Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Gud drager, vi drages 2. pinsedag 20. maj 2024 Aarh. LGJ Salmer: 243, Gal 2,19-20. Sl. 67, 218, 247, 430, 246 Evangelium: Johannes 6,44-51 Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden." Hvordan bliver vi kristne? Ved at leve kristne, opføre os ordentligt? Ved at blive bedre mennesker og overgive os til Gud? Ved at bede og gå i kirke? - Nej. Vores liv og opførsel gør os ikke til kristne, ligesom vi heller ikke bliver mennesker ved at opføre os som mennesker. Menneske bliver vi ved fødsel. Og kristne bliver vi ved genfødsel. Gud gør det. 1. Jesus siger: "Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham." Ingen kan. Intet i os drager os til Gud. Vi drages af noget andet bort fra Gud. Det kaster lys over, hvad det vil sige at blive draget, når vi ser, hvor det ordet "drage" ellers bruges af Jesus og apostlene i Nye Testamente. Her er tre eksempler. I ApG fortælles, at tilrejsende jøder slæbte Paulus bort fra templet, fordi man mente, at han havde taget hedninger med ind i templet. Og det måtte man ikke. Da fortælles: Hele byen kom i bevægelse, folk stimlede sammen, greb fat i Paulus og slæbte ham bort fra templet, og portene blev straks lukket. (ApG 21,30). Ordet "slæbte" er i grundteksten det samme, som Jesus bruger i søndagens evangelium. Og Jakob skriver i sit brev: Men I ringeagter de fattige. Er det ikke de rige, der undertrykker jer og slæber jer for domstolene? (Jak 2,6). Også her oversættes det græske ord med "slæber". Og Johannes fortæller i sit evangelium, at Jesus sagde til apostlene, da han kom til ved Genezareth sø efter sin opstandelse: "Kast nettet ud på højre side af båden, så skal I få fangst." De kastede det ud, og nu kunne de ikke trække det ind igen, så mange fisk var der (Joh 21,6). Her oversættes "drage" med "trække". Paulus blev draget eller slæbt væk fra tempelpladsen. De fattige blev draget eller slæbt for domstonen. Og fisk blev draget eller trukket ind til fiskerbåden. Det skete mod Paulus', de fattiges og fiskenes vilje. Når vi tror på Jesus Kristus, skyldes det sådan et stærkt indgreb udefra, fra Faderen. Han måtte tage fat om os, for at vi skal komme til Jesus! Jesus siger jo: ”INGEN kan komme til mig, hvis ikke Faderen drager ham.” Og for at vi skal forstå, at det her ikke er noget vi kan, føjer Jesus til: ”Og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.” Hvordan skal det døde legeme, som blev begravet og gik i forrådnelse, stå op på den yderste dag? Behøver det motivation? Har det brug for hjælp til selvhjælp? Er det Gud og den afdøde, der virker det sammen? Nej, det er Jesus Kristus, som oprejser vore døde legemer på den yderste dag. ”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.” Nu bliver der helt stille. Jeg blev ikke kristen, fordi jeg søgte Gud og fandt ham. Ikke fordi jeg overgav mig til Gud. Ikke fordi jeg besluttede noget. Det var Gud der søgte mig. Det var Gud, der fandt mig i døden. Det var Gud, der besluttede, at jeg skulle være hans. Han slæbte, trak og drog mig hen til Sønnen, Jesus, så jeg fik troen og blev kristen. 2. Hvad er det da for et middel eller net, Gud Fader anvender, når han drager os hen til Jesus, så vi tror på ham og også bliver bevaret hos ham? Jesus svarer: "Der står skrevet hos profeterne: 'Alle skal være oplært af Gud.' Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig." Midlet er Guds ord hos profeterne, Jesus og apostlene. ”Høre og lære af Faderen!” Sådan slæber, trækker og drager Gud os hen til Jesus, så vi bliver hans disciple: når vi hører og lærer af Faderen. Og det er på samme måde, han bevarer os hos ham i troen. Hvad lærer Faderen os i Den hellige Skrift? Svaret får vi på pinsedagen. Her pinsedagen var mange jøder fra alle folkeslag samlet i Jerusalem. De kendte Profeterne i Bibelen. Og de var draget til Jerusalem for at holde pinse, fordi de holdt sig til Moseloven. Og hvordan forstod de Moses og Profeterne? Mange af den farisæiske skole forstod Moses og Profeterne som vejledning til at komme til Gud. De forstod loven som hjælp til selvhjælp og mente, at lovgerninger kunne frelse dem. Men på pinsedagen fortalte apostlene, hvad det var sket med Jesus og forkyndte, at Messias, Jesus, er vejen til Frelse. De forkyndte, at det var opfyldelse af Moses og profeterne. Og han sagde: ”Her sker det, som er sagt ved profeten Joel. ’Jeg vil udgyde min Ånd!’ … ’Enhver, der påkalder Herrens navn, skal frelses.’ Frelsen var altså ikke et resultat af menneskets lov-opfyldelse. Gud frelste enhver, der i sin elendighed og nød kalder på Herrens navn, dvs. på Jesus. Og ud fra denne profet-tekst prædikede Peter. Prædiken handlede om JESUS, om hans velgerninger, hans død og opstandelse. Apostlen fortalte i prædikenen, at Davids profeterede om Jesu død og opstandelse. Og derpå kom chokket: Den Jesus, som I har korsfæstet. … har Gud gjort til både Herre og til Kristus. Sådan blev de draget, trukket og slæbt ud af selvretfærdighedens og døden, så de råbte: ”Brødre, hvad skal vi gøre?” Der er i Apostlenes Gerninger så mange eksempler på, at Gud drager, drager hårdt og blidt. Men altid er det tydeligt, at ingen kommer til tro på Jesus uden ved Faderen og Helligånden. * Tænk på den ætiopiske hofmand i ApG 8. Ånden sendte Filip hen til ham på hans rejse. Hofmanden læste profeten Esajas. Og Filip gik ud fra profetens ord og forkyndte evangeliet om Jesus. Hofmanden kom til tro og blev døbt. Det var på den stille måde. Han var jo allerede i ordet. * Tænk på apostlen Paulus i ApG 9. Han kæmpede imod de kristne. Han blev draget på den hårde måde. Blev blind. Måtte erkende, at han havde kæmpet mod Gud i sin falske forståelse af Loven. Han blev korsfæstet med Kristus, og det var ikke længere ham, der levede, men Kristus levede i ham med tilgivelse og nåde. Han skrev senere om loven, at den virker syndserkendelse og ikke kan frelse. Det er Jesus, der frelser. (Romerbrevet 3) * Tænk på fangevogteren i Filippi i ApG 16. Her gjorde Faderen det ved et jordskælv, så fængslets døre gik op. Og fangevogteren så for sig, at han ville blive henrettet, fordi fangerne var flygtet. Men Paulus og Silas råbte inde fra fængslet: "Gør dig ikke noget ondt. Vi er her jo alle." Og de forkyndte evangeliet for ham. Og han og hele hans familie kom til tro og blev døbt. Hele familien blev frelst ved tro og dåb. Genfødt af Gud. * Eller tænk på en gudfrygtig kvinde, også i Filippi. Lukas fortæller, at Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog imod Evangeliet. (ApG 16) Hvis vi siger: ”Jeg har bibelen, og jeg læser bibelen på min egen måde. Jeg kan lære mig selv og er kristen på min egen måde”, da modsiger vi profeterne, som siger, at vi skal være oplært af Gud. Vi ikke skal oplære os selv. Vi skal høre og lære af Faderen. Og Faderen lærer os gennem profeterne og apostlene, som har givet os Den hellige Skrift. Evangeliet skal prædikes, der skal døbes og oplæres. Det gjorde apostlene på pinsedag. Og efter pinsedagen har Herren nu i to tusind år givet sin kirke hyrder og lærere. Det skal læse op fra Skriften, de skal prædike omvendelse til syndernes forladelse, de skal lære de døbte at holde alt det, Jesus har befalet. Og de skal velsigne i Guds navn. Derfor behøver vi en kristen menighed, hvor hyrderne forkynder, lærer, og hvor dåb og nadver er i brug. Jesus sammenfatter sådan: ”Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.” Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø. (12,32). Så er det evangeliet, at Guds Søn døde for vore synder, der drager os til Gud. 3. I slutningen af søndagens evangelium slår Jesus fast, at behøver ham og hans ord, hvis vi skal se Gud og mættes i sjælen: ”Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. … Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.” Ingen af os har set Faderen. Det har kun den, der er fra Gud. Han har set Faderen. Han så ham i evigheden, før han blev menneske. Og ham så vi, fordi han blev kød og tog bolig iblandt os. Vi så hans herlighed, en herlighed som den enbårne har den fra Faderen (1,12-14). Den herlighed gør os til kristne. Vi kalder på Herren i al nød, fordi vi ser Herrens herlighed på korset. Og ligesom almindeligt brød ikke beregnet til at blive udstillet eller beundret, men til at blive spist, sådan også med Livets brød. Det skal spises. ”Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.” Ligesom brød giver kroppen liv, når vi spiser brødet, sådan får vi tilgivelse og evigt liv, når vi spiser Livets brød. Og det sker lige nu. Vi får Livet brød nu, mens vi hører Evangeliet. Herren døde for vore synder og sejrede over døden. – Jesus peger også frem på hellige nadver: "Den, der spiser mit kød og drikker mit blod har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik." Sådan underviste Jesus om Ordet og om den hellige nadver, som han gav sine disciple i påsken året efter. Han forberedte dem igennem sine prædikener og undervisning. Og de gav det videre til os, for at også vi må høre profeterne og apostlenes ord og blive forberedt til at modtage Herrens legeme og blod. Når vi hører Ordet, drager, trækker og slæber Faderen os til Jesus. Og han genføder os i dåben og giver os Livets brød i Nadveren. ”Drag Jesus, mig, dog efter dig, så følger jeg med længsel.” Amen.
|
