Hvem Jesus er, og hvad han gør for os

Midfaste søndag, 6. marts 2016, Kbh og Aarhus. LGJ
Salmer: Se, vi går op til Jerusalem. 171v4-5. 496. 35. 26.
Kbh og Aarhus, LGJ

Evangelium: Johannes 6,24-37
Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: "Rabbi, hvornår er du kommet hertil?" Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på."
Så sagde de til ham: "Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?" Jesus svarede dem: "Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt."
Da sagde de til ham: "Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: 'Brød fra himlen gav han dem at spise.' " Jesus sagde så til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden."
De sagde til ham: "Herre, giv os altid det brød!" Jesus sagde til dem: "Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.

Jesus siger: JEG ER LIVETS BRØD. I det udsagn ligger to store ting gemt til os: Hvem han er, og hvad han giver os. Lad os lytte ved at høre de spørgsmål, man stiller ham, og hvad han svarer.

I

1. ”Rabbi, hvornår er du kommet hertil?” Det var meget mærkeligt, hvordan han var kommet over søen. Gennesaret sø. 13 km bred, 21 km lang, 43 m dyb. Som et stykke af Storebælt. De havde været hos ham på den anden side af søen, i ørkenområdet, hvor han havde givet dem mad. Johannes fortæller lige før vores tekst, at de vidste helt sikkert, at Jesus var ikke taget med disciplene, da de sejlede tilbage til Kapernaum om aftenen. Men om morgenen var han ikke til at se. Og nu fandt det ham i Kapernaum. Hvordan gik det til?

2. Disciplene kendte svaret. Jesus kom tilbage til Kapernaum i løbet af natten. Han gik over havet. Han, som sørgede for mad til 5000, kan gå på havet. Han er den Herre, der griber ind i naturens orden og bruger naturen til gavn for mennesker. Derfor blev den skabt! Men med syndefaldet fik den lov at møde os med modstand, vi ikke kan overvinde: tjørn og tidsel, og den legemlige død. Derfor sætter Gud nogle gange naturens love og regler ud af kraft for at redde os. Særligt når vi dør. Men også mange andre gange i livet, når han underfuldt redder os. Det gør Faderen sammen med sin Søn, Jesus Kristus. Han siger sådan om sig selv: ”Jeg er det brød, som kommer ned fra himlen og giver verden liv” (v33). ”Verden” – altså også os som er i kirke.

3. Sådan viser evangeliet, hvem Jesus er: at Jesus er ét med sin Far og gør, hvad intet menneske kan. Og samtidig er han et menneske som os. Han var selv alene i en ørken, hvor han led sult, indtil hans far lod det få ende. Og han giver de andre mad. Og han er jo også det menneske, som i påsken blev fanget, hånet, pisket og korsfæstet. Han døde som en forbryder på et kors. Han sank han ned i undergangens grav belæsset med alle vore synder. Men han går på bølgerne og redder disciplene i stormen.

4. Det ligger lige for at spørge: Jesus! Er du måske også kommet her til vores menighed i dag? Er du, Herre, også hos mig i min ørken? Kommer du også til os i vore storme? Kan han være hos os på den ene side af havet – og også på den anden side af havet – uden at bruge en båd? Jesus har svaret i det sidste hos Matthæus: ”Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Og i Matthæus 18,20 siger han: ”Hvor to eller tre er sammen i mit navn, der er jeg hos dem.” Og Sakramentet, han gav os, om det siger hans apostel Paulus: Er brødet ikke fællesskab med Kristi legeme? Og er vinen ikke fællesskab med Kristi blod? Jo, han er hos sine disciple, selv om vi ikke forstår, hvordan det er muligt. Han er Gud og menneske. Jesus sidder ved Faderens højre hånd og er samtidig med os alle dage.

5. Derfor kan vi være trygge , uanset om vi er i en ørken eller er på havet. Han er hos kristne, som lever i ørkenlignende flygtningelejre. Og han er hos de af hans disciple, som lever i et velfærdssamfund med overflod. Han er hos dig, som er døbt i hans navn, når sygdommen rusker i dig og du er ved at gå under. Men også når du har mulighed for at tage på en dejlig ferie. Han er din Herre! Hans nærvær er din faste grund i livet.

II

6. Og her hører du så ham sige til dig , hvad sagde til jøderne: ”Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.” - Brug ikke dit liv på det, der forgår og forsvinder mellem hænderne på dig, men på det, der varer evigt. Og det får jøderne til at spørge: ”Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?”

7. Vi fornemmer, at de har fat i noget af det rigtige: at det, som består, må være Guds gerninger. - For jøderne var det en selvfølgelig sandhed, at Guds gerninger stod skrevet i Loven. De bad ham vise dem, hvad de skulle gøre. Det gjorde jo de skriftkloge og farisæerne. De vejledte i gode gerninger. De gav så at sige bageopskrifter, så mennesker selv kunne bage livets brød. Sådan er alle religioner uden nogen undtagelse. De giver vejledning i, hvad mennesker skal gøre for at blive lykkelige, blive frelst, blive god, eller blive bedre, eller tro.

8. Men sit svar fører Jesus dem og os bort fra vore tanker om, hvad vi skal gøre. Han siger: ”Guds gerning: er at I tror på ham, han har udsendt!” Guds gerning er ikke noget, vi skal gøre, men noget vi må tro på. Det viste Jesus I ørkenen, da han gav 5000 mennesker mad. Her bad han jo ikke disciplene om at bage et eneste brød, heller ikke om at fange en fisk. Han gav dem 5 brød og 2 fisk. Og de gjorde Guds gerninger ved i tro at dele dem ud.

9. Sådan viste han dem og os, at vi ikke er bagermestre – eller skal forsøge at blive det, men at han bager brødet og giver det til os. Og det er vores ved troen. Det, du skal gøre, er at tage imod, dvs. tro. Men heller ikke det er vores gerning. Det er Guds gerning. ”Dette er Guds gerning, at I tror på ham, han har udsendt!” Det svarer perfekt til, at Jesus på korset kunne sige: ”Det er fuldbragt!” (Joh 19,30). Mens mennesker korsfæstede ham, og mens de fleste af hans nærmeste var flygtet og havde svigtet, blev det fuldbragt. Alle Guds gerninger blev udført uden at disciplene gjorde mindste. Vi frelses ikke ved vore gerninger, men ved troen på Jesus Kristus, som er Guds gerning, dvs. Guds gave til os. Det, vi gør, lægger ikke noget til og kan heller ikke trække noget fra. Han – Jesus Kristus – har gjort det hele. Der giver hvile og tillid. Frelse er ikke noget, du skal fremstille. Den æltes ikke, hæves ikke og bages ikke af dig. Det er hans gave. ”Det er Guds gerning, at I tror.” Helligånden overbeviser os og verden om synden og døden i os. Og han viser os Jesus, så vi tror det ord, vi hører.

III

10. Det tredje og sidste spørgsmål og sidste fører os endnu tættere på, at det er Jesus, der må gøre det for dem – og for os: ”Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre?” Faktisk havde han besvaret det i ørkenen for de 5000 og på havet for de 12. Hvad kan Jesus gøre? Han kan gøre alt. Han er vores Herre. Men troede de af den grund? Nej, Jesus sagde jo til dem: I leder ikke efter mig, fordi I så tegnet, men fordi I fik brød at spise og blev mætte (v26). Derfor gør han ikke noget nyt tegn for dem, men siger: ”Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden”.

11. I stedet for at give dem et nyt tegn og tilfredsstille deres ønske om brød – og være den konge, de ønskede – så forkynder han i stedet for dem, hvad tegnet i ørkenen betyder. Det har vi også brug for: at høre at han er livets brød for os. At høre, hvad slags konge han er for os. OG at hans rige er et evigt rige. Og at han blev konge ved at dø på et kors for vore synder.

IV

12. Nu er Jesus nået derhen, hvor Jesus ville have dem – og os: At vi ønsker at få dét brød, ham, og hans liv. De sagde: ”Herre, giv os altid det brød!” Og Jesus sagde til dem: ”Jeg er livets brød! ”Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. … Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.” Hos Jesus er liv, tilgivelse, håb og evig frelse. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 06.03.2016. post@vivit.dk