte?

Svaret er enkelt: det, Jesus’ disciple så. De så Menneskesønnen, Guds Søn, Jesus. De så alle hans velgerninger, hvordan han gjorde vel mod alle. Og de hørte hans forkyndelse og undervisning. Apostlen Peter bekræfter det i sit første brev: ”Det var den frelse, profeter granskede efter og grundede over, når de profeterede om den nåde, som I skulle få; de grundede nemlig over, hvornår og hvordan den tid ville komme, som Kristi ånd i dem pegede på, når den forud vidnede om Kristi lidelser og den herlighed, der skulle følge. Det blev åbenbaret for dem, at det ikke var sig selv, men jer, de tjene med profetierne om alt det, som nu er forkyndt for jer …” 1 Pet 1,10-12.

Jesus siger, at det gør salig! Dvs. velsignet, reddet, frelst. Og sådan blev apostlene salige. Og sådan blev profeter og konger salige, ved at se det forud i Guds løfter. Altså: Salig ved at vi ser, hvad han har gjort for os og alle; og ved at vi hører ham sige det til os. Læg mærke til, at han ikke siger: Salige er I, som gør alt det, jeg har vist jer, at I skal gøre. Men, ”salige er de øjne, som ser det, I ser.” - Kan man da blive frelst ved bare at se og høre? Svaret er ”ja!”. Det siger Jesus. Vi bliver frelse ved det, han gør og prædiker og underviser os om.

2. En lovkyndigs mening

Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: "Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?"

Læg mærke til, modsætningen, som ligger i spørgsmålet ”Hvad skal jeg gøre for at arve.” Han burde jo have sagt: ”Hvad skal jeg gøre for at fortjene evigt liv.” Han vidste, at frelsen blev givet ved ARV. På grund af Guds løfte. Men han mente, at det kun blev opfyldt, hvis man overholdt Moseloven.

Vi er så fyldt af den tanke, at vi skal frelse os selv. At vi skal yde for at få. Hvad skal jeg gøre for at arve. Da lyt til galaterbrevet: Hvis arven fås på grund af loven, fås den ikke mere på grund af løftet. Men det var ved et løfte, Gud gav Abraham arven. Hvad skulle så loven? Den blev føjet til for overtrædelsernes skyld, men den skulle kun være gyldig, indtil det afkom, som havde fået løftet, var kommet. Gal 3:18-19

Og Jesus lader ham så høre loven. Han spørger: "Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?" Manden svarede: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv." Jesus sagde: "Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve."

Kan du det og gør du det, så har du liv. Og lad den stå et øjeblik. Kan vi det, og gør vi det. Så skal vi leve. Og nu kører der en film igennem hovedet på os. Vi ser, hvad vi gjord og sagde, hvad vi undlod at gøre og hvor vi løj. Hvordan vi vanærede Gud ved ikke at give ham ære og pris. Svigtede vore nærmeste. Begærede og tænkte onde tanker. … Og derefter kommer måske undskyldningerne. Bortforklaringerne. Modspørgsmålene. Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: "Hvem er så min næste?"

3. Profeten Esajas fortæller om det

Han taler igen og igen om, hvordan vi bliver retfærdige og salige. Es 46: 12 Hør mig, I overmodige, I som er langt fra retfærdighed! 13 Jeg bringer min retfærdighed nær, den er ikke langt borte, min frelse lader ikke vente på sig. (Tekst fra i går ved bryllup i kirken).

Profeten taler ikke til mennesker, som er ligeglade. Nej, de stræber efter at blive gode mennesker: Es 51: 1 Hør mig, I, som stræber efter retfærdigheden, I, som søger Herren: Se hen til den klippe, I blev hugget løs fra, og til den grube, I blev boret ud af. Min retfærdighed er nær, min frelse kommer, … Min retfærdighed varer til evig tid, min frelse i slægt efter slægt. (Es 51,4.5.8)

Og hvem der bringer dem retfærdigheden. De selv? Nej, Herrens tjener. Es 53,11: Efter sin lidelse ser han lys, han mættes ved sin indsigt. Min tjener bringer retfærdighed til de mange, og han bærer på deres synder.

Derfor vil det ikke hjælpe nogen af os, at vi anstrenger os nok så meget. Es 57,12: Men jeg siger: Din retfærdighed og dine gerninger kan ikke gavne dig, når du råber om hjælp. …

Profeten har i kapitel 1 beskrevet folket sådan, så vi ikke kan andet end at tænke på historien om den halvdøde, der var faldt blandt røvere: Es 1,5-6: Hovedet er ét stort sår, hjertet er blevet sygt.Fra isse til fod er der ikke et helt sted, kun flænger, skrammer og åbne sår; de er ikke presset ud og forbundet eller lindret med olie.

Og han forklarer baggrunden: Ve det syndige folk, et folk der er læsset med skyld, en slægt af forbrydere, børn der volder fordærv; de har svigtet Herren, ladet hånt om Israels Hellige og vendt ham ryggen. Hvor vil I have flere slag, siden I fortsætter frafaldet? (Es 1,4-5)

4. Jesus gør det levende for os i en historie

Jesus svarede og sagde: "En [vis] mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Han blev slået halvt ihjel af det onde i mennesket og i Djævelen og i verden. Egl. står der ”en vis mand”. Det kan få os til at spørge: Hvem mon han er? Måske den lovkyndige? Eller måske os, som også har syge hjerter, der ofte forsøger at retfærdiggøre os selv. Måske os, som kan ligge i fortvivlelse, slået halvt ihjel af andres og vor egen synd?

Tilfældigvis kom en [vis] præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi . Ikke bare en præst, men en ”vis” præst. Hvem er det mon? Er det mon den lovkyndige? Eller er det mon jeres præst? Og hvis vi ikke er præster og tænker, at det da ikke kan være os, fortæller Jesus, at også en levit kom forbi. Men han undgik også den halvdøde. Svigt på svigt blandt dem, som følte sig retfærdige. Esajas sagde forud: Es 59: 16 Han så, at ingen kom til stede, og han undrede sig over, at ingen greb ind.

Første del er fortællingen har vist os om personer på vej bort fra Guds by, fra Jerusalem. En faldt iblandt røvere. De andre ville hjælpe, men redde og retfærdiggøre sig selv.

Men en [vis] samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem. Hos profeten Esajas Herrens tjener folkets redning. Es 53: 11 Min tjener bringer retfærdighed til de mange, og han bærer på deres synder. Han gør det efter sin lidelse (v11).

I historien, Jesus fortæller, får samaritaneren medynk, da han ser den halvdøde. Det står mange steder i evangelierne, at Jesus så folkeskaren og fik medynk. Han græd. Han bad. Han udholdt korset.

Profeten Esajas forudsagde det sådan: Es 59: 16 Han så, at ingen kom til stede, og han undrede sig over, at ingen greb ind. Da skaffede hans arm ham sejr, og hans retfærdighed støttede ham. Det gjorde han. Og det er vores redning. I fortællingen blev den halvdøde reddet.

Hvad præsterede den halvdøde mand? Jesus spørger jo, hvem hans næste var. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder? Og svaret er: Det var ham, som var barmhjertig mod ham.

Hvad gjorde den halvdøde for sin næste? Ingenting. Slet ingen ting. Han blev hjulpet. Han blev behandlet og så sin redningsmand. Og han hørte ham sige til kroværten: Sørg for ham. - Sådan en næste behøver vi, en som redder os i nøden.

Så er det altså ikke det, vi gør for vores næste, der redder os, men det, vores næste gør for os. Altså samaritaneren. Og samaritaneneren er ingen anden end Jesus selv. Vores Redningsmand. Vores Jesus. - Og det kan også give lyst til at gøre ligeså. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk