Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Han har set til dig Søndag for Marias Bebudelse, Aarh og Kbh 2022. LGJ Salmer: 2, 63, 89, 179 Lukas 1,46-56 46 Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, 47 og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! 48 Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, 49 thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, 50 og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. 51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; 52 han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; 53 sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. 54 Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed 55 -- som han tilsagde vore fædre -- mod Abraham og hans slægt til evig tid. 56 Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem. Hvis du er syg og ligger i sengen, er der vigtigt for os og godt, når nogen ser os og ser til os. Når mor ser til sit syge barn. Når vennen kommer på besøg og spørger til os, trøster os. Det giver nyt mod og håb. Og vi siger: ”Tak fordi du ser til mig.” Sådan kom Maria til Elisabeth. Hun kom for at se til hende. En ung kvinde – måske 16 år – besøger en gammel slægtning i Judas bjergland. For den gamle kvinde ventede en baby i sin alderdom, en søn, den sidste profet, før Herren selv ville komme til jorden. Maria kommer for at se til sin kære slægtning. Og hun blev der i hen ved tre måneder (v56). Evangeliet forkynder, hvad Gud gør for Maria og os, og hvad Gud gør med Maria og os. 1. Hvad Gud, vor frelser, gør for Maria og for os Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. Maria er glad for at se Elisabeth og at hun også kan se til hende. Men sammen glæder sig over noget, som er endnu større, nemlig over at der er en anden, som ser dem begge, ja, endnu mere: Som ser til dem! For da Maria kommer ind ad døren, siger Elisabeth: «Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. (Luk 1,43-44). Hun var glad for at Maria kom. Men det største var, at Maria var Herrens mor. Maria skulle være mor til HERREN, til Guds Søn. HERREN kom på besøg i Marias moderliv. Det svarer Maria på med sin sang: Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. Hun er glad for at se Elisabeth. Og glad for at hun kan se til hende. Men hendes største glæde er, at Herren har set til Maria selv: ”Gud min frelser har set til sin ringe tjenerinde!” Maria havde selv fået besøg af en engel fra Gud, som havde sagt: ”Herren er med dig! Du har fundet nåde for Gud.” Først blev hun bange for de ord. Men da sagde englen Gabriel: ”Frygt ikke, Maria. For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans faders Davids trone.” Det er netop, hvad denne søndag for Marias Bebudelse handler om: At Herren så til Maria og blev menneske, og at han derfor også ser til mig. Hvorfor ser Gud, vor Frelser, til os? I Hebræerbrevet kapitel to svares sådan: Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død kunne gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom (Hebr 2). Han bliver som os, kommer til os i vores store nød, ikke fordi vi har fortjent det, men fordi vi har brug for det. Af kærlighed. For at frelse. Som Maria siger: ”Gud min frelser har set til sin ringe tjenerinde!” Her bor vi i en verden med død og lidelse og frygt. Også med skyld og ondskab. Og vi er selv ramt af det. Der er skyld i familien, i menigheden, i hjertet, præstens, kordegnens, alle kirkegængernes hjerte… Vi har brug for at Gud, vor Frelser, ser til os. "Han måtte blive det ligesom de". At han ”måtte” betyder, at han var nødt til. Han kunne ikke andet. Og det møder vi igen og igen hos Jesus. Når han vandrede og var sammen med syge, forkastede mennesker, ensomme og skyldige mennesker, var grunden, at han ”måtte”. I Getsemane bad han ”Ske ikke min, men din vilje!” Han måtte følge Guds vilje og blive vores Frelser. Det var han for Maria. Og det, som skete for Maria, fik betydning ikke blot for hende, men også for os. Guds Søn er blevet hendes søn og dermed vores bror og frelser. Han tager ved troen bolig i vore hjerter. Vi bad om det i salmen før prædikenen: ”O Herre Jesus, lad din Ånd mig kraftigt overskygge, bered mit hjerte ved din hånd, at du deri kan bygge, at også jeg kan åndelig undfange dig og aldrig fra dig rykke!” (DS 63).   2. Hvad Gud, vor frelser, gør med Maria og med os Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. Maria kalder også sig selv for Herrens tjenerinde. Når Gud besøger hende, gør han hende til. Han siger dermed til hende: "Du skal være den kvinde, som skifter mig, trøster mig, giver mig mad, synger aftensang for mig, holder om mig, når jeg er bange og græder, sidder hos mig, når jeg er syg og har feber, følger mig i skole og smører madpakke til mig. Hjælper mig med lektier. Du skal være den, som er hjemme, når jeg kommer fra skole og er ked af det. Du skal være min mor." Og Maria sagde Ja til at være det: Se, jeg er Herrens tjenerinde! Lad det ske mig efter dit ord. Og da hun kommer på besøg hos Elisabeth gentager hun det: ”Herren, Gud min frelser, har set til sin ringe tjenerinde.” Det, Gud kalder hende til og gør hende til her i livet, står nu over alt det andet, hun ellers havde drømt om og ønsket sig. Ikke fordi hun selv vælger det, men fordi det er sådan! Gud har valgt det for hende. Hun kalder sig selv for ”ringe”, fordi hun selv har brug for ham som sin Frelser. Og samtidig er hun "tjenerinde". Hun er jo den kvinde som føder barnet, hun havde hørt om i familien og i synagogen: Messias, Frelseren. Folkets frelser og Verdens frelser. Derfor vil alle slægter kalde hende salig. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Hun var udvalgt til en opgave, som intet andet menneske nogensinde ville få. Hun var salig, fordi Gud havde gjort store ting imod hende, og hun tog imod det. Det er enhver kristen også, selv om ingen af os er Herrens mor. Vi er særlige, fordi vi er født af ham i dåben. Vi er salige, fordi Jesus siger, at den, som tror og bliver døbt, skal frelses. Jesus sagde engang i sin bjergprædiken til sine disciple: Salige er de fattige i ånden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdighed. For Himmeriget er deres og de skal mættes og trøstes og se Gud. Det er vores virkelighed, fordi Herren besøger os og ser til os og er hos os. Han trøster os, spørger, hvordan det går. Han tilgiver os vore synder og lover os fremtid og håb, også selv om vi ligger for døden. Ja særligt når alt menneskeligt håb er ude og vi skal dø. Derfor kan vi sige med Maria: Han har gjort mægtige ting mod mig! Vi kan synge: ”Fader, du har skabt mig! Jesus, du har frelst mig! Helligånd kom og styrk mig! ” Det fylder med glæde, hvad han har gjort for os. Og det fylder os med mening i livet, at han også vil bruge os i familie, ægteskab, menighed og samfund. Han kalder dig til at være hans tjener og tjenerinde i familie, menighed og samfund. ---------- Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem. Hvad betød det ikke for dem begge! De talte om, hvordan Gud havde set til dem og var hos dem. Det hjalp den gamle Elisabeth godt igennem graviditeten, fødslen og årene, hvor hun var mor for Johannes. Og det hjalp Maria til at holde ud og være tro i hendes kald som Jesu mor. På samme måde har vi brug for en kristen menighed og et kristent fællesskab for at tjene Gud med glæde i vores slidsomme arbejde og kald. Når vi deler Guds ord med hinanden, løber vi ikke vor vej fra det, Gud har kaldet os til, men bliver i det, fordi vi ser og mærker, at det er fra Gud. Og når vi svigter og mister modet, kan vi dele Evangeliets trøst og tilgivelse. Det giver nyt mod til at være Herrens tjener og tjenerinde. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk