Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Fem undere i dit og din families liv   21. søndag e. trin, 10.11.2019. Aarhus. LGJ Salmer: 350 – Ef 3,20-21 – Du Herre fra din kirke – 125v1-3 – 125v4-7 – 430 - 326 Evangelium: Johannes 4,46-53 Han kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. Da sagde Jesus til ham: "Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke." Den kongelige embeds­mand svarede: "Herre, kom med derned, før mit barn dør." Jesus sagde til ham: "Gå hjem, din søn lever." Manden troede Jesus på hans ord og gik; og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: "I går ved den syvende time forlod feberen ham." Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: "Din søn lever." Og han og hele hans husstand kom til tro. Første under Han kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Først får vi at vide, at Jesus var tilbage i Kana, hvor han havde gjort vand til vin. Det første under Jesus gjorde. - Hvad skulle han mon i Kana? Måske besøge brudeparret? Se, hvordan det gik dem. Hjælpe dem igen måske. Ikke usandsynligt. Det er heller ikke usandsynligt, at Jesus kommer til jer, som er gift – og til familierne – og til den enkelte. Har Gud ikke lovet at være med jer i medgang og modgang? I gode og i onde dage? Jo, det har han. Og I, som ikke er gift eller har en familie, også jer har han omsorg for. Jesus var jo ikke selv gift. Han fik ingen børn. Og alligevel var hans liv fuld af kærlighed og mening. Tre steder, hvor han lover det: Hebr. 13,5-6: Lad ikke kærlighed til penge bestemme jeres adfærd, men stil jer tilfreds med det, I har. For Gud har selv sagt: «Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.» Derfor kan vi frimodigt sige: Herren er min hjælper, jeg skal ikke frygte, hvad kan et menneske gøre mig? Lader vi kærlighed til penge styre os, da er vi på egen hånd – herreløse. Men lader vi kærligheden til hinanden styre os, da ved vi helt sikkert, at Herren er hos os og velsigner. - Og Matt 18,20: Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, er jeg midt iblandt dem. Når du bruger du Guds ord i din familie og samvær med 2 venner, da er Jesus hos jer. Bruger du det ikke – da er du herreløs og uden Jesus. - Og da han gav apostlene missions­befalingen, lovede han dem. ”Og se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende!” (Matt 28,20). Sådan et ”OG” hører altid med, når Gud kalder og giver os en opgave. Han glemmer jer ikke. Han står bag. Han støtter jer alle dage. Men forlader vi kaldet, ved vi, at fra lignelsen om den fortabte søn og faderen (Lukas 15), at livet går i stykker og at vi må leve som fremmede i tomhed. Men også at Gud længes og kalder på os. Jo, Jesus vendte tilbage til Kana, hvor han havde gjort vand til vin. Vi behøver også, at han vender tilbage til os, så hans nærvær ikke er fortid, men nutid. For dagene er ikke lette. Det bliver alle klar over, da en høvedsmand kommer fra Kapernaum. Andet under Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. En kongelig embedsmand kom fra Kapernaum til Jesus, da han var i Kana. Det var en lang vej: 65 km. Til fods eller til hest. En far, som tager afsted – 130 km. – Hans søn er jo døds syg. Sådan er det at tro og bede. - Han må have kendt Jesus og hørt ham – og vidst, hvad Jesus kunne. Og når vi tæn­ker tilbage på forrige søndag, forstår vi, hvordan han kendte Jesus. Den søndag hørte vi, at Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. (Mark 2,1-2). - Det var dengang, Jesus tilgav den mand, de fire venner hejsede ned gennem taget til ham. Jesus tilgav – og helbrede ham som bevis på, at tilgivelsen var fra Gud. … Her boede denne kongelige embedsmand. Kongen var Herodes Antipas, en søn af den frygtelige konge, som havde dræbt de små drenge i Betlehem ved Jesu fødsel. Men nu kom kongens embedsmand for at redde et barn, hans egen søn. Og her har vi det andet under i evangeliet: At dem, som bliver gift og lever sammen, kan give liv til et nyt menneske. Hvilket under. Hvilken gave. Og hvilken opgave: At få et barn og at blive far og mor. Opfostre, sørge for, give mad, omsorg, være hos det i sygdom og hjælpe i skole. Det har Gud givet til mand og kvinde i ægteskab. Ikke til alle. For i syndens og dødens verden går det ofte skævt. Der er så meget forkert. Men kaldet er: ”Bliv frugtbare og opfyld jorden.” (1 Mosebog 1) Få børn og vis dem kærlighed i medgang og modgang. Det gjorde denne far. Der kom Sygdom. Men Jesus var en Mester og Herre, som kunne hjælpe. Han kan også hjælpe hver eneste familie her i menigheden. Gør som denne far: Hør Jesus’ ord til dig, så du i nøden kan bede til ham. For ingen kan bede, hvis han ikke hører Guds ord først. Ingen vil gå 64 km for at få fat i Jesus, hvis ikke han tror, at Jesus kan hjælpe. Måske var den kongelige embedsmand en af dem, som var i Jesus’ hus, dengang den lamme blev tilgivet – og helbredt. Sådan har vi brug for at høre Jesu ord og få tilgivelse og hjælp personligt, hvis vi skal opsøge ham, når det brænder på i familien med vore forældre, vore børn, vore søskende, vore venner. Bønnen er et under. Den opstår, hvor der er tro. Hvor der ikke er tro, beder man ikke til Gud. Man bliver i stedet i sin bekymring eller i ligegyldighed. Intet under Da sagde Jesus til ham: "Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke." Det lyder måske hårdt. Men sådan sagde Jesus, når mennesker krævede mirakler. De ønskede et mirakel, for at de kunne tro. - Hvad er der i vejen med det? - Der er det i vejen at de tænker på sig selv og deres tro. Miraklet for miraklets skyld. Til dem sagde Jesus: Jeg gir’ jer ikke tegn på den måde. I får det ikke. Og en anden gang føjede Jesus til: I, som kræver tegn, I får kun ét tegn: Jonas-tegnet: At Menneskesønnen skal være i Jordens skød 3 dage og 3 nætter, ligesom profeten Jonas, ”Jonas-tegnet”. Men jeg helbreder ingen, fordi I kræver mirakler. Jeg helbreder for at hjælpe mennesker i nød. Tredje under Den kongelige embeds­mand svarede: "Herre, kom med derned, før mit barn dør." Denne far kom ikke for at Jesus skulle gøre et mirakel, for at han kunne tro på Jesus og sidde og glæde sig over sin tro. Han var ikke optaget af sig selv og sin tro. Han tænke på sin søn. Og det er noget helt andet. Det var hans søns liv, det gjaldt. Sådan er den kristne tro. Den tænker på Jesus og på dem i stor nød. Jesus sagde til ham: "Gå hjem, din søn lever." Den kristne tro søger ikke sit eget, men andres bedste. Den går langt med sin nød og finder Jesus. Og Jesus hjælper. Han hjælper altid. Han gør det på hans egen gode måde. Manden troede Jesus på hans ord og gik; og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: "I går ved den syvende time forlod feberen ham." Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: "Din søn lever." Her har vi et tredje under i evangeliet: Det er et under, at denne mand tror på Jesus ord og går et helt døgn i tro på Jesus. Jesus sagde: ”Din søn lever!” Men kunne faderen vide om det var sandt? Nej, først næste dag, da han kom hjem. Alligevel vidste han det. For der står, at han troede Jesus på hans ord. Det er det tredje under: at vi stoler på Jesu ord og kærlighed. Når vi læser i Evangelierne, hvad han har sagt, må vi høre det som ord personligt til os. Og vi kan gå på ordet. Gå 20 km. og lægge os at sove, og derefter næste dag gå 44 km, indtil vi er hjemme. Og hele vejen kan du stole på, at Jesus har talt sandt, og at det, han sagde, er din virke­lig­hed. Hans løfter skaber også dit barns virkelighed, holder det i live og giver dit barn håb. Det gør han også for din mor og far og din ven. Bed ham om at gøre det. Han har lovet at høre dig! Når vi er døbt og har Jesu ord og holder fast ved, hvad han har sagt, da går der nok ofte nogle nætter, måske endda et år eller mere, men han har lovet, at han vil være med dig og ikke slippe og ikke forlade dig. Han har lovet dig evigt liv – og at give dig alt i tilgift her på jorden, når du søger ham. - Skal vi da gå vor egen vej uden ham og hans ord? Eller skal vi som den kongelige embedsmand gå på Jesu ord? Fjerde og femte under Den kongelige embedsmand blev på hjemvejen mødet af sine tjenere, som fortalte, at hans søn var i live. Underet var sket over middag i går, ved den syvende time. Altså 7 timer efter solopgang, ca. kl. 13. Og det fik betydning for hele familien. Og det er det fjerde under. Og hertil kommer endnu et under til sidst: Og han og hele hans husstand kom til tro. Det betyder noget for din familie, at du beder til Jesus og hører hans løfter. Det kan betyde, at de alle tror på ham sammen med dig. Den enes tro hjælper den andens. Sådan også her i menig­heden. Vi hjælper hinanden, når vi beder og lytter til Guds ord. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk