Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Hoveddøren og døren til frelse
1. søndag e. påske
Johannes 20,19-31
10. og 11. april 2021 i Kbh. og Aarhus (LGJ)
Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: "Fred være med jer!" Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: "Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer." Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: "Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt."
I retssager bruger man udtrykket ”dobbelt lukkede døre”, når dommeren overvejer om dørene skal lukkes for offentligheden. Dobbelt lukkede døre vil sige, at offentligheden ikke må være til stede i retslokalet, heller ikke journalister, mens spørgsmålet om, hvorvidt dørene skal lukkes, bliver behandlet. Det kan være for at beskytte den sigtedes privatliv eller af hensyn til sagens efterforskning. Evangeliet i dag fortæller også om dobbelt lukkede døre. Men på en anden måde. Den ene dør er hoveddøren – den fysiske dør – der er lukket, fordi disciplene er bange. Den anden dør er døren til Himlen: den dør, som kun Gud kan åbne for os.
1. Den første dør er den fysiske dør – døren til livet udenfor.
Når vi låser hoveddøren, beskytter vi det, der er vores. Nogen har måske også tyverialarm. Men hvem af os er bange, når vi låser døren? Nej, det er er der ingen grund til i et land med fred og et godt politi. Alligevel er der nogen, som er bange – hvis de bliver forfulgt. Det kan man også være i Danmark. Nogle vil skade dit liv. Du er bange og låser. I andre lande er det også myndighederne, man kan være bange for: at blive fanget, fængslet og måske dræbt. Disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne. Jøderne havde dræbt deres mester; og nu frygtede disciplene, at de også ville blive fanget og dræbt. Det virkede håbløst. - Det er den første lukkede dør i søndagens evangelium.
Var det i orden at være bange! Ja! Jesus bebrejder dem intet. Han kommer bare. Sådan er evangeliet. Der er ingen bebrejdelser. Midt i frygten kommer Jesus Kristus. Sådan også hos os. Midt i sygdommen, midt i anfægtelsen, midt i krisen, midt i hjælpeløsheden er han der med ét. Han står der bare og siger: "Fred være med jer!" Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Hvordan kom han ind? Det er der ingen forklaring på andet end den, at han er Guds Søn, ét med Faderen, sand Gud af sand Gud – og menneske som os. Derfor overvinder han tid og rum både med sin Ånd og med sin krop.
Hvordan kommer han ind hos os? Ved Ordet og Sakramenterne. Når vi hører evangeliet er det ham, der taler! Og når vi modtager sakramentet, er det hans legeme og blod vi får del i. Da du blev døbt lovede han at være med dig alle dage. Beskyttelse for livstid og i evighed. Aldrig alene. Aldrig.
Han viste sine disciple sine hænder og side. Og da genkendte de ham. Jesus, vor korsfæstede Herre er hos os. Os giver han brød og vin og siger: ”Det er mit legeme! Det er mit blod, som udgydes for jer!” Fra at det havde været deres store problem, at Jesus er død, blev hans død deres redning. For han døde for dem. Og når Jesus er opstået fra de døde, er døden overvundet for altid. Dødens rædselsfulde ansigt – for døden er rædselsfuld uden Jesus – det er nu fjernet, og vi ser Jesus, den korsfæstede og opstandne. Åh, hvor det trøster og hjælper forfulgte kristne overalt i verden, også på denne dag. Åh, hvor det også er min og din trøst. Også når vi er bange for alt det, der truer livet: også frygt for sygdom, ensomhed, psykisk lidelse, had. Vor Herre kommer til os bag lukkede døre med opstandelse og håb, frelser og fred, tilgivelse og nåde. Han lover os evigt liv og herlighed. ”Fred med jer!”
Og dag siger Jesus: "Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer." Der står ikke, at Jesus åbnede deres hoveddør eller tvang dem til at låse den op. Kun at han sendte dem ud til dem, de før frygtede. De åbnede selv hoveddøren og gik ud, fordi Jesus var hos dem. Og de gik ud med evangeliet og delte det med dem, som var Jesus’ fjender. Jesus tvinger heller ikke os til noget. Han er er bare hos os, og vi hører, at han er frelser for sine fjender, for alle mennesker. Derfor åbner kristne døren til verden og går ud. Og det gør vi også. Vi har al mulig grund til at dele evangeliet med andre.
2. Den anden dør er døren til himlen.
"Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt." Det er rædselsfuldt at være lukket inde med sin skyld. En dødsdømt forbryder har det rædselsfuldt og har ikke noget håb. – Og det er faktisk os. Vi har arvesynden, vi vendte ryggen til Gud og ville ham ikke. Vi har bevist det i tanker, ord og gerning. Men det er så vanskeligt at erkende og bekende. Derfor lukker vi os helst inde, når vi er skyldige – i tavshed – lukker os inde bag undskyldninger. Vi ønsker ikke, at sagen bliver opklaret. Det ville være for ydmygende.
Men sagen er opklaret. Sagen omkring det du har gjort forkert er opklaret. Dommeren ved det. Gud ved det. Og endnu bedre: Han har ladet en anden dø for dine synder. Din Herre bar din straf. Derfor beder vi i Salme 30: ”Et øjeblik varer hans vrede, men livet igennem hans nåde.” Når vi hører det, er åbner Gud døren til Himlen for os. Hvordan det? Er det ved, at vi får orden på vores liv og forandrer os og bliver bedre? Viser Gud os nåde, for han kan mærke, at du mener det; du har gjort gode fremskridt. Er det derfor han tilgiver jeg dig.” Nej. Evangelisten fortæller: Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: "Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt …"
Guds tilgivelse har kun én forudsætning: at Jesus er død for dine synder. Det er årsagen til frelsen. Sådan blev en røver på Golgata reddet: ”Sandelig siger jeg dig, i dag skal du være med mig i Paradis!” Tilgivelse lige på stedet. Og så er du salig! Så er dommen fjernet. Apostlene fik den såkaldte ”nøglemagt”. Og har han også givet os gennem apostlene. Døren til livet med Gud og himlen er åbnet, når Gud tilgiver os vore synder på grund af Jesus. Det gør han hver søndag. Derfor er det stort at være med i hans kirke.
Hvad mener Jesus så, når han fortsætter og siger: ”Nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt." Når vi ikke vil indrømme vores synd – eller vil leve i den – og ikke vil have denne stedfortræder, men forsvarer os med det gode, vi har gjort, og at det er de andres skyld, da skal der være en, som nægter os tilgivelsen og siger: ”Du er under Guds dom og vrede!” Jesus siger i Matthæus 18, at formålet er, at de må indrømme. Og Paulus siger i 1 Korintherbrev 5, at formået er, at ”menneskets ånd må frelses på Herrens dag”. Derfor må vi virkelig takke Gud for, at der er nogen, som kender os, og som kan sige det til os, når vi har forskanset os på den måde. Det er særligt præstens opgave. Og hvordan kan præsten tillade sig det? Fordi han er kaldet til det. Præster skal fortælle sandheden om dommen og om frelsen. Se, hvordan de fortalte det til den vantro Thomas. Og Jesus kom til ham.
Gud har givet os evangeliet og lader det forkynde for os, og sender sin Søn til os i gudstjenesten, i skriftemålet og i nadveren, for at vi skal tro, at han er Jesus Kristus, og for at vi, når vi tror, skal have livet i hans navn. Derfor kan vi være trygge og åbne os overfor hinanden og andre. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk