Forside www.vivit.dk
Prædiken-oversigt Søg prædiken

Hvem er så min næste?

13. søndag e. trinitatis, 10.9.2017 i København. LGJ
Salmer: 681, Sl 121, 461, 142 // 129 S 936, 430, 432

Lukas 10,23-37
Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: "Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre."
Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: "Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" Han sagde til ham: "Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?" Manden svarede: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv." Jesus sagde: "Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve." Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: "Hvem er så min næste?" Jesus svarede og sagde: "En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?" Den lovkyndige svarede: "Han, som viste ham barmhjertighed." Og Jesus sagde: "Gå du hen og gør ligeså!"

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Jesus Kristus, vor frelser!

Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: "Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre." Det var ikke set før, og det findes kun her: Hos Jesus. Han er Guds Søn, som blev menneske. Han er den, som Gud Fader lovede skulle komme: Barnet, manden, frelseren. Her er mere end konger og profeter kunne drømme om at få at se, ja, mere end det skønneste menneske på jord kan opnå at blive. Hvis nogen af os har længtes efter at se og opleve noget her i livet, og vi så endelig en dag ser det, da er vi lykkelige. Men at se Jesus er at være SALIG. Den, som tror på ham og bliver døbt, er salig.

Efter at Jesus havde talt sådan, rejste en lovkyndig (eller advokat) sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham. Jesu påstand om, at han gør os salige, bliver testet. Er Jesus virkelig så enestående? Bliver vi salige, når vi tror på ham? Så er det ikke kun Jesus, men enhver kristen, der nu bliver testet.

I.

Advokaten sætter Jesus på prøve med to spørgsmål: "Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv." Og: "Hvem er så min næste?"

Første spørgsmål:”Hvad skal jeg gøre for at arve?” Arv er ikke noget, man arbejder sig til. Det er noget, man bliver gjort til enten ved fødsel eller ved et testamente. Men spørgeren kæder arv og gerninger sammen. Arv er ufortjent. Gerninger har med fortjeneste at gøre. Manden er altså på vildspor, når han spørger, som han gør. Og vi er også på vildspor, hvis vi gør vores frelse, udfrielse, tilgivelse og salighed afhængig af det, vi selv udretter og gør.

Jesus hjælper manden til selv at finde svaret i Skrifterne, når han spørger tilbage: ”Hvad står der i Loven? Hvad læser du dér?” Manden nævner sammenfatningen i loven (3 Mos 19,18 og 5 Mos 6,4-5). Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte … og din næste som dig selv!” Han kan sit stof, når det gælder loven, men ikke når det gælder frelsen. Han blander jo gerninger og arv sammen. Han mener, at gerninger gør os til arvinger, så vi kan få evigt liv. Men det forholder sig modsat: Gud gør os til arvinger af nåde, så vi kan få evigt liv, og først da kommer de gode gerninger.

For at få manden ud af hans falske forkerte opfattelse, udfordrer han ham til at tage livtag med Guds krav om absolut kærlighed. Jesus siger: ”Gør det, så skal du leve!” Hvis manden nu virkelig vil forsøge at efterleve loven i praksis, vil han måske indse, at han ikke kan opfylde loven. Måske vil han da indse, at han aldrig kan blive salig ved at gøre godt mod sine næste, men snarere befinder sig i en så miserabel tilstand, at han behøver en næste, som finder ham i hans elendighed og hjælper ham. Advokaten står nu med Guds bud om kærlighed:”Elsk Gud – og elsk din næste som dig selv!” Det er stærke sager. Et ubetinget krav. Det, du ønsker, at andre gør mod dig, det skal du gøre mod dem. Og mens du gør det, står du i Guds tjeneste og kan ikke undvige. Du skylder ham absolut lydighed og kærlighed.

II.

Advokaten føler, at det er nærgående. Derfor gør opmærksom på, at det først må klargøres, hvem ens næste er. For det er vel ikke hvem som helst. Eller? Han går i offensiven og spørger Jesusr. ”Men hvem er så min næste?” Lukas forklarer os, at manden spurgte, fordi han ville retfærdiggøre sig. Advokaten ønskede bekræftelse på, at han var god nok, og at det var helt fint med hans liv. Han spurgte desværre ikke for at hjælpe sin næste, men for selv at blive reddet fra døden. "Hvem er det, jeg skal gøre noget for, så jeg får evigt liv?" Han har fokus på sig selv og sin egen fremtid - ikke på sin næstes liv og fremtid. Allerede her har han fejlet. I selve udgangspunktet. Han vil gøre godt mod andre for sin egen skyld! Hans primære formål med gode gerninger er, at han selv arver evigt liv.

Hvad er grunden til, at du er god mod andre? Hvorfor gør du godt? For din egen skyld? I megen psykologi har man fordrejet Bibelens ord om at elske sin næste som sig selv til, at man skal elske sig selv først. Ellers kan man ikke elske sin næste. Budet om at elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv, bliver på den måde til tre bud. Det første er uændret: Elsk Gud! Men lige efter kommer så: "Elsk dig selv!" (Det er jo nu gjort til forudsætningen for at elske din næste). Og elsk din næste lige så meget, som du nu formår at elske dig selv.

Det er sandt, at mennesker, som ringeagter sig selv og aldrig er blevet elsket og holdt af som børn og unge, kan have meget lidt at give til andre. Hvis sådan et menneske nu får at vide, at det skal begynde med at elske sig selv, stiller man det jo overfor et både umuligt og umenneskeligt krav. For hvordan giver man sig selv værdi med sin selvkærlighed? Bibelens budskab om kærlighed lader os ikke alene med os selv. Her er Gud nemlig vores Far, som elsker os. Her lyder det: Gud er din almægtige Far. Du er elsket af Gud! Og han viser dig sin kærlighed gennem dine forældre og gennem din næste. Og først og fremmest gennem sin egen Søn, Jesus Kristus. Her er kærlighedens kilde. Hos Jesus Kristus. Ser du ham og hans kærlighed, da er du salig! Ud af den kærlighed kan du elske din næste. "Vi elsker, fordi han elskede os først!", siger apostlen Johannes. - Hvis vi overhører evangeliet og mener, at vi skal elske os selv, før vi kan elske andre, mon vi da nogen sinde når frem til den kærlighed, vor næste behøver?

III.

Her kommer Jesu lignelse ind som en kraftig illustration. Den illustrerer, hvordan det menneske, som skulle gøre godt mod andre, selv faldt blandt røvere og blev slået halvt ihjel. Bibelfortolkere, som læser lignelsen ud fra Skriftens centrale budskab om mennesket som en synder og Jesus Kristus som alles frelser, har påpeget, at Jesus beskriver hele menneskeheden, når han fortæller om en mand, der gik fra Jerusalem ned til Jeriko. Vi mennesker gik fra Jerusalem, dvs. fra livet med Gud, ned til Jeriko, byen ved Det døde Hav. Det er blevet sammenlignet med syndefaldet. Og borte fra Gud røver mennesker fra hinanden og svigter hinanden groft. - Manden, som faldt blandt røvere, er jo os. Du er mishandlet af livet. Du er blevet overfaldet og kan ikke længere hjælpe dig selv.

Lignelsen illustrerer også, hvordan vi kan svigte vore nærmeste: En præst og en levit kommer forbi. De ser den halvdøde, men skynder sig videre. De vil sørge for sig selv og deres vigtige tjeneste i kirken, før de kan sørge for en halvdød mand. For præster må ikke røre ved lig, da de jo så ikke kan tjene Gud, som Moseloven foreskriver det. Kirkens folk undviger deres medmenneske i nød. - Sådan udfolder døden sig også hos os. For også vi kender til undskyldninger for ikke at elske vore nærmeste, ægtefælle og børn, naboer og en fremmed og dem, der har gjort os ondt eller fornærmet os. De har ikke fortjent det. Jeg holder på min ret. …

Men så kommer redningen. Lignelsen fortæller om en omrejsende samaritaner, som ikke har andet i hovedet end at hjælpe! Han hjælper ikke kun en gang, men flere gange: 1) Han kom hen til ham og fik medynk med ham, da han så ham. (v33), 2) gik hen til ham og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, 3) løftede ham op på sit ridedyr, 4) bragte ham til et herberg, 5) sørgede for ham (v34), 6) lagde penge ud for hans ophold og behandling og 7) lovede at betale resten, når han kom tilbage (v35). - Det er ikke hver dag man møder sådan en omrejsende mand! For der findes kun én af slagsen: nemlig Guds egen Søn, Jesus Kristus. Tænk, at vi har lært ham at kende! Tænk at se hen til ham, som har tålt alt ondt for at redde os fra død og dom. Når vi møder ham, får vi vished for, at Gud virkelig vil sørge for os. Han elsker dig! Han elskede dig ind i sin egen død! Og han vil sørge for dit liv. Det frigør dig til at leve for din næste!

IV.

Jesus slutter fortællingen om den barmhjertige samaritaner med at anvende den på advokaten og dermed også på os. Og her gør han noget, som overrasker. Den lovkyndige havde spurgt:”Hvem er så min næste?” Han ville vide, hvem han skulle være god imod, så han kunne fortjene det evige liv. Derfor kunne man forvente, at Jesus havde spurgt tilbage: ”Hvem var præstens næste, levittens næste eller samaritanerens næste?” Altså, hvem var den næste, de burde gøre godt imod? Men Jesus vender det hele på hovedet og spørger: Hvem var den halvdødes næste? ”Hvem var den mands næste, som faldt blandt røvere?” Og den lovkyndige kan kun svare på én måde: ”Ham, der viste ham barmhjertighed!”

Hermed vil Jesus sige: Du behøver ikke en næste, som du kan gøre godt imod for at opnå evigt liv. Du behøver derimod en næste, som kan gøre godt mod dig. Og dem er der ikke ret mange af. Faktisk er der kun én eneste, JESUS KRISTUS. Han blev din næste, som gjorde vel imod dig! Se, hvor højt elsket du er, og hvor meget værd du er i Guds øjne i Kristus! Og elsk din næste ud fra den kærlighed!

Jo, det er saligt at kende JESUS og at tage imod al hans hjælp. Han er vores redning. Og når han har taget sig af os, får vi mulighed for at give noget af hans kærlighed videre til vor næste. Gå hen og gør ligeså! Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtLagt på www.vivit.dk 10.09.2017. post@vivit.dk