Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Du må fødes!

Prædiken trinitatis søndag 4. juni 2023 i Aarhus og København. LGJ

Evangelium: Johannes 3,1-15
Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: "Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham." Jesus svarede ham: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige." Nikodemus sagde til ham: "Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?" Jesus svarede: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden."
Nikodemus spurgte ham: "Hvordan kan det gå til?" Jesus svarede: "Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.

Nåde og fred være med jer fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.

Et lys brænder i Jerusalem. Jesus og hans disciple er kommet til en af jødernes fester. Men noget tyder på, at Jesus er alene denne aften. Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten. Nu sidder de to sammen, Jesus og Nikodemus. Tænk, hvis det var Jesus og en af os!

Men det er måske lige, hvad det er nu – eller bliver i aften eller i morgen aften. Jesus døde for vore synder og opstod påskemorgen. Og han har lovet at være med os alle dage. Han kommer til sin menighed, hvor 2 eller 3 er sammen. Han kommer i nadveren med sit kød og blod. Han lovede i pinse-evangeliet at komme med sin fader og tage bolig hos os, når vi holder fast ved hans ord. Joh 14,23! (LÆS).

Så er det altså muligt at være sammen med Jesus Kristus sådan en sen aften. Stearinlyset blafrer; du har en åben bibel og læser; måske højt for dig selv; og du hører Jesus ord til dig. Fra Johannes-evangeliet måske. Du hører og får håb. Og du folder hænderne og beder.

Nikodemus sagde til ham: "Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham." Han kalder Jesus for ”Rabbi”, det betyer lærer, og dermed indbyder han Jesus til at undervise og lære ham det, han ikke ved, eller det har så svært ved at se og indse.

Sådan henvender vi os også til Herren i gudstjenesten, når vi før skriftlæsningerne beder: ”Herre, lær mig din vej! Herre, lær mig din vej!” Og i indgangsbønnen: ”Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre om mine synder og lære om dig som min Frelser.”

Nu er de i gang, Jesus og Nikodemus. Og Jesus taler med ham og os om menneskets situation og menneskets redning.

1. Menneskets situation

”Sandelig, sandelig siger jeg dig. Den der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.” Jesus taler om alle mennesker. Han siger jo: ”Den, der ikke bliver født på ny!” Radikalt. Her er ingen opfordring til, at han bliver et bedre menneske eller tager sig sammen (som farisæerne mente og lærte). Nej, det er nødvendigt, at et menneske bliver født igen, hvis det skal se Guds rige.

Nikodemus var medlem af en fin gruppe: renhedspartiet, farisæerpartiet. En af de fineste "loger". Han havde en høj stilling og var klogere end de fleste. Men det giver dig ikke liv med Gud og frelse fra døden og synden. ”Du må fødes på ny!”

Nikodemus spørger: "Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt?" Det er da ikke muligt. Jesus forklarer: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny.”

Jesus nævner fødslen af Vand og Ånd. Det er dåben, som alle talte om. Dåben ved Jordan. Dåben er vandet, som man neddykkes i eller overøses med, og Ånden, som taler og virker i hjertet ved vandet og ordet. Og kære Nikodemus, du skal ikke undre over, at det er nødvendigt! For: Hvad der er født af kød er kød og kan ikke se Guds rige … Jesus hjælper Nikodemus og os til at se og indse, hvem vi er, og hvordan vores situation er.

Måske lyder det ikke som nogen nyhed, at kød føder kød, at et menneske føder et menneske. Men i bibelen bruges begrebet ”kød” mange steder om mennesket, der ikke kender Gud og lever med ryggen til ham. Og sådan skal det forstås her, hvor Jesus nævner "kød" i modsætning til "ånd": "Hvad der er født af kød, er kød, og hvad der er født af Ånd, er ånd." - Når vi vender os indad i os selv og enten er stolte og vil klare os selv eller er fortvivlede, fordi vi har det som slangebidte i en ørken, da er vi "kød" og uden ånd.

Og hør, hvordan apostlen Paulus taler om ”kødet”: Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke kan arve Guds rige.”

Sådan var Nikodemus: født af kød, selvisk, bar på utugt og utroskab i hjertet og onde tanker. Og sådan var det med vore forældre. Og sådan er det også med alle os til gudstjeneste. Sådan er det også med vore børn. Vi bærer døden i os. Begær efter det, der ikke er vores, gør os til tyve og røvere og er årsag til utilfredshed, utålmodighed, megen fortvivlelse og mange ulykker.

2. Menneskets redning

Jesus siger til Nikodemus, at han ikke skal undre sig over, at han sagde: ”I må fødes på ny.” Nej. Når det er sådan fat med os, og vi er syndere, som rammer døden os som en strar for vore synder, ligesom vi hørte i læsningen fra 4 Mosebog 21, at israelitterne blev ramt af Guds vrede, da han sendte giftslanger til dem. Her er der kun en, der kan redde os: Gud selv. Vi må fødes på ny. Og hermed sætter Gud os udenfor al indflydelse mht. frelse fra død og dom. Derfor må vi med Nikodemus spørge: ”Hvordan kan det gå til?” (v8).

Jesus svarer: * ved VAND OG ÅND og * ved ÅNDENS SUSEN.

Først: * ved vand og Ånd: Den der ikke bliver født af vand og Ånd kan ikke komme ind i Guds rige. Her hentyder Jesus til dåben, som der fortælles om i kapitel 1 og også i kapitel 3. Ude ved Jordan-floden blev mennesker døbt. De kom til troen gennem Johannes Døbers prædiken, og de blev døbt af ham i floden. De bekendte deres synd og blev døbt til syndernes forladelse. Tilgivelse. Renselse. Alt blev nyt. De blev nye mennesker. Ikke ved noget de gjorde. Ikke ved at de forandrede sig selv, men ved tilgivelsen og renselsen, som kaldes for ”genfødslen”.

Det er genfødslen: at du giver op og erkender, at du er skyldig og dødsens og derfor kommer til dåben. Eller hvis du er døbt, da vender tilbage til din dåbs pagt og tager imod Guds tilgivelse igen. Gud gør så store ting ved Vand og Ånd, dvs. ved dåben. I dåbens vand sammen med Guds ord bekræfter Gud, at han elsker os, og han gør os til sine børn. Det giver han os troen på. Tegnet slår fast for os, hvad Gud har gjort: Han har renset os fra alle vore synder. Det har han virkelig gjort!

Dernæst: * ved Åndens susen: Ordet ”ånd” kan også oversættes med ”vind”. Og Jesus forklarer: "Ånden/vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden."

Når Jesus taler om Åndens susen kommer vi jo til at tænke på pinse, hvor der lød en susen, som fyldte hele huset, hvor apostlene sad. Og Helligånden kom over dem. Og på den måde fik de mod og kraft til at talte om Jesus. Andre hørte Åndens susen i prædikenen om Jesus, som de havde korsfæstet, men som havde båret deres synder.

Eller vi kan tænke på profeten Elias i Det Gamle Testamente. Han havde opgivet kampen mod afgudsdyrkelsen og tænkte, at alt håb var ude. For ham var Gud borte. Det alt sammen nyttede ikke noget mere. Men da sagde Gud til ham, at han ville møde ham på bjerget Sinai. Og Elias gik derned. Og der kom en voldsom og kraftig storm, men Herren var ikke i stormen. Der kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Og der kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen. Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen og gik ud og stillede sig i hulens åbning. Og da lød der en stemme: "Hvad vil du her, Elias?" Og Herren talte med ham. 1 Kongebog 19,12. Herren gav ham nyt håb i den stille susen.

Gud er i den stille susen. Når han taler til dig i evangeliet, hører du en stille susen. Ingen får troen ved dramatiske naturundere. Han giver os troen og sin Ånd, når han stille fortæller os, at Jesus er vores redning. Og da ser vi for os en orm, en slange på et kors. Slangen er Jesus. Han er ramt af vore synder og vrider sig. Han lider for os. Og sådan tog han alle vore synder på sig. Han er vor redningsmand. I den stille susen fortæller Ånden os om Jesus. Og da er alt vel.

Måske Nikodemus gik ud til Jordan en af de næste dage og blev døbt? Vi ved det ikke. Men vi ved, at han var med ved Jesu begravelse og bekendte sit til ham i liv og død (Johannes 19). Og vi ved, at vi selv er blevet døbt. Og vi hører den stille susen i Evangeliet. Sådan er det med den, som er født af Gud. Gud ske tak. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk