Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener


23

Bevis, overbevisning, tro og glæde efter påske

1. søndag e. påske, 27.4.2025 i Aarhus
www.vivit.dk/praediken. Pastor Leif G. Jensen

Evangelium: Johannes 20,19-31
Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: "Fred være med jer!" Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: "Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer." Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: "Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt." Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. De andre disciple sagde til ham: "Vi har set Herren." Men Thomas sagde til dem: "Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke."

Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: "Fred være med jer!" Derpå sagde han til Thomas: "Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende." Thomas svarede: "Min Herre og min Gud!" Jesus sagde til ham: "Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror." Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.

 

Hvis nogen spørger, om det er sandt, at Jesus opstod fra de døde og vandt over døden, får vi i dag et stærke beviser. Det ene er mest til vores tanke og forstand. Det andet er mest til hjertet. Og samtidig giver Evangeliet os tro og glæde gennem Bogen, Evangeliebogen. Det er Guds gave i dag, så vi tror, at Jesus er Guds Søn

 

1. Beviset til tanken og forstanden
Beviset til vore tanker og forstand begynder med, at disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne. Deres Herre og mester gennem tre år var blevet korsfæstet og var død og begravet. Hvad kunne de da vente sig? Forfølgelse, korsfæstelse og død! Derfor sad de bag lukkede døre.

Hvordan fik de så stærkt et håb, at de efter påske forkyndte til dem, der havde korsfæstet Jesus, at han var opstået og levede? Ingen kunne jo se Jesus. Apostlen Johannes fortæller som øjenvidne, hvor de fik troen fra: fra Jesus, som var opstået! Johannes skriver til os i evangeliet: Mens dørene var lukkede, kom Jesus og stod midt iblandt os og sagde til os: "Fred være med jer!" Da han havde sagt det, viste han os sine hænder og sin side. Vi blev glade, da vi så Herren.

Det er en gåde, at disciplene gik ud i verden og fortalte om Jesu opstandelse med risiko for at blive dræbt, hvis Jesus ikke var opstået. Så ville de have levet på en bevidst løgn. Hvem vil dø for en løgn? Men de blev alle dræbt for troens skyld. Så tåbeligt, hvis Jesus ikke var opstået fra de døde. De fortalte om Ham, som er LIVET, det evige liv!

Det er et bevis som udfordrer vores fornuft, når den anser det for umuligt. Og der er ingen fornuftig forklaring andet end, at det er sandt, at Jesus opstod fra de døde, og at han havde lidt døden for dem, for deres synder, og var hos dem som dødens sejrherre. Jo, virkelig! Det er godt at tage med sig os som døbte og konfirmerede kristne. Det gør en kristen fast og stærk. Johannes skriver sådan i sit brev, vi også har hørt fra i gudstjenesten i dag: For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn? (1 Joh 5,6)

 

2. Overbevisning i hjertet

Det andet bevis er mest til hjertet. Det er til os, når vi er bange og frygter, når vi står helt alene. Og også, når vi mærker skyld og skam, og når vi behøver tryghed.

Det bevis får vi, når vi hører, hvad Jesus’ disciple prædikede om. De prædikede om det, Jesus havde sagt til dem den om aftenen efter sin opstandelse: Fred, fred, fred. Tilgivelse, tilgivelse, tilgivelse. Fællesskab, fællesskab, fællesskab. Håb, håb, håb. Det blev til en overbevisning for dem. Overbevisning står over tankens beviser.

Når vi frygter, når vi er skyldige, og når vi er ensomme og alene eller står overfor alvorlig sygdom og døden, har vi brug FRED, TILGIVELSE, FÆLLESSKAB og HÅB. Tre gange i evangeliet siger Jesus: ”Fred være med jer.”

1) Første gang løfter han dem ud af frygten, for de var bange. Han viser dem sine hænder og side. Han lever. Det giver dem fred i deres bange hjerter.

2) Anden gang var, da han sagde: ”Ligesom Faderen har sendt mig, sender jeg jer!” Altså fred, så de kunne åbne døren til Jerusalem og gå trygt ud på gaden og være sammen med dem, som havde korsfæstet Jesus. For dem prædikede de om Jesus og om tilgivelsen til mennesker!

3) Og tredje gang, da deres ven Thomas var sammen med dem 8 dage efter. Thomas havde jo sagt, at han ikke ville tro det. Men da Jesus sagde: ”Stik din hånd i min side og se mine gennemborede hænder.” Da fik Thomas samme fred som de andre. Nu hørte de sammen. Fællesskab! Og han faldt på knæ for Jesus og sagde: ”Min Herre og min Gud!” Tilbedelse. Gudstjeneste. Fællesskab.

 

3. Evangeliebogens ord giver os troen

Men hvad så med os, som ikke har følt på Jesu efter hans korsfæstelse og død? Er der hjælp til os, så vi ikke skal frygte, men kan tro og have et godt liv og det evige liv? Ja, der er hjælp! Fantastisk hjælp. Jesus siger det selv til Thomas og os andre: ”Salige er de, som tror, uden at se!” - Og vi tænker: Ja, det er let nok sagt. Men hvordan kan vi tro uden at se?

Men så siger apostlen Johannes til os: Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn. Han, som kendte Jesus bedre end vi gør, og som var sammen med Jesus den aften, Jesus kom til dem, siger, at Evangelie-bogen virkelig kan give os tro.

Guds ord kan få os til at se med hjertet. Vi kalder det ”at indse”. Det er at se ind i os selv. Og det er at se Jesus i Evangeliet.

Det kan være så svært at indse, når vi har gjort noget forkert, svigtet, løjet, snydt og været selviske. Det er måske endnu vanskeligere at indse, når vi har gjort os selv til vor egen herre og afgud. Det hjælper de 10 bud os, så vi indser, indser og falder på knæ, som Thomas gjorde. Og da har vi noget at bruge Jesus til. Vi hører jo, at han døde i vort sted og bar vor skyld. Og det var lige netop det, han gjorde. Troen er sådan en overbevisning, at vi indser og ser Jesus i Bogens ord, dvs. i Evangeliet. Så gælder det for os: ”Salige er de, som indser deres skyld og tror på Jesus, der døde for dem.” Det trøster dit hjerte og tager angsten fra dig og giver dig håb.

 

4. Eksemplet i Davids bøn, Salme 30

Kig med i gudstjenestefolderen i det vers, som vi hørte fra Salme 30: … Herre, i din nåde gjorde du mit bjerg til en fæstning; men du skjulte dit ansigt, og jeg blev grebet af rædsel. Til dig, Herre, råbte jeg, jeg bad Herren om nåde. … Du tog min sørgedragt af mig og klædte mig i glæde. Derfor vil jeg lovsynge dig uden ophør; Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.

Sådan fortæller kong David. Han havde samme tro, som vi har fået. Hans tro gjorde ham stærk som et bjerg og en fæstning. Det gik bare så godt. Og sådan har vi det også somme tider. Det er dejligt.

Men med ét mærker du måske det, som David også fortæller om: men du skjulte dit ansigt, og jeg blev grebet af rædsel. Sådan havde disciplene det, da de gemte sig bag lukkede døre. Hvor var Gud? Hvor er Gud? Har du skjult dig, Gud? Ja, et øjeblik. Men kun et øjeblik. Nemlig for at jeg skal huske på, at jeg behøver ham! Og da råber jeg til ham om hjælp.

Disciplene var fortvivlede i 3 dage, mens Jesus var i graven. Rædsel og frygt kan også ramme os, som er døbt og tror på Jesus. Men David siger: ”Du tog min sørgedragt af mig og klædte mig i glæde.” Det gjorde Jesus for disciplene påskedags aften. Og det gør han også for alle os, som er døbt og hører Guds ord. Ordet i Guds Bog giver os virkelig troen og troens overbevisning igen og igen.

 

5. Glæden diskuterer ikke

Til sidst kan vi overveje, hvad de 10 apostle mon sagde til Thomas, siden han kom tilbage til dem 8 dage efter? Thomas var jo meget skarp i sin afvisning, da de fortalte ham, at Jesus levede. Og hvad får en tvivlende kristen til at komme i kirke på søndag?

Der nævnes kun, at de sagde: ”Vi har set Herren!” Og da Thomas argumenterede mod dem, hører vi ikke, hvad de svarede. Jeg tror, at det er fordi, der kun er ét eneste svar: nemlig, hvad der skete med disciplene, da de så Herren. Deres GLÆDE. Disciplene blev glade, da de så Herren. Den glæde mødte de Thomas med helt uden diskussion. Troens glæde udretter mere end diskussioner og vrede ord.

Når Herren tager sørgedragten af os og giver os glæden på som en klædedragt og deler troens glæde med skeptikeren og tvivleren, kommer han måske på søndag og hører Ordet. Og når det er os selv, der er som Thomas, da er det godt, at vi også kommer og møder troende kristnes glæde og hører Evangeliet. Og da ender det med, at vi siger som Thomas: ”Jesus! Min Herre og min Gud!” Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk