Det begynder med bryllup

2. søndag e. hellig tre kongers dag i Århus og Løsning, 14.01.2007 (LGJ).
Salmer: 384, 258, 124, 312, 430, 189

Evangelium: Johannes 2,1-11
Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: "De har ikke mere vin." Jesus sagde til hende: "Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet." Hans mor sagde til tjenerne: "Gør, hvad som helst han siger til jer." Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: "Fyld karrene med vand." Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: "Øs nu op og bær det hen til skafferen." Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin - han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op - kaldte han på brudgommen og sagde til ham: "Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu." Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham.

Jesus begyndte ved et bryllup
Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet.

Men var der ellers ikke meget andet, som var vigtigere at gå i gang med, nu, hvor Jesus skulle indlede sin store mission? Det mente Jesus åbenbart ikke. Apostlen Johannes fortæller: Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham. Jesus begyndte sin store gerning ved at deltage i et bryllup og viste os dermed, at han ikke blot ærer ægteskabet, men også selve brylluppet.

Begyndte han mon sin gerning her, fordi Gud skabte mennesket som mand og kvinde, og fordi syndefaldet netop havde ødelagt ægteskabet i dobbelt betydning? Her blev både deres indbyrdes forhold – ægteskabet - og deres forhold til Gud ødelagt. Jesus er kommet for at velsigne kvinden og mandens fællesskab, og at føre os tilbage til fællesskab med Gud. Alt­så bryllup mellem mand og kvinde og bryllup og ægteskab mellem Kristus og den kristne menighed.  

Bryllup mellem mand og kvinde
Jesus bekræfter, at bryllup er ikke blot et godt sted at begynde for mand og kvinde, som vil leve sammen, men det rigtige sted. - Men hvad betyder dog bryllupsfesten? Er det ikke snarere livet bagefter, som er vigtigt? Hvad betyder bryllupsdagen og vielsesattesten?

I Bibelen sættes skillelinien mellem ægteskab og ikke ægteskab ved brylluppet. Undlader man det officielle "ja" og lever sammen med hinanden i parforhold, kaldes det i Bibelen for utugt, dvs. uden tugt, dvs. opdragelse, uden disciplin. Da er samlivet et vildskud, som har revet sig løs fra fra Guds lov og Guds plan for menneskelivet.

Det er ikke fordi Gud er smålig, men fordi samlivet mellem mand og kvinde netop er noget stort og altomfattende. Det har følelsesmæssige, sociale og fysiske konsekvenser for kvinde og mand og for det liv, som de sammen får lov at skabe. Her er det ikke nok at bygge på varme følelser eller en tilfældig ferieoplevelse. Så småt er det ikke. Ægteskabet gælder jo alle hverdage og festdage fra bryllupsdagen og indtil døden. Ægteskabet gør os til forældre, giver mand og kvinde børn og er byggestenen både i samfundet og i menig­heden. Ægteskabet stifter hjem og skal give tryghed og kærlighed til dem, som fødes ind i denne familie. Her spænder mand og kvinde sammen et tag ud over børnene og sørger for mad, opdragelse og gode oplevelser.

Men nogen vil måske indvende: ”Vi elsker jo hinanden. Er vores kærlighed ikke nok i den sag? Behøver vi et bryllup?” Apostelen Paulus siger i Romerbrevet kapitel 13:  Budene: »Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,« og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.« Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde. Derfor kan vi med sikkerhed sige, at kærligheden – den virkelige kærlighed - opfylder Guds bud. Den slår ikke ihjel og den bedriver ikke hor, men den holder bryllup. Kærligheden siger ”ja”, ikke blot til et få sin egen lyst tilfredsstillet, men til at elske og ære i både gode og onde dage. Og den gør det ikke blot på en ferie, på et værelse eller hemmeligt. Den gør det over­for sine egne forældre og søskende; den gør det overfor den elskedes foræl­dre og søskende; den gør det overfor arbejdskammerater og overfor sam­fundet. Det ligger i, at en mand ”forlader sin far og sin mor og binder sig til sin hustru.” At ”forlade” siger noget om, at andre ved det. Faamilien og samfundet ved det. Og at ”binde sig til” betyder, at man lover troskab overfor hinanden og nu ikke længere kan løses fra sit løfte. Man er frivilligt bundet.

Apostelen Paulus skriver i 1 Tim 4,4-5 om ægteskabet og siger i den forbindelse: For alt, hvad Gud har skabt, er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak; for det helliges ved Guds ord og ved bøn. Når vi holder kirkebryllup, begynder vi ægteskabet med Guds ord og bøn. Sådan bliver det helligt og velsignet, så vi kan tage imod det med glæde og god samvittighed og med tak til Gud. Det giver en enorm styrke i et ægteskab at vide, at Gud har velsignet dette forhold, og at det er Gud, den almægtige, vores Far og Skaber, som har givet os til hinanden. Hvordan tør en kristen begynde samliv i et parforhold uden?  

Bryllup mellem Kristus og menigheden
Dette bryllup forkynder Jesus selv om i nogle af sine lignelser, f.eks. lignelsen om kongesønnens bryllup og lignelsen om de ti brude­jomfruer. Gud understreger altså ikke blot troskaben i ægteskabet, men også selve brylluppet. Det er den begivenhed, hvor han indgår pagt med os og lover os kærlighed og troskab. Det er en afgørende begivenhed for os som kristne. Det er dåbens sakramente, hvor han iklædte os Kristi retfærdighed. Her lovede han os troskab til døden og evigt liv. Ingen kristen, som kender dåbspagtens store betydning, vil vove at sige, at det var unødvendigt at blive døbt. Brylluppet med Kristus var vigtigt for os. Det bærer os i hverdagen. Kristus vil jo have os. Han har sagt det offentligt. Han har bundet sig til os. Han lovede os det ved en helt bestemt begivenhed en helt bestemt dag: vores dåbsdag. Han vil være vores trofaste Frelser hele livet. Der var bryllup mellem ham og hans menighed. Ef.5,25: Kristus elskede kirken og gav sig selv hen for den, idet han rensede den i badet ved ordet. Dvs. dåben. 

Men vinen slap op
Nu fortsætter evangelisten Johannes med at fortælle, at vinen slap op ved det bryllup, hvor Jesus var med. Her er det vigtigt at huske på, at det ikke var en almindelig fest. Det var ikke en fødselsdag eller et samvær for venner i festligt lag. Det var en bryllups­fest. Derfor var middagen et pagtsmåltid. Måltidet stadfæstede, hvad der var blevet lovet, nemlig ægtepagten. Man spiste og drak sammen som udtryk for, at der var sagt ”ja”. På samme måde er nadveren et måltid, hvor Kristus bekræfter, at han er i pagt med os. Nadveren kaldes pagtsmåltidet for den nye pagt.

Men vinen slap op. Det kan måske sammenlignes med, at det midt under et bryllup viser sig, at brudgommen har glemt at købe ringene. Hvad er det for en ægtemand? - Vinen slap jo op. - Sådan kan der også i ethvert kristent ægteskab opstå kriser, som truer med at ødelægge ægteskabet.

Der står om ægteskabet, at Gud sagde: Det ikke godt, at mennesket var ene. Jeg skabe ham en hjælper, som svarer til ham! Og Gud skabte kvinden og gav hende til manden. Nu var de to - og de blev ét kød. - Men hvad så, hvis man ikke er til hjælp, men modarbejder hinanden? Hvad nu, hvis de to bliver til et spektakel i stedet for til ét kød? - Gud skabte mennesket som mand og kvinde, for at de skulle bære hans billede sammen, dvs leve den kærlighed, retfærdighed og hellighed, han gav dem, ud i deres liv med og for hinanden. - Men hvad nu, hvis der i stedet opstår ensom­hed, ukærlighed, uretfærdighed og sorg? De skulle leve i nærhed. - Men hvad nu, hvis de i stedet lukker sig til for hinanden? De skulle leve i forståelse. - Men hvad nu, hvis de lader misforståelser vokse frem? De skulle være frugtbare og få børn. - Men hvad nu, hvis der i stedet kommer vanartede børn og bunkevis af problemer mellem børn og forældre, og bombede hjem?  

Hvordan får jeg en bedre ægtefælle?
Hvad skal vi gøre, hvis vinen slipper op hos os? Vi hører sammen, men vi synes ikke, at vi passer sammen. Vi hører sammen, men vi kan ikke længere holde ud at høre på hinanden. Følelserne er forvirrede eller borte. Hvordan får jeg en bedre ægtefælle?

Der står jo, at ægteskabet helliges ved Guds ord og bøn. Det gælder ikke blot ved brylluppet, men også senere hen. Gud giver dig aldrig nogen anden, som er bedre. Men ved sit ord og igennem bønnen fører Gud ægtefæller tilbage til pagten, ægtepagten, og til bage til Guds løfter og trofasthed. Han minder jer om, hvad I lovede hinanden, og hvad han lovede jer.

Vil du have NN, som hos dig står, til din ægtehustru/ægtemand? Sagde du ikke ja? Og tog du ikke imod? Jo! Og hvad lovede du derpå? Du blev spurgt: Vil du elske og ære hende/ham og leve med hende/ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru / ægtemand bør leve med sin ægtemand/ægtehustru, indtil døden skiller jer ad? Svarede du ikke ”ja!” Jo, det gjorde jeg. Og derpå lød det: Vær da tro mod hinanden både i gode og onde dage. Bær hverandres byrder; således opfylder I Kristi lov. … Kærlighedens og fredens Gud være med jer! Amen. Og derpå blev der bedt for jer. Og der kan stadig bedes. Og Gud hører jeres bøn – i Jesu navn! Maria bad sin søn om hjælp for brudens og brudgommens skyld. Måske udsætter han svaret, så du bliver utålmodig. Men så sandt som han står bag ægteskabet og har indstiftet det, lige så sandt vil han ikke svigte jer. Vent, til det er hans time! Han har ikke glemt jer!  

Onde dage i menigheden
Ligesom der kommer onde dage i et ægteskab, kommer der onde dage i en kristen menighed. Vi blev bundet sammen med Kristus. Han gav sit liv for os, så vi kunne tilhøre ham. Han gav os til hinanden. Vi blev hans menighed – hans kære brud. Vi sang og priste ham for det. Der var dåb, der var gudstjeneste, der blev spist og drukket ved nadverbordet. Der var bryllupsfest. - Men hvordan gik det senere?

Vores liv blev ikke, som vi havde forestillet os. Kærligheden er ikke den samme mere. Det ene lem skader det andet. Man ligger i konkurrence. Eller nogen frakender dig dit kristennavn, selvom du af hjertet ønsker at høre Gud til og modtager hans nåde. Men de andre anerkender ikke din tro. Du er for ringe. Og døden præger hverdagen. Der opstår lidelse og smerte. Da spørger vi: Hvordan får jeg en bedre menighed? Vil Jesus kendes ved os?

Ikke så mærkeligt, hvis du er begyndt at trække dig tilbage, fordi du ikke længere synes så meget om de andre. De er for besværlige, for gamle, for kedelige. De er forkerte, og de er ikke værd at leve sammen med. Du gider ikke at tjene dine brødre. Utroskaben kommer snigende. - Det er de "onde dage". Der er ikke mere vin. Den fest, som skal styrke jer i fællesskabet, er tæt på at blive aflyst.

"Gør, hvad som helst han siger til jer!"
I denne situation lærer Maria os, hvad vi skal gøre. Hun henvendte sig til Jesus. Og Jesus sagde ”Min time er endnu ikke kommet." Hans mor sagde til tjenerne: "Gør, hvad som helst han siger til jer." Vi lærer af Maria, at vi skal vente på Jesus, og at vi kan vente os alt godt hos ham. Vent mere end en vægter venter på daggry! For hos Herren er udfrielse og frelse. Han kommer! Han kommer til sin menighed og til dig, som er med i denne menighed. Gå til ham. Og hold dig nøje til det, han siger. Få igen bekræftet, hvad det vil sige at være menighed! Lyt til Guds ord, syng med på de solide salmer med det holdbare indhold. Og gå til alters.

Jesus forvandlede virkelig vand til vin dengang ved brylluppet i Kana. Han åbenbarede sin herlighed. Han gjorde det. Det er virkelig sket! Det skete, som det står i evangeliet. Jesus viste sin herlighed, og disciplene troede på ham. Og han benyttede det, som var forhånden. Han sagde, at tjenerne skulle fylde seks stenkar med vand. Og forvandlingen fandt sted.

Jesus fylder også sit ord i tomme stenkar hos os i vores menighed. Han gør det virkelig! Disse stenkar kan være netop dig og mig. Han øser Helligåndens ord ind i vore hjerter. Vi tænker måske, at det blot er almindelige ord, som stammer fra en bog, som blev trykt på et almindeligt bogtrykkeri ligesom så mange andre bøger. Men når ordene er fyldt ind i vore hjerter, viser de sig at være livgivende ord. De bekræfter, at Gud elsker sin menighed - netop denne usle menighed, som vi ikke selv kan se noget i eller elske. Han elsker denne lille menighed, hvor du er i kirke i dag, så vi sammen kan se Jesu herlighed ved, at vi hører evangeliet og går til alters.

Gud har virkelig indstiftet ægteskabet, og han elsker dig og din ægtefælle. Han står bag din menighed og elsker dig og dine medkristne med en ufattelig kærlighed, den kærlighed, som kom til udtryk ved, at han døde for jeres synder og opstod fra graven påskemorgen. Større hjælp gives ikke. Lad os takke. 

Bøn
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig, fordi du nådigt har indstiftet det hellige ægteskab og derved forhindrer hor og et løsagtigt liv. Vi beder dig: Giv os din Helligånd til at lede og styre i ægteskabet og i vore hjem, så vi undgår at give hinanden grund til modvilje og vrede, men lever i gudsfrygt og sammenhold og, selv om fristelser ikke vil udeblive, alligevel altid må fornemme din nådige hjælp og velsignelse. Hjælp os at opdrage vore børn efter din vilje og leve med dem og med alle i tro og tillid og blive til evig tid salige ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Lagt på www.vivit.dk 14.01.2007