Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Krigen er slut. Freden forkyndes 1. søndag e. påske, 28. april 2019 i Aarhus. LGJ Salmer: 388, Romerbrevet 14,7-8, 208v1-4, 208v5-6 // 293 / 430 / Garnet var ved at briste Johannes 20,19-31 Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: "Fred være med jer!" Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: "Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer." Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: "Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt." Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. De andre disciple sagde til ham: "Vi har set Herren." Men Thomas sagde til dem: "Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke." Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: "Fred være med jer!" Derpå sagde han til Thomas: "Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende." Thomas svarede: "Min Herre og min Gud!" Jesus sagde til ham: "Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror." Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn. Det handler om 10 bange disciple. Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne. Men det handler også om os, dem, som dette bl ev skrevet til, dem, som blev kristne dengang, og dem (dvs. os), som hører evangeliet i dag og kommer til tro: Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have livet i hans navn. Vi lade teksten tage os med ind bag de lukkede døre, ind i frygten, usikkerheden og tvivlen, deres og vores, og høre, hvad Jesus gjorde for dem. Og mens vi gør det, vil vi høre og måske også mærke, at Jesus gør det samme med os, som han gjorde med de ti apostle. Den tiltro har Johannes jo til sit evangelium. ”Dette er skrevet, for at I skal tro.” Han vidste, at alle kristne efter ham kommer til tro ved at høre. Det blev jo sagt til Thomas: ”Salige er de, som ikke har set, og dog tror.” Nemlig tror ved at høre Evangeliet. Derfor er Den hellige Skrift så vigtig for os – livsvigtig. Vores tro afhænger af, at vi har dette ord, at det bliver forkyndt, at vi hører og deler det med hinanden og andre. Det er redningskrans og livline. Det er et mægtigt middel fra Gud, som giver os TILLID og TRO og EVIGT LIV. I. Frygt Johannes og de andre apostle havde lukket dørene denne aftenen, fordi de var bange. De havde ganske vist af kvinderne fået at vide, at Jesus var opstået. Og to af dem, Peter og Johannes, havde været ude ved graven og havde set, at den var tom. Og Johannes troede på det. Det var påske i hans hjerte. Alligevel havde han gemt sig sammen med de andre apostle bag lukkede døre af frygt. De bange for, at der ville komme nogen fra deres eget folk og gøre med dem, som de havde gjort med Jesus. Bange. Vi kan også være bange, selv om vi tror på Gud. Vi kan være bange for, hvad der vil ske med os. Og da især hvis den stærkeste i familien blev fanget for tre dage siden og dræbt. Men selv om vi ikke står overfor så stærke trusler og farer, kender vi nok til rædsel. Mon ikke vi kan bede med på Davids ord i Salme 30: Jeg sagde i min tryghed: Jeg skal aldrig vakle. Herre, i din nåde gjorde du mit bjerg til en fæstning; men du skjulte dit ansigt, og jeg blev grebet af rædsel. Til dig, Herre, råbte jeg, jeg bad Herren om nåde. Sådan havde disciplene det denne aften, hvor Jesus var opstået fra graven. De bad Herre om nåde. Sådan som vi også kan være bange og have det svært, fordi vi oplever, at Gud er borte, og at vi ikke aner, hvordan fremtiden vil forme sig. II. Fred Da kommer Jesus til dem og siger ”Fred være med jer!” Uh, hvor de havde brug for det. Og Jesus sagde igen, en gang til: ”Fred være med jer!” Vi har brug for, at han også siger det til os. Og at han siger det igen og igen. Om morgenen og om aftenen. Om søndagen og til hverdag. Sådan er det jo også med være kære, som vi elsker og holder af. Vi behøver igen og igen at høre gode ord fra hinanden, så vi ikke skal synke hen i modløshed og håbløshed. ”Fred” er et ord, som dækker over ALT i livet. Fred er den grundlæggende forudsætning for, at alt andet kan blive godt. Fred er det modsatte af krig. Fred er, når fjenden er besejret, og når det forkyndes for os. Når det bliver bekendtgjort for befolkningen, kan de leve med håb. Da Jesus forkyndte fred til disciplene, sagde han dermed, at fjenden var besejret. Døden, synden og djævelen var overvundet. Og de skulle ikke frygte for Guds vrede. Men hvad var beviset? III. Beviset på fred Han viste dem sine hænder og sin side, og da blev disciplene glade. Hans hænder og side bar de vigtigste mærker fra krigen, krigen mod døden, krigen mod Satan og krigen mod synden inden i os. Den krig havde Jesus kæmpet, og han havde sejret. Han døde for deres synder og opstod fra graven. Derfor var det ham og ham alene, der kunne sige: ”FRED!” Midt i freden kan der være så meget ødelagt: ruiner, splittede familier, sårede og døde. Men Freden giver håb. For sejrherren giver håb til dem, der døde i troen på ham. Han heler sår og samler de splittede. Han lover os en salig opstandelse. Og han giver os mod til at bygge op igen. Vi kan gå ud i hverdagen, hvor der møder os både ruiner og ødelagte menneskeliv. Men Jesus Kristus har givet os fred og mod til at leve. IV. Livet i freden Jesus sagde igen til dem: "Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer." Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem. Han blæste ånde i dem, ligesom Gud blæste ånde i Adams næsebor, da han havde formet ham af jordens muld. Påskedags aften følte disciplene at som døde mennesker uden liv. Men Jesus gav dem liv. Og han forklarede, hvad der nu skete med dem: "Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt." Når Jesus ånder på os med Fred, giver han os sin Hellige Ånd. Da vågner vi. Da drives vi ud af frygten. Da ser og fatter vi, at krigen er forbi. Du lever ikke længere i en krigssituation. Men det ufatteligt store ved denne fred er, at Jesus har også vundet sejren for sine fjender. Det gjorde han, da han bad: ”Fader tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!” Den bøn kan afmontere alle bomber og trusler. Og det er da også, hvad Jesus nu siger til sine apostle: "Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt." Jeres midler i fredsmissionen er at gå til andre mennesker med tilgivelsen. De, som ikke vil erkende, at de er syndere, og at de er dødsens, og som spotter Jesus, dem skal I ikke være bange for. I skal derimod fortælle dem, at de burde være bange for deres skyld og den ondskab og alt det forkerte, der er i deres liv. Fortæl dem det, samtidig med at I fortæller, at Jesus døde for deres synder! Og forkaster de fredsbudskabet, da sig til dem, at deres synd ikke er forladt. Disciplene blev sendt med dette ord. Det åbnede deres dør. Derfor er kirker åbne og har åbne kirkedøre. Kirkedøre er missionsdøre og fredsdøre. Her kan vi gå ind og ud. Og her er Jesus Kristus. I salme 30 siger David: Du forvandlede min klage til dans, du tog min sørgedragt af mig og klædte mig i glæde. Derfor vil jeg lovsynge dig uden ophør; Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig. Det var disciplenes reaktion, da Jesus kom. De blev glade. Og sådan må vi sige, når Jesus er hos os morgen, middag, aften og nat både søndag og hverdag. Jesus må gentage for os, at der er stiftet fred. Ellers kan vi ikke holde ud at arbejde i ruienerne her i verden. Men nu er Jesus her. Og han sender os med denne fred til hinanden og andre. Hvor er det godt at være kristen! Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk