Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Grunde til ikke at frygte, men synge

Prædiken 17. marts 2024 i Kbh og Aarh (LGJ)

Evangelium: Lukas 1,46-56
Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre – mod Abraham og hans slægt til evig tid.
Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.

Nåde være med jer, og fred, fra Gud, vor Fader og fra Jesus Kristus, vor frelser. Amen.

Maria synger. Men hvorfor? I angsten synger ingen jo. I frygten skjuler vi os. I usikkerheden er vi tavse. ”Jeg hørte dig, og blev bange!”, sagde Adam. ”Derfor skjulte jeg mig.” Ingen sang. Ingen tro. Ingen tak. Ingen tjeneste.

Men Herren talte om barnet, som skulle fødes, om kvindens barn, kvindens afkom (1 Mos 3,15). Og sådan fik Adam håb. Og han gav det videre til sine sønner. Døden var i verden, men Gud havde lovet dem frelse og redning. Derfor troede de. De håbede. De fødte børn. Et barn ville engang blive Frelseren. Og de arbejdede i tro. De fødte børn i tro. De sang i tro. De priste Herren. De troede. De blev salige.

Og nu er vi i Nazaret flere tusinde år senere. Her er en ung kvinde, som kender samme frygt, men også samme tro på at Kvindens afkom skal frelse. Hun kendte løfterne. Gabriel kommer og siger: «Herren er med dig, du benådede!» Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Og englen siger: «Frygt ikke, Maria! (1,30) . Og senere igen til hyrder i Betleham 9 måneder senere: ”Frygt ikke, thi se, jeg forkynder jer en stor glæde. Frelseren er født!” (Luk 2,10). Og evangeliet bliver ved og ved: ”Frygt ikke, fra nu af skal du fange mennesker!”(Luk 5,10).”Frygt ikke, tro kun!” (Luk 8,50). ”Frygt ikke, I er mere værd end mange spurve!” (Luk 12,7). ”Frygt ikke du lille hjord, for jeres Fader har besluttet at give jer riget.” (Luk 12,32).”Frygt ikke, jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. … Han er opstået.” (Matt 28,5-6). Det siger han også til os. Frygt ikke!

Men så giv mig den gode grund til ikke at frygte, men synge! Der er jo så meget i mit liv, som giver grund til frygt. Alt det, jeg ikke kan magte. Alt det, jeg gjorde forkert. Og verdens magt. Alt det, der går i stykker i den store verden og i min lille verden. Her kommer det: ”For du har fundet nåde hos Gud!” Det er grunden.

Og nåden var, at barnet! Barnet, som skulle frelse hende og os. Hele menneskeslægten, nu var i hendes moderliv. ”For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.» (Luk 1,30-33). Så stort blev det. Så stort er det. Så stort bliver det. I evighed.

Og her sad Maria i Nazareth. Hvad skulle hun dog gøre? Hvem skulle hun fortælle det til? Var der overhovedet nogen i hele verden, som ville forstå hende og tro hende. Jo, hendes slægtning Elisabeth, som også var gravid. Bar det barn, som var forløber for Herren, Johannes Døber.

Sådan har vi i troen nogen at dele frelsen med. Menigheden. Guds kirke. Da smiler vi sammen. Vi siger det i trosbekendelsen: ”Vi tror på Jesus Kristus … undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria!” Vi synger en salme. Vi folder hænderne. Vi ved, at Herren er nær, han er hos os og omkring os. Og vi er i Ham. Vi mærker et stykke af himlen, saligheden og evigheden. Og vi får ny styrke i troen på Jesus Kristus, Guds Søn.

Lad os kort høre om TROEN, SALIGHEDEN, GUDS GERNING OG TJENESTEN i hendes sang.

1. TROEN

Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!

Det handler om din sjæl og ånd. Dit liv. Den ægte kristendom inddrager dig og mig. Kristen tro er ikke buddhisme med selvfordybelse. Det er Herren og dig. Min sjæl og min ånd priser HERREN. Kristen tro er personlig tillid til ham, Gud, min frelser.

Hun taler tillidsfuldt til sin Herre og Gud. Hun er glad. Hun kender ham og ved, hvem han er. Hun er opdraget i et troende hjem, har mor og far, som har lært hende at bede. Hun kender salmerne i Bibelens salmebog. Og hendes mosters mand er præst i Jerusalem. Der er hun nu. Der bryder hun ud og synger denne lille sang.

Den sande kristendom handler om Gud og dig. Du har gerninger, følelser, skyld og skam. Men du kender Jesus, ham, som Maria bar, ham, som blev født i Betlehem, ham englene sang om for hyrderne. Ham du blev døbt til at tilhøre da du var spæd.

2. SALIGHEDEN

Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig,

Vi tænker med særlig glæde på Maria - Jesu mor. Ikke fordi hun var frommere og bedre end andre. Hun siger selv, at hun er ringe. Men alligevel er hun salig. Vi skal prise hende salig – alle kommende slægter. Også os. Salig - fordi hun blev Guds moder. Salig fordi hun tog imod ham som mor og i tro.

Her har vi salighedens grund: Hendes barn. Han gjorde hende salig. Den sande kristendom har Jesus i sin favn - og gør salig.

Den falske kristendom siger: “Du er måske salig, hvis du føler Ånden, hvis du forbedrer dig, hvis du oplever Gud på en særlig måde. Da er du måske salig.”

Den sande kristendom har JESUS. Og han siger: “Salige er de fattige i ånden ... thi himmeriget er deres.” ”Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.” Dine synder forlades dig. Gå bort med fred.

En gang sagde en til Jesus: “Saligt det moderlig, som bar dig - og de bryster, du diede!” Og Jesus svarede: “Ja!” Han benægtede det ikke. Men han skyndte at tilføje: ”Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.”

Den falske kristendom gør Maria til en helgen - finder på underlige ting om hende, som ikke står i Bibelen, og siger så, at vi andre kun måske bliver salige. Men Jesus gør os salige ved det ord, vi hører. For ved det ord lærer vi Jesus at kende som vor Frelser og får troen, mens vi lytter. Vi kalder Maria for salig og ærer hende for, hvad hun virkelig var: Herrens Mor. Og gennem hendes Søn har vi også saligheden. I JESUS er du salig. Du er i dåben iklædt ham. Derfor er du salig.

3. GUDS GERNINGER

thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt.

Maria fortæller os, hvad Gud har gjort mod hende. Men også mod os: han har vist os barmhjertighed. Hun holder det ikke for sig selv og er ikke hævet over andre. Hun ved, at Herren giver salighed og glæde til dem, der frygter ham.

Hvordan bliver man salig: Når du ser, at du er ringe - og hvor god Gud er mod dig. Salighed i slægt efter slægt. Hør! Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort.

Den falske kristendom mener at det, der sker inde i hjertet er vigtigere og mere sandt. Det skal kunne føles.

Den sande kristendom handler om det, Gud har gjort, hans vældige gerninger i historien. FOR OS. Vi får tro og tillid, når vi lytter til frelsens historie, læser fra Skriften, hører om skabelse, syndefald, syndfloden, udvælgelsen af Abraham, Guds folk Israels liv, Samson Gideon, Ruth, Samuel, Saul, David, Batseba, Salomo, Templet, Daniel og Jonas. Guds vældige gerninger dengang og i Nye Testamente: Jul, påske, pinse. Guds store gerninger. Bliv ved med at læse og lære, lytte og fortælle.

4. TJENESTEN

Han har taget sig af sin tjener Israelog husker på sin barmhjertighed

Israel er en tjener. Og Israel er alle, som ved tro og dåb hører Herren til. Alle jøder og hedninger, som er døbt og tror. Alle troende i Guds folk er Guds tjenere. Maria så også sig selv som en tjener: «Se, jeg er Herrens tjenerinde.» Maria gik ind til en livs lang tjeneste. Lod sig binde. Tog imod kaldet.

Den falske kristendom vil ikke lade sig binde, men være fri, fri til at udfolde sig selv og udvikle sig selv, fri til at gøre, hvad man har lyst til og føler for. Den falske kristendom vil hellere gå fra oplevelse til ny oplevelse med undere og tegn for at få tilfredsstillet sin vantro.

Men når vi er hos Jesus, lader vi os gerne binde. Binde til ham. Binde til hinanden. En kristen mand og kvinde lader sig binde til hinanden i ægteskabet, når de vil leve sammen. Indtil døden skiller. En kristen mand og kvinde, som venter sig et barn, lader sig binde til barnet og tager imod det fra Guds gode hånd. For Gud har givet livet. Kristen i kald og stand morgen, aften og nat, mandage og lørdage og søndage. Altid. Altid hans. Altid hinandens. Altid leve for andre. Altid leve i det folk, som er Herrens tjener, som han tager sig af. Han har taget sig af sin tjener Israel.

Hvad var så den gode grund til ikke at frygte, men synge? Det er, at Gud har set i nåde til os. Nåden er JESUS. Han giver os TRO, SALIGHED. Vi hører om alle Guds gerninger. Og vi hviler i, at han tager sig af sin tjener. Derfor vil vi sige med Maria: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde!” ”Se, jeg er Herrens tjener!” AMEN

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk