Forside www.vivit.dk

 


Dansk 15

English
summary 4

Enhed mellem kristne

6. søndag e. påske, 24. maj 2020 i Gratiakirken. LGJ
Salmer: 238v1-8, 178, "Tænk på mig", 256, 246, 430, 238v8-10

Evangelium: Johannes 17,20-26
”Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.
Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem."

1. Bøn for dem, som komme til tro

Det, Jesus bad sin far om at gøre for sine apostle (sidste søndag Joh 17,1-11), det beder han i dag sin Far om også at gøre for alle dem, som ved deres ord kommer til tro på ham. Han det ved vi, fordi han siger det i bønnen: ”Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig”. Han beder for alle, som har hørt apostlenes ord og ved det ord har fået troen på Jesus. Ingen er undtaget. Det afhænger ikke af, hvor stærk eller svag deres tro er. DE behøver heller ikke at vide alt, hvad apostlene har sagt i evangelier og breve, bare de tror på budskabet om Jesus, der er Frelser og Herre. Det er det første, som er vigtigt: nemlig at en kristen er kristen pga apostlenes ord. Den kristne tro stammer fra apostlenes ord, som den kristne har hørt og tror på.

Den Jesus, vi tror på, er ikke en fantasi-Jesus, vi opfinder selv.

  • ikke bare en rar følelse i hjertet, , som opnås ved indre stilhed uden Evangeliet.
  • hinduismens Jesus, hvor han jo er en gud blandt mange andre guder.
  • Ikke en profet blandt andre, sådan som Koranen påstår.
  • Ikke næstekærligheden uden alt det om hans fødsel, død og opstandelse, som mange kultur-kristne mener.

Alle disse udgaver af Jesus har en alvorlig mangel: Her hører du ikke om den virkelige Jesus, som er Guds Søn, og som bar vore synder på korset og sejrede over døden. Det er den Jesus, apostlene taler om. Det er alle, som har den tro, Jesus beder for.

2. … at de må være ét

Jesus beder for alle dem: ”at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig.”

Nogen mener, at Jesus beder om, at mennesker skal forenes med alle deres private forståelser af kristendom, så flere kan blive kristne.

Hvorfor ikke nedlægge alle skillevægge. For var det ikke, hvad Jesus ønskede, da han bad denne bøn før sin død? "at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig, og jeg i dig, at de må være i os." Nej! Jesus’ bøn om enhed forudsætter tværtimod, at vi er kommet til tro på grund af apostlenes ord.

Kristne kan ikke tro, at vi skal bede til Gud alene, Fader, Søn og Helligånd, men også bede til jomfru Maria og nogle fromme afdøde!

Kristne kan ikke både tro, at Jesus er Guds søn, undfanget af Helligånden og født af en jomfru – og tro, at det er en myte?

Kristne kan ikke både tro, at Gud har skabt os og at mennesket er opstået ved evolution gennem millioner af år.

Kristne kan ikke både tro, at det var et syndefald, som var årsag til sygdom og død – og at vi ikke er syndere, og at døden er en naturlig ting.

Kristne kan ikke både tro, at Jesus kommer at dømme levende og døde, mens andre siger, at man bliver frelst uden omvendelse, dåb og tro, og at slet ikke kommer nogen dommedag.

Jesus beder ikke om sådan en enighed i uenigheden, men om enhed mellem sine apostle og mellem os som kommer til tro på deres ord, ”for at verden skal tro, at Faderen har udsendt Jesus.”

3. Enhed – ikke ved at se stort på Guds ord, men ved kærlighed, som Ordet skaber i os.

Derfor kan Jesus ikke bede om, kristne opgiver en fælles tro på apostlenes ord for at flere kan blive kristne. Nej, han derimod om, at de, som har den fælles tro på apostlenes ord bliver ét. Den enhed, der her tales om, er ikke kun enhed i viden, troslære og erkendelse. Den har de jo allerede, når de sammen siger trosbekendelsens ord: Vi tror på Gud Fader, vor Skaber. Vi tror på Jesus Kristus, vor Herre … Vi tror på Helligånden.

Jesus beder, fordi kristne har et andet stort problem, når det er kommet til tro: Nemlig synden, egoismen, selvretfær­dig­heden, dømmesygen, ligegyldigheden med andre, at være sig selv nok, løgnen, onde ord, begær.

Og at det er det, han beder om, forstår vi også, når vi husker på, hvad der skilte disciplene den sidste aften, da Jesus bad denne bøn. Den aften ved påskemåltidet diskuterede de, hvem der var den største! Men Jesus vaskede deres fødder og sagde: ”Forstår I, hvad jeg har gjort ved jer? Når jeg har vasket jeres fødder, skylder I også at vaske hinandens fødder.” Og han sagde: ”Et nyt bud giver jeg jer. Ligesom jeg har elsket jer, skal I elske hinanden! Deraf kan alle vide, at I er mine disciple” (Joh 13,34).

Enighed i troslæren er ikke alt. Det er en forudsætning, fordi troen hviler på Bibelens ord, på apostlenes og profeternes ord. Du har fået en enhed med andre, som tror på den virkelige Jesus. Og da arbejdet for enhed mellem dig og andre kristne.

4. To grove misforståelser

Det er totalt misforstået, at vi skulle kunne få verden til at tro, hvis vi lader bibelkritik og troskab mod bibelen være ét og det samme, eller hvis vi holder gudstjeneste med trossamfund, som ikke holder sig til frelse ved Nåden alene og Troen alene.

Men det er også totalt misforstået, at alt er som det skal være, bare vi mener det samme om bibelen og om Jesus og kan troslæren forfra og bagfra. For alt er ikke, som det skal være. Det ved Jesus. Han mærkede det hos sine kære disciple den sidste aften. Han mærkede det, da de var mest optaget af sig selv og deres egen ære, mens de spiste påskemåltid. Ham mærkede det, da Judas forrådte ham. Og han mærkede det da Peter fornægtede ham. Alt det findes hos os, selv om vi tror på apostlenes ord. Og Jesus beder om, at vi må være ét, ligesom Faderen og Sønnen er ét. Kærlighedens enhed! Derfor vejleder apostlene også i deres breve og opmuntrer os til kærlighed og tjeneste.

5. Guds herlighed føjer de troende sammen

Og Jesus’ bøn hjælper os til at se, hvad der forener os: ”Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.”

Her fornemmer vi, hvad det er, der kan hjælpe os: Nemlig den herlighed, Gud Fader gav til Jesus. Og det var herligheden på korset. Kærligheden. Tilgivelsen. At han ofrede sig for os. Den herlighed, faderen gav til Jesus, gav Jesus til sine disciple. De fik dette offer at se. De så ham lide og død for deres synder. Og det er Johannes, som sammenfatter i sit første brev og siger: Deri består kærligheden, ikke i at vi har elsket Gud, men at han har elsket os og givet sin Søn til soning for vore synder. Når Gud har elsket os sådan, så skylder vi også at elske hinanden. (1 Joh 4).

Det er den enhed, Jesus beder sin Far om at give både til sine disciple dengang og til alle, som senere kommer til tro på grund af apostlenes ord.

Apostlenes ord er klare og tydelige. Trosbekendelsen er enkelt og ligetil. Et barn på 7 år ved, at Gud er Faderen, himlens og jordens skaber, at Jesus Kristus er Guds søn, som blev menneske, undfanget af Helligånden, født af jomfru Maria, at han ofrede sig for vore synder, og at han opstod fra graven den tredje dag. Og sidder ved Faderens højre hånd og er Herre. Og skal komme at dømme levende og døde. Og at vi får troen ved at høre om Jesus. Også at vi kommer i himlen, når vi tror og er døbt.

Men hvor ved børnene og de ældre – og vi andre det fra? Fra Jesus, som apostlene fortæller os om.

Afslutning

De hørte, at Jesus til sidst bad i sin bøn: Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Derfor tror vi på frelsen – opstandelsen fra de døde og det evige liv. Det bliver sammen med Jesus!

Jesus, bevar os i den tro ved dine apostles ord. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. www.vivit.dk. post@vivit.dk