Tror vi, hvis ...? Eller tror vi, fordi?

Johannes 4,46b-53
Og i Kapernaum var der en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg. Da han hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, drog han hen til ham og bad om, at han ville komme ned og helbrede hans søn; thi han lå for døden. Jesus sagde da til ham: "Hvis I ikke får tegn og undere at se, vil I ikke tro." Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før min lille dreng dør." Jesus siger til ham: "Gå hjem! din søn lever." Manden troede det ord, Jesus sagde til ham, og gik. Og allerede medens han var på hjemvejen, mødte han sine tjenere, som sagde, at hans dreng levede. Så spurgte han dem ud om den time, da det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: "I går ved den syvende time forlod feberen ham." Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus sagde til ham: "Din søn lever;" og han selv og hele hans husstand kom til troen. Også dette andet tegn gjorde Jesus, da han kom fra Judæa til Galilæa.

Guds ord giver tro og Guds ord gør undere

En kongelig embedsmand beder Jesus om, at hans syge barn må blive rask.  Jesus lover ham hjælp. Manden går hjem i tillid til Jesu løfte. Han bliver hjulpet.

Her viser evangelisten os, at Jesu ord er årsagen både til troen og til underet:  Manden  troede det ord,  Jesus sagde til ham, og gik.   Og da manden kom hjem,  forstod han, at  det var sket netop i den time, da Jesus sagde  til ham: "Din søn lever."  Underet var ikke årsagen til troen. Han troede på ordet, før underet havde fundet sted. Og Troen var heller ikke årsagen til Underet. Jesu ord var årsagen til både Troen og Underet.

Den kristne tro  er tillid til, hvad Jesus siger og dermed tillid til Jesus! Troen klyn­ger sig til, hvad Gud siger til dig, lover dig og trøster dig med. Når du intet ser og mærker, men kun har Guds ord og løfter, da har du det samme, som den kongelige embedsmand i evangeliet havde. Og han troede på Ordet og gik. Det er den kristne tro.

Apostlen Paulus bekræfter det sådan:   For vi lever i tro, ikke i det, som kan ses (2 Kor 5,7). Den retfærdige skal leve af tro (Rom 1,17). Så kommer troen af det som høres, og det som høres kommer i kraft af Kristi ord (Rom 10,17).   Og Jesus bekræfter det overfor Thomas: ”Salige er de, som ikke ser, og dog tror.” (Joh 20,29) .   Når du ikke har andet end Guds ord, har du alligevel alt, hvad du behøver.

Tegn – dit krav til Gud?

Selv om evangeliet viser os, at Jesu ord er Troens og Underets årsag, kan vi ikke lade være med at spørge,  hvordan Troen og Underet (miraklet) hører sammen. Jesus siger:  "Hvis I ikke får tegn og undere at se, vil I ikke tro!"  Her afviser Jesus at gøre tegn og undere, for at få mennesker til at tro. Og her er to eksempler: Hvis du bad Gud om at blive millionær, og du blev det i forlængelse af din bøn til Gud, ville du så tro på ham? Og hvis du var alvorligt syg og bad Gud om at blive rask, og du så blev rask, ville du så tro på ham? Men vi lærer jo ikke Gud at kende, fordi vi bliver millionærer, eller fordi vi bliver raske! Vi lærer heller ikke meget om os selv og om meningen med livet, fordi vi bliver rige og raske. I vores søgen efter rigdom og godt helbred er vi sjældent optaget af at høre om vore synder og hvad Gud gjorde for os, da han lod sin søn dø for vore synder.

Men når det gælder synden og døden, som truer os , kan et mirakel, som giver os bedre helbred eller en milliongevinst ikke frelse os. Her behøver vi et langt større mirakel: nemlig at Jesus dør for vore synder, opstår fra graven, og at det bliver prædiket ind i vore hjerter, så vi tror på ham. Når du får det fortalt lige ind i dit sølle hjerte, at du er tilgivet. Du, som har svigtet, er tilgivet; du, som og ikke har elsket din næs­te, du er tilgivet; du, som stjålet fra andre, du er tilgivet; du, som har bedrevet hor i går, du er tilgivet; du, som begærer i dit hjerte i dag, du er tilgivet. Det er sådan Gud giver os frelsende tro. Jesus siger et andet sted:  "En ond og utro slægt kræver tegn ... Der skal ikke gives dem noget andet tegn end profeten Jonas' tegn!" (Matt 12) ,  nemlig at Menneskesønnen skal være i jordens skød tre dage og tre nætter, dvs. Jesu død og opstandelse. Og apostlen Paulus siger som Jesus:   "Jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet!" (1 Kor 1) .

”Hvis-tro” eller ”fordi-tro”

Jesus giver os i søndagens evangelium en regel , vi kan bruge, når vi skal skelne den kristne tro fra den falske tro. Det er det lille ord ”hvis”, som giver os reglen.  "Hvis I ikke får tegn og undere at se, vil vi ikke tro."   Den falske tro siger: "Jeg tror på Gud, HVIS …" og derpå kommer betingelserne. "Hvis jeg bliver rask, hvis det og det sker i mit liv, hvis det og det sker i min menighed, så vil jeg tro." Men den kristne tro er ikke en ”HVIS-tro”. Den er en ”FORDI-tro”.  Jesus sagde til den kongelige embedsmand: «Gå hjem, din søn lever.» Manden troede Jesus på hans ord og gik. Den frelsende tro tror Gud på hans ord. Vi tror, FORDI Guds Søn blev menneske og lod sig føde som en af os. Vi tror, fordi han prædikede, underviste og gjorde tegn og undere, som viste, at han var og er Guds Søn. Vi tror, fordi han døde på korset for vore synder og opstod påskedag. Vi tror, fordi Helligånden i Guds ord giver os syndernes forladelse og lover opstandelse fra graven og evigt liv i Jesu navn. Ikke noget "hvis", men en bunke "fordi'er".

”Hvisserne” findes også i Bibelen , f.eks. hvor Djævelen fristede Jesus i ørkenen og sagde:  ”Hvis du er Guds Søn, så …” (Matt 4,1-11).  Og på korset, da folk sagde:  "Hvis du er Guds Søn, så stig ned fra korset!" (Matt 26,40).  Vantroens "hvis" kommer også snigende i vore hjerter. Da er det vores hjælp at huske på, at vi ikke tror "hvis", men "fordi". Det bliver helt tydeligt i Trosbekendelsen. Her siger vi ikke:  "Vi tror på Gud, hvis ..." Men:  "Vi tror på Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber. Og på Jesus Kristus, hans enbårne søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria, pint ... Og på Helligånden, ... syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv." Det er vor kristne tro. Og i denne tro og tillid må vi bede Gud om hjælp i liv og død, ligesom den far, evangeliet fortæller om.

Troen vokser, når vi hører om underne i Jesu liv .   De står i kø i evangelierne. Han udfører dem ikke, når men­nesker kræver dem med deres ”hvis”. Men han leverer dem i en talløs mængde.
* Jesus kaldes selv ”under” af profeten Esajas (Esajas 9).
* Hans fødsel var et under: Undfanget af Hellig­ånden, født af en jomfru.
* Hans liv var et under: han levede i kærlighed.
* Hans død på korset var et under: Han bar vore synder og blev vores stedfortræder.
* Hans opstandelse fra graven er et under. Her blev døden i verden besejret!
Saml på Skriftens undere. Det skaber og styrker troen. Og efter sin himmelfart sendte han Helligånden, som herliggjorde og stadig herliggør Jesus for os – i Ordet.

Når Helligånden fortæller os om det største under, at Jesu død for vore synder og opstod påske morgen, da bliver vores tro en ”FORDI-tro”. Han befrier os fra at stille en eneste betingelse til Gud, og vi får i stedet lov til at hvile i Evangeliets store FORDI.  Fordi Gud gav sin egen søn hen i døden for os, hvordan kan han da andet end give os alt med ham?  (Rom 8,32).   Her befries vi for modløshed. For vi fritages for at afvente mirakler i os selv eller hos andre. Vi befries for at vente på at vores menighed bliver større, så andre kan se noget stort i os, før vi frimodigt kan tjene Gud og missionere i nabo­laget. For mission og tro handler jo ikke om, at de ser noget stor i dig og din menighed, men at de ser, at Jesus frelser os mennesker fra skyld og dom, og at Gud Fader sørger for os i liv og død og i evighed. Sådan befries vi fra den tanke, at det skal gå lidt bedre med os, før vi kan tjene Gud.

Faderens tro – og din

På Jesu ord gik den kongelige embedsmand hjem til sit hus, til sygdommens og dødens hus. Døden er også hjemme hos os. Den er hos vore børn. Uanset om de er syge eller raske, så er den der. Den er hos vore forældre. Og den er hos os selv og i denne menighed. Hvordan kan du se fremtiden tillidsfuldt i møde for dine nærmeste, din menighed og dig selv, når du tænker på, hvor stor magt døden har i dem og i dig? Det kan du på Jesu ord!

Se, hvordan det skete for faderen!  Hans tro var "tillid” til Jesu ord. Da Jesus sagde til ham:  "Hvis I ikke får tegn og undere at se, vi I ikke tro!"  ydmygede han sig for Jesus. Han gav ikke op, men gentog sit ønske og bad:  "Herre kom!" Der fortælles flere steder om, at Jesus ikke hjalp i første omgang, men prøvede menneskets tro, om den var tillid til ham, eller om det var en tro, som stillede betingelser og krav. Manden har nok følt sig ramt, ligesom vi også føler os ramt, når Jesus taler om den falske tro hos os. Men han kaldte stadig Jesus for sin Herre:  ”Herre kom!”  Han holdt fast ved, at Jesus kunne hjælpe! Det må vi også holde fast ved.

Den kongelige embedsmand havde intet i sit eget hjerte , han kunne at stole på, undtagen det ord, som Jesus havde givet ham. Og det var tilstrækkeligt. Derfor er det ikke afgørende for din tro, om du synes, at du har lykken med dig her i livet, men at du har hans ord med dig i livet.

Afslutning

Evangeliet fortæller til sidst, at hele hans hus kom til tro: Og han selv og hele hans husstand kom til troen.  Hele huset. Hele familien. Forældre og børn og tjenere som var arbejdede hos den kongelige embedsmand og boede i hans hus. Hele husstanden. Så stor betydning har det også, at du i dag går hjem til dit hus båret af Jesu ord. Det betyder noget for sygdommen og døden i dit hjem. Amen.