Den mørke nat og langfredag

Langfredag den 14. april 2006 i Løsning og Århus menigheder, Ev.-luth. Frikirke.
Salmer: 167 - Bibelkor 2 Kor 5,14-15 - 166 - 461 - 189

Den mørke nat .... Hvad er der så sket siden i går, hvor du sad til bords med Jesus Kristus og med andre kristne her i kirken? Måske du sent i aftes gik med ned over den lille bæk, som løber fra Jerusalem, Kedron-bækken. Sådan kom I ind i Getsemane have med de mange oliventræer. Det er der, hvor du og Jesus og de andre disciple har været samlet i bøn og sovet under åben himmel mange gange.

Husker du, hvor mørkt der var? Det var kun, fordi I kendte vejen udenad, at I fandt frem i skæret fra fakler på tempelmuren. I mørket sagde Jesus så til tre af jer: ”Bliv her – mens jeg går derhen og beder.” - Du blev bange. Hvad var der ved at ske? Hvorfor var din Herre usikker? Var han bange? Var der ved at gå noget i stykker?
Du var meget træt. Så træt, som du aldrig før havde været. Du lå der sammen med to andre disciple. Og I forsøgte at bede, men I faldt i søvn. Ligesom nogle gange hjemme på dit værelse, når du forsøger at holde aftenbøn, men falder i søvn, eller måske bare lader være, fordi du hellere ser fjernsyn eller spiller computer, og hvor du ikke beder til Gud – men går i seng som om du var gudløs. - Men i aftes ønskede du at bede, men kunne ikke holde dig vågen.

Jesus kom et par gange tilbage … og hen imod midnatstid nærmede der sig en flok mennesker med fakler, sværd og knipler. De var udsendt fra kirkens bispeembede. Og pludselig trådte Judas ud af mørket. Han hilste på Jesus … og Jesus sagde noget til ham … du hørte det ikke rigtigt. Der opstod tumult. En af ypperstepræstens tjenere fik hugget sit ene øre af. Jesus satte det på … hvilken Herre, du har! Du så og mærkede hans myndighed og magt, men alligevel formåede de at binde ham og føre ham bort. Han talte klart og tydeligt til alle. Gik han virkelig frivilligt med? Du fattede ingenting. - Du flygtede ud i mørket sammen med de andre disciple. Nu var alt forbi.

Sådan en flugt er meningsløs. Du har intet sted at flygte hen. Den person, som du tænkte var din Frelser og Herre, var blevet magtesløs og var alligevel stærk midt i sin magtesløshed. Du flakkede rundt i nat. Du tog bussen rund i byen uden mål og med.Du gik gennem byens gader nede ved havnen. Du sad på en bænk og stirrede ud i mørket ved søen - eller var det på havnekajen? Det var fortvivlende.
Og to af menighedens medlemmer havde svigtet Jesus på det groveste: den ene var kassereren, Judas, ham, der stod for pengene. Den anden var Peter, menighedens forstander, ham, som I ellers altid regnede med. Han brød sammen i bispegården, hvor han var listet med. Resten af jer var flygtet. - Hvad der skete i nat, var frygteligt for dig.

I morges tidligt kunne du ikke undgå at høre, at der var ballade i byen nede i nærheden af rådhuset og domkirken. Jesus var blevet forhørt af både den ene og den anden, af den øverste biskop i domkirken og senere også af Pilatus på rådhuset. Og det var ikke til at fatte: Din mester Jesus blev straffet med piskeslag … mange piskeslag. Mange! Nu var solen ved at stå op: Du hørte råbene inde fra biskoppens gård: ”Så er du altså Guds søn”. Det var ikke en trosbekendelse, men en anklage mod ham. Og under megen tumult førte præsterne Jesus til Pilatus. Han ville egentlig have frigivet Jesus, men han turde ikke for folket. Og i stedet frigav han en af de værste forbrydere i landet og overgav Jesus til piskning. Det gøs i dig. - Du hørte latteren, de hånefulde råb. Det var Jesus, de hånede. - Du kunne ikke udholde mere.

Kokken var kvart i otte om morgenen, da lagde korset på ham og førte ham gennem gaderne ud af byen til galgebakken - Golgata.
Klokken 9, den tid, hvor I plejede at være i templet til mogenbøn, netop da hørte du 9 slag: tre slag i højre hånd, tre slag i venstre hånd, tre slag i hans fødder. Nu hang han på korset. Nu hænger han der. - Lad os gå hen under korset og se på – og lytte

166: Gak under Jesu kors
Vi synger ”Gak under Jesu kors at stå” nr. 166 og lytter til læsning fra lidelseshistorien ”På Golgata” (side 1187 i den gamle salmebog):
Vers 1-3: Første korsord. Læsning 17: Korsfæstelsen
Vers 4-6: Andet korsord. Læsning 18: Jesu mor
Vers 7-8: Tredje korsord. Læsning 19-20: Spotten, to røvere
Vers 9-16: Fjerde-syvende korsord. Læsning 21-22: Jesu død og Tegnene

Lad os bekende vor kristne tro.
Vi vil i vores bekendelse holde 1 minuts stilhed efter ”korsfærstet, død og begravet”.

Hvordan gik det til?
Hvordan det gik til, at Jesus blev fanget i Getsemane og senere korsfæstet på Golgata?

Ypperstepræsterne og de skriftkloge havde i ugevis luret på en anledning til at fange Jesus. De kunne ikke leve med, at han samlede dårlige og syndige mennesker og tilgav dem deres synder. Men de turde ikke gribe ham og fange ham. De var bange for folkeskaren, som hang ved ham. Derfor valgte de at gribe ham denne nat – i mørket – i Getsemane. Og derfor behøvede de én, som kunne udpege Jesus i mørket. Judas tilbød sig for en klat penge. Han solgte gerne sin mester til døden. Og det lykkedes dem at presse dødsdommen igennem overfor Pilatus næste morgen. Sådan gik det til.

Men det er jo ikke forklaring nok. Var det ikke i Getsemane, at Jesus satte et afhugget øre på plads? Sagde han ikke, at han kunne bede sin fader om på stedet at sende mere end 12 legioner engle som hans beskyttelseshær? Var det ikke i haven, at skaren med fakler, sværd og spyd faldt til jorden, da Jesus talte til dem som selveste HERREN? Jo.

Årsagen til, at Jesus blev deres fange og senere blev korsfæstet var en anden:
- Jesus lod sig lede af Skriftens ord, Guds ord. Det stod skrevet, at han skulle ”gennembores for vore overtrædelser og knuses for vore synder” (Esajas 53).
- Der stod skrevet, at ”han skulle straffes, for at vi kunne få fred, og at vi skulle helbredes ved hans sår” (Esajas 53).
- Der stod skrevet, at ”det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom” (Esajas 53).
- Der stod skrevet, at ”man skulle give ham grav blandt forbrydere og gravplads bandt de rige, skønt han ikke havde øvet uret, og skønt der ikke fandtes svig i hans mund” (Esajas 53).

Forklaringen var og er, at han elsker sin Fader og vil opfylde hans ord i Gamle Testamente som er Guds kærlighedserklæring til hele menneskeheden.

Han ordnede det med sin himmelske Fader, da han den mørke nat i Getsemane kæmpede i bøn: ”Fader, hvis der er muligt … men ske ikke min vilje, men din!” Og det var Guds vilje, at Skriftens ord skulle opfyldes. Det var Guds vilje, at hans elskede søn, Jesus Kristus, skulle dø i vort sted.

Forklaringen var og er, at Jesus ville være vor stedfortræder, så vi ved troen på ham kan blive tilgivet og få evigt liv. Amen.

Langfredagsbøn
Min Jesus, du er såret for mine synder så,
jeg burde have båret den straf, som på dig lå;
se hid, her står jeg arme, fortjente vredens ris,
min Gud, dig dog forbarme, din nådes glimt mig vis!

Jeg takker dig af hjerte, af ganske sind og sjæl,
min frelser, for din smerte, du ville mig det vel.
Lad mig, o Jesu Kriste, ved troen holde mig!
Når øjnene vil briste, da lad mig dø i dig!

Lagt på www.vivit.dk 15.04.2006