Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Marias to ord

2. søndag e. hellig 3 konger, 15.1.2023. LGJ Salmer: 125v1-3, I et hus engang i Kana, 312 // 89, 458.

Evangelium: Johannes 2,1-11

Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: "De har ikke mere vin." Jesus sagde til hende: "Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet." Hans mor sagde til tjenerne: "Gør, hvad som helst han siger til jer." Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: "Fyld karrene med vand." Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: "Øs nu op og bær det hen til skafferen." Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin - han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op - kaldte han på brudgommen og sagde til ham: "Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu." Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham.

 

Nåde og fred være med jer fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelse! Amen.

Jesus og hans disciple var inviteret til bryllupsfest i Kana. Men vinen slap op. Og Jesus forvandlede vand til vin, så bryllupsfesten kunne fortsætte i glæde. Var der ellers ikke meget andet, som var vigtigere at gå i gang med, nu da Jesus skulle indlede sin store mission? Det mente han åbenbart ikke selv. JESUS støttede det ægtepar, der blev gift og alle deres gæster. Nærvær og en flot bryllupsgave. Men evangelisten nævner særligt TROEN:  Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham.

Ægteskabet og de nære familiebånd bekræftes af Jesus. Han står bag. Han velsigner. Han styrker. Han greb ind og frelser os lige dér. Alligevel er det ikke ægteskabet og familien, som er det gennemgående tema i evangelierne, men Guds kærlighed og frelsen i Jesus Kristus. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. (Joh 3,16) .

Elendigheden, skammen, skylden og døden kom ind i verden, da den første Adam og Eva mistede troen på Guds klare bud. De mistede Gud og mistede hinanden. Men Gud lovede dem et barn som frelse. Og han er her ved brylluppet i Kana.

Jesus udfører sit første under ved et bryllup, i familien, hvor vi kender hinanden bedst, der kan vi gøre de største ting sammen, men også skade hinanden mest: I ægteskabet, hvor mand og kvinde er forenet for at skabe og give liv.

Gud sendte sin Søn for at genoprette og frelse manden og kvinden i ægteskabet og frelse mand og kvinde og børn og ældre i familien. Jesus er kommet for at give os troen på Gud til bage og dermed frelsen. Og lad os i dag hæfte os ved to ord: Marias ord til sin søn Jesus. Og Marias ord til tjenerne.

 

1. ”De har ikke mere vin!”

Maria sagde til Jesus: De har ikke mere vin.”

Vi kender ikke omstændighederne. Men det tydede på, at Maria havde et nært forhold til dem, der havde ansvar for brylluppet. Og vi forstår af sammenhængen, at det ikke var godt, hvis vinen slap op. Et bryllup kunne vare flere dage. Familier var bragt sammen for at fejre, at en mand forlod sin far og mor og bandt sig til sin hustru for resten af livet, for at de to skulle blive ét i sind og sjæl; ét i venskab; ét i samliv og samleje; ét i slid og slæb; ét i sygdom og alderdom; ét indtil døden skiller ad. Og af en eller anden grund var en mindre ting gået galt.

Små ting, som går galt, får nogle gange store konsekvenser. Det ved vi af erfaring. En lille ting kan fører til uenighed, bebrejdelser, skyld og skam. Et lille problem, som gentager sig, og du kan ikke holde det ud længere. Eller din ægtefælle kan ikke holde det ud længere. Og det ender med, at de ikke kan holde hinanden ud. Andre vil måske sige: ”Det burde I da kunne leve med og tilgive.” Men sådan er det ikke altid i praksis.

Hvad gør Maria? Hun går til Jesus og siger: ”De har ikke mere vin”. Hun foreskriver ham ikke, hvad han skal gøre, men nævner blot problemet. Sådan kan vi gøre i menigheden … i familien … i ægteskabet … i venskabet. Fortælle det til Herren. Fortælle og vente. Bede og vente. Bie på Herren. Vente på Herren, sådan som Maria gjorde.

Jesus svarede: ”Hvad for dig og for mig,” dvs ”Hvad har vi fælles i denne sag.” … det her er ikke noget, vi skal løse sammen.” Men samtidig giver han hende et lille håb: ”Min time er endnu ikke kommet.” Dette ”endnu ikke” peger på, at timen kommer. Han afviser, at hun skal hjælpe til selv, og lover at han hjælper. På en måde befri­ende. - Sådan i familien, venskabet, menigheden, ægteskabet og mellem søskende: Han vil hjælpe. Måske endda helt uden din indsats og medvirken. Han bruger andre. Stol på ham. Og stol på dem. Det gælder i dit kald og i din stand. Dvs. der, hvor Gud har sat dig i familie, ægteskab, venskab, menighed og samfund. Løb ikke bort. Fortæl din Herre om det lille og store problem.

Jesus talte ofte om ”min time”. Og han fortæller midt i Johannes-evangeliet, at hans time nu var kommet: Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, (Joh 17,1) , nemlig at han skulle bære menneskenes synder og blive deres frelser og være Guds lam, som bærer verdens synd.

Skulle vi da give op i utålmodighed og rive hovederne af hinanden, fordi vi tænker, at det skal være nu? Nej, se på hans tilgivelse og nåde – og at han er død for din ægtefælles synd og skyld – og for din brors, din vens, din menigheds. Og fortæl Jesus om de andres nød. Han hjælper.

 

2. ”Gør hvad som helst han siger til jer!”

Det andet er Marias ord til tjenerne: ”Gør hvad som helst, han siger til jer!” Og det gjorde tjenerne. Jesus bad dem om at fylde seks vandkar af sten med vand. Og derefter sagde han: Øs op og bring det til overtjeneren, skafferen. Og da var vandet ikke blot blevet til vin, men til den bedste vin man kunne ønske sig. Disciplene så, at Jesus gjorde, hvad ingen anden havde gjort eller nogensinde ville kunne gøre. Han er Messias.

Gud havde jo sagt ved profeterne: Esajas profeterede: På dette bjerg skal Hærskarers Herre holde festmåltid for alle folkene, et festmåltid med fede retter og lagret vin, med marvfede retter og ædel, lagret vin. Så opsluges på dette bjerg sløret, det slør, der ligger over alle folkene, det dække, der er bredt over alle folkeslag; døden opsluges for evigt. (Es 25,6-8). Og profeten Amos profeterede: Der skal komme dage, siger Herren, da den, som pløjer, følger lige efter den, som høster, den, som træder persen, lige efter den, som sår; bjergene drypper med most, alle højene driver af væde. 14 Jeg vender mit folk Israels skæbne, de skal genopbygge de forladte byer og bo i dem, de skal plante vingårde og drikke vinen, de skal anlægge haver og spise frugten. (Amos 9,13-14).

Underet i Kana viste disciplene, at deres Mester var Messias, Frelseren. Og de har givet det videre til os i evangelierne, så også vi kan tro: 30 Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. 31 Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn. (Joh 20,30-31)

Og nu lyder det også til os: ”Gør hvad som helst, han siger til jer!” Vi kender hele evangeliet. Vi ved, at Jesus bar vore synder og opstod påske morgen.

Det er ham, der siger til os: Prædike evangeliet og hold selv fast ved det. Og han lover: «Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. (Joh 14,23) - Så vil vi holde fast ved hans ord, prædike det, høre det, lytte til det. Da skaber han troen i os, sådan som vinen blev skabt i stenkar på Jesu ord.

To andre ting, han har sagt, handler om dåb og nadver. Det er befalinger, som er forbundet med hans løfte. ”Gør hvad som helst, han siger!” Døb, og lær dem. Og brug indstiftelsesordene og brød og vin. Da genføder han. Han bevarer i troen og lader den vokse. Han gør brød og vin til sit legeme og blod. Så enkelt er det at være kristen og blive bevaret hos ham. Han vil gøre det også for dig – også for os. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk