Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Jesus er vor barmhjertige samaritaner

13. søndag e. trinitatis, 15.9.2019, LGJ
Salmer: 677 – Es 30:15 – Gud være os nådig – 678 // Se, liljen på marken – 430 – 11 – Ef 3,20-21

Evangelium: Lukas 10,23-37
Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: "Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre." Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: "Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" Han sagde til ham: Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?” Manden svarede: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv." Jesus sagde: "Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve." Men han ville retfær­dig­gøre sig selv og spurgte Jesus: "Hvem er så min næste?" Jesus svarede og sagde: "En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?” Den lovkyndige svarede: ”Han, som viste ham barmhjertighed.” Og Jesus sagde: "Gå du hen og gør ligeså!"

 

I. Udfordringen til Jesus

Da rejste en lovkyndig (eller advokat) sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham (Lukas 10,25). - Jesus havde forinden sagt, at de, der så ham og alt det, han gjorde for mennesker, var salige! Salige på grund af Jesus! Salige ved det, Jesus gjorde. Salige ved at være hos ham og ved at tro på ham. Lykkelige ud over alle grænser. Mere lykkelige end de rigeste konger og største profeter. Også i døden og efter døden. Salige.

Efter at Jesus havde talt sådan, da rejste en advokat sig. Han ville teste Jesus' påstand om sig selv. ”Er det virkelig sandt, at Jesus er så enestående og gør os salige?” Holder det? Består Jesus testen? Advokaten testede Jesus med dette spørgsmål: "Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv." Den lovkyndige flytter fokus fra Jesus til sig selv. Han antyder dermed, at man vel ikke bliver salig ved det, Jesus gør, men at man selv skal præstere noget? Han siger dermed: ”Det er jo et bedrag, når kristne siger, at de behøver Jesus, og at Jesus redder dem og gør dem salige. Han forestiller sig, at han kan vinde over Jesus i en diskussion. For Loven, som Gud har givet os mennesker, kræver jo noget af os. Og derfor må Jesus være galt på den, fordi han gør mennesker salige ved bare at se på ham og være samme med ham.

Men Jesus kritiserer ikke Guds lov. Tværtimod! Han spørger nu manden, hvad Loven siger. Og manden svarer perfekt: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte ... Og din næste som dig selv!” Måske tror manden, at han nu har fanget Jesus, så Jesus nu må forsøge at forklare, hvorfor han siger, at mennesker er salige, bare ved at se og tro på Jesus. Men advokaten bliver selv fanget af Jesus – på den gode måde.

 

II. Udfordringen til advokaten

Jesus sætter ham nemlig på hårdt arbejde: ”Gør det, så skal du leve!” Elsk Gud helt og fuldt! Og elsk din næste som dig selv! ”Gå hjem og efterlev det – 100 prc. Hvis du skal redde dig selv fra dommen og døden, da er opskriften her: Elsk Gud og din næste! Vær lydig mod Gud i alt. Og gør mod den ensomme og fattige, som du ønsker, at andre gør mod dig, når du bliver fattig og ensom. Gør det!”

Advokaten forsøger at få initiativet tilbage med spørgsmålet: ”Hvem er min næste?” Og vi kan spørge på lignende måde: Hvem skylder jeg at besøge? Kan jeg ikke vælge selv? Skal jeg give til børnehjemmet i Brasilien, så jeg selv må give afkald på en halv ferie? Er det nu også min opgave? Og hvis det er, da lad os diskutere, hvor meget eller lidt, jeg skal give! Er det ikke nok, at jeg giver, hvad der svarer til en måneds mobil-abonnement og en tur i biografen? Eller skal jeg ofre, så jeg kan giver medicin og pleje til en i stor nød? Sådan er der måske en diskussion inden i dig, hvor du faktisk diskuterer med Gud. Men i stedet for at diskutere med os, fortæller Jesus advokaten og os om en samaritaner på rejse, som hjælper en halvdød, der blev svigtet af både præst og kordegn. Kirkens folk havde desværre andre vigtige sager i kirken og skyndte sig forbi. Men samaritaneneren hjalp.

 

III. Hvem er samaritaneren?

For at forstå fortællingen rigtigt, er det vigtigt, at vi ved, at Jesus var blevet beskyldt for at være en samaritaner: Jøderne sagde til ham: «Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?» (Joh 8,48). De kunne ikke fordrage dem! Jøder og samaritanere foragtede hinanden. Jøderne mente, at samaritanerne havde en falsk gudstjeneste. Et blandingsfolk. Ikke rene. Ikke til at stole på. Derfor undgik jøderne dem. Sådan foragtede de også Jesus. Han blev forkastet af sit folks ledere. Profeten Esajas skriver jo: Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget (Es 53,3).

Det er også vigtigt, at vi ved, at evangelisten Lukas beskriver Jesus’ liv som en rejse: Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse (Luk 9,51). Og: Under sin vandring mod Jerusalem fulgte han grænsen mellem Samaria og Galilæa (Luk 17,11).

Når vi kender denne sammenhæng, sætter det noget i gang, når vi hører i fortællingen: Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham (Luk 10,33). Samaritaneren er i særklasse den, som opfylder loven og elsker Gud og sin næste. Han ligner ingen af os. Han er som Jesus!

IV. Hvem er vi?

Så skal finde os selv i fortællingen, er samarita­neren ”optaget”. Og der er kun tre andre tilbage at vælge imellem. Hvem du mon er? Er du præsten, der har et vigtigt arbejde i templet? Han må overholde Moselovens bud om renhed, så han kan være i kirken kl. 10 og gøre, hvad menigheden forventer af ham. Måske ligner du præsten? Eller er du levitten, som også har så mange vigtige forpligtelser, at han ikke kan påtage sig endnu en. Han er ked af det. Det piner ham faktisk. Mens han skynder sig forbi, siger han til sig selv, at han da ville have hjulpet, hvis han havde haft en eller to dage ledige. Men det har han jo ikke. Måske er du levitten? Eller er du den halvdøde? Er du blevet over­faldet af Djævelen, fristelser, synden og af verden? Er du skyldig, så du behøver tilgivelse? Vil du på din rejse gennem livet blive ramt af sygdom med risiko for at dø? Behøver du lægemidlet, der giver evigt liv? Da er du jo den halvdøde!

Hvor godt, at Jesus fandt et barn i et fattigkvarter i Porto Alegre i Rio Grande du Sul. Hvor godt, at barnet blev ført til herberget på børnehjemmet i Moreira! Hvor godt, at der kommer en med-kristen og tager sig af en i vor menighed, som alle andre har efterladt og ikke tager sig af. Hvor godt, at Gud om søndagen finder os med tilgivelse og håb og giver os en kristen menighed som et herberg. Og hvor godt, at der er læger, som kan tage imod os på sygehuset, og at de, som tror på Jesus og selv har fået hjælp, både vil og kan hjælpe med andre Guds hjælp.

Men det er også godt, at ingen af os skal være samari­taneren og frelse os selv. Godt, at samaritaneren er Jesus Kristus. Han fandt os i dåben og bar os ind i den kristne menighed. Og han rører ved os hver dag, når vi læser i Bibelen, beder og synger til ham.

V. Opgaven til os, som tror på Jesus!

Og hvor er det godt, at Jesus siger: ”Gå hen og gør ligeså!” Gør som den barmhjertige samaritaner! Det er meningen med livet. Elsk Gud, fordi han er din Gud og far! Kend hans vilje! Og lev i lydighed mod ham, som tilgiver dig alle dine synder! Og elsk din næste som dig selv! Gå ikke forbi den, som du mærker er ensom og har ventet på dit besøg i et halvt eller helt år. Undskyld dig ikke med en fyldt kalender, når du svigter din ægtefælle, børn eller kirke! Gør som den barmhjertige samaritaner! Stil dit æsel til rådighed! Læg kræfterne i, når du løfter din næste op på dit æsel! Brug en dag eller tre på din nabo! Gør det, fordi du selv er blevet fundet og hjulpet af Jesus Kristus! Hold sammen med de andre i din menighed, som jo er det herberg, hvor I sammen viser omsorg og kærlighed i praksis! Vær gavmild og ikke smålig, når du giver din gave til ydre mission! Tag dig tid til andagt og forbøn! Brug tid på at besøge hinanden og særligt de ældre og syge! Og tag jer af de små og svage! Det kalder Jesus Kristus os til i dag. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk