Vand til husholdningen - og til hjertet Prædiken på 2. søndag e. Hellig tre kongers dag. PSastor Leif G. Jensen
Læsninger: Kong 8,1.12-13.20-30; 1 Joh 2,28-3,3; Joh 4,5-26
Salmer: 305 - Guds barn jeg er - 255 - 46 - 385EVANGELIET viser os en ringeagtet kvinde, hvis liv er ødelagt. Og det viser os Jesus, som går ind og frelser helt konkret. Han åbenbarer sin herlighed, og det bliver til frelse for mange i det opgivede og forhadte Samaria - og hos os.
Johannesevangeliet 4,5-26
Han måtte tage vejen igennem Samaria. Han kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time. En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: "Giv mig noget at drikke." Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. Den samaritanske kvinde sagde til ham: "Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?" - jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. Jesus svarede hende: "Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand." Kvinden sagde til ham: "Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?" Jesus svarede hende: "Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv." Kvinden sagde til ham: "Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand." Han sagde til hende: "Gå hen og kald på din mand, og kom herud!" Kvinden svarede: "Jeg har ingen mand." Jesus sagde til hende: "Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt." Kvinden sagde til ham: "Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem." Jesus sagde til hende: "Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed." Kvinden sagde til ham: "Jeg ved, at Messias skal komme" - det vil sige Kristus; "når han kommer, vil han fortælle os alt." Jesus sagde til hende: "Det er mig, den der taler til dig."
Nåde være og fred være med jer fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser og Herre. Amen.
Det begyndte med, at Jesus måtte tage vejen gennem Samaria, og at kvinden fra byen Sykar måtte hente vand.
Jesus måtte
Evangelisten understreger, at Jesus måtte tage vejen gennem Samaria. Han siger til sine disciple, da de træffer ham i samtale med kvinden: "Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig." Selv om Jesus var træt, tørstig og sulten, måtte han hjælpe kvinden ved brønden. Det var hans mad, dvs. helt nødvendigt for hans liv. Han er Guds søn. Han måtte blive menneske; og som menneske måtte han dø på korset for vores synder. Og han måtte finde den enkelte - kvinden i Samaria! Det er stadig nødvendigt for Jesus i dag. Han må og skal nå os med evangeliet, så vi kan tro ham og blive frelst.
Vand til husholdningen
Kvinden fra Sykar handlede også ud fra, hvad hun mente, der var nødvendigt i hendes liv. Hendes umiddelbare livsbehov skulle jo dækkes, ligesom vores skal det. Hun måtte ud til brønden for at hente vand. Og hun måtte gøre det midt på dagen, når andre holdt sig hjemme i skyggen. Hun havde nemlig ikke let ved at se andre i øjnene. For mændene i hendes liv var gået på stribe. Og ham, hun havde nu, var ikke hendes. Agtelse var der ikke mere af, hverken i byen eller hos hende selv. Hun levede i skjul. Men hun havde affundet sig med sin skæbne og nøjedes med "det nødvendige" - vandet til husholdningen. Det magtede hun. Men alt det andet havde hun givet op overfor.
Det, vi er nødt til
Sådan er der også noget, som er nødvendigt i vores liv. Vi tager på arbejde, køber ind og ordner det nødvendige med rengøring. Men samtidig er der andre ting, som vi ikke orker at tage fat i. For hvad nytter det? Det handler måske om forsyndelser og svigt. Noget i din gudstjeneste og dit andagtsliv. Eller i dit ægteskab og forhold til andre i familien. Måske det drejer sig om pornobølgen i dit eget sind eller dit pengeforbrug og din dovenskab.
Men hvorfor skulle dét nu være så slemt? Det ved du bedst selv. For du har jo ikke lyst at udstille det. Så slemt er det. Du fortæller ikke gerne om det. Det tåler næppe dagens lys. Alligevel formår du at leve med det. Det er du jo nødt til. Derfor gør du som kvinden fra Sykar: vælger de tider og den måde, hvor du undgår at blive mindet om din skyld. Hun gik ud til brønden ved middagstid for undgå at møde andre. Der tegnede sig et mønster i hendes hverdag, ligesom der kan tegne sig et mønster i vores, når vi forsøger at gøre hverdagen til at holde ud med vore små omveje, udflugter og løgne.
Vand til hjertet
Jesus hjalp kvinden ved at vise hende, at hun ikke kunne klare sig med vand til husholdningen. Hun behøvede levende vand. Og han vil også hjælpe os til at se, hvad der er virkelig nødvendigt for os. Han tager altid fat i det konkrete, når han møder mennesker. Han tager fat netop i de ting, som er udtryk for, at vi har forsøgt at klare livet på egen hånd - uden Gud. Tænk på den rige unge mand, som engang spurgte, hvad han skulle gøre for at blive salig. Jesus tog fat om hans penge. Tænk på Jesu ord til Peter, efter Peters fornægtelse: Jesus spurgte: "Elsker du mig mere, end de andre gør?" Eller tænk på et ord fra i søndags, hvor Herren sagde til jer, som er fædre: I fædre: Opdrag jeres børn i Herrens tugt og formaning.
Jesus er konkret og direkte. Han vil have kontakt med os om vores liv. Fordi han er kommet for at bære verdens synder, og fordi frelsen modtages ved troen på ham, derfor drejer alt sig nu om dette: at vi får tro på ham. Han vil hjælpe os til ikke at skjule og gemme vor skyld overfor ham, men at vi i stedet bekender den og får tilgivelse og bliver hjulpet. Derfor er det helt nødvendigt at møde ham.
Jesus afslørede kvinden, og hun svarede: "Herre, jeg ser, at du er en profet!" Han er også vores profet. Søg ikke hjælp hos spåkvinder eller i horoskoper. Rod ikke selv med synden, som om du selv kunne klare den. Og skyd ikke problemerne til side. Men lyt til din profet, til Jesus. Han forkynder dig sandheden om din synd. Og han gør det med nåde. Det er lige det, vi har brug for. Og han gør det konkret, så du mærker, at det her ikke er et foredrag om, hvordan kristendom er i almindelighed, men at det er en prædiken til dig, lige til dig.
Hvor møder vi ham?
Det er det andet store spørgsmål i evangeliet: Hvor møder jeg Gud? Hjemme i mit hus, i mine tanker, i mine egne forestillinger? Nej, kvinden behøvede, at der kom en jøde forbi. Jesus siger, at frelsen kommer fra jøderne, dvs. fra Juda slægt og fra Davids hus. Frelsen udgår ikke fra filosofien, fra din familie eller fra de gode følelser. Den er bundet til det folk, hvor Gud ville lade sin søn føde og fremstå. Den findes kun i den åbenbaring, Gud har til os i Bibelen. Jesus er verdens eneste frelser.
Kvinden fortæller selv, hvordan samaritanerne tilbad på et bjerg i Samaria. Og Jesus svarer: Ja, det gjorde de. Men de tilbad det, de ikke kendte. Og det gør du også. Derfor går det, som det går. Derfor er byen og du selv, som I er. Men Gud kender dig og din by! Og du skal også lære ham at kende. Tiden er kommet. "Jeg ved, at Messias skal komme. Og når han kommer, vil han fortælle os alt." Kvinden har det fra profeterne. Det kan have været længe side, at hun sidst tænkte over det, hun her fortæller. Men nu genoplives det. Det er en børnelærdom, som var ved at gå helt tabt og blive kvalt under hendes egne forsøg på at leve med skylden under trykket fra andre i byen. Og kvinden mærker nu, at hun står overfor selveste Messias, Kristus, hendes og verdens frelser.
Hvor skal vi tilbede?
I Kristus og "i ånd og sandhed!"
I Kristus. Dvs. i Jesus, som er den Frelser, Gud har sendt til os. Han er Guds Søn, som blev menneske og opfyldte det, Gud havde lovet Abraham og fædrene. Han måtte komme, måtte blive menneske og måtte dø og opstå for at udfri os. Du må og skal møde ham og tilbede Gud i troen på ham.
Og i ånd og sandhed. Ikke i din egen ånd. Ikke sådan som du selv føler det er bedst for dig eller på din egen personlige måde. Men sådan, som Kristus vil det. Lige så konkret og direkte Jesus er, når han afslører kvinden, lige så enkelt fortæller han om sig selv som frelser: "Kristus - det er mig, den der taler til dig."
Derfor bliver det helt afgørende at vide, hvor vi hører Kristus i dag! Og Johannesevangeliet giver os et meget klart svar, så vi ikke skal famle os frem. Det står lysende klart, når vi lytter til, hvad Jesus fortalte sine disciple skærtorsdag aften og påskedags aften (Johannesevangeliet kap. 14 og 20).Jesu ord, apostle og menighed
Jesus sagde skærtorsdag: "Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig." Gud bor hos dig, når du holder fast ved hans ord, som er profeternes og apostlenes ord. Og det ord er fyldt med Ånd, Helligånd. Jesus siger: Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. ....Han skal vidne om mig ... og I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen. Derfor skal vi tilbede Gud og tro på ham i og gennem hans ord.
Og påskedags aften efter sin opstandelse kom han til apostlene og sagde: "Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer! Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt." Jesus viser dermed hen til sine apostle og til dem som i dag er hyrder og sjælesørgere i en kristen menighed. Det betyder for os i dag, at vi skal tilbede Gud i den kristne menighed, hvor mennesker forsamles om evangeliet og sakramenterne, som Helligånden virker igennem. Vi skal som menighed kalde hyrder og sjælesørgere, som kender Kristus, og som vil lade sig drive af ham i deres tjeneste, så vi kan lære sandheden at kende med nåde. Gennem prædiken og sjælesorg taler Gud personligt til os, så vi ikke længere vælger de falske genveje, men bekender synden og finder hjælpen hos Kristus.
Se, hvilket håb!
Kvinden gik ind i byen og fortalte de andre om sit møde med Jesus. Og de kom ud til brønden og lyttede til Jesus - og troede. Og han blev hos dem i to dage. Se, hvilket håb Jesus Kristus dermed giver os i dag. Dengang i Samaria frelste han en kvinde, som levede i en umulig situation bundet af skyld, selvforagt og menneskeforagt. Den kvinde, som ikke kunne klare at møde de andre i byen, løb ind i byen og fortalte om Kristus. Det giver os håb. Jesus giver os en menighed, hvor vi kan leve med hinanden om hans ord - med håb. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. Denne side er lagt på www.vivit.dk 19.01.2004