Forside www.vivit.dk
Oversigt
Søgemaskine

Når du har læst og lyttet til Guds ord, hvad så?

5. søndag efter påske d. 6. maj 2018 i Martinskirken og Gratiakirken v. pastor Leif G. Jensen
Salmer: 199, Sl 139, 246, 33, 47

Prædiketekst: Johannes 17,1-11
Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: "Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.
Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.
Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.

 

Jesus havde talt til disciplene, fortalt dem om fremtiden, trøstet og opmuntret dem. Han fortalte dem, at han ville forlade dem og gå til Faderen, men at Talsmanden ville komme, og at det var bedst sådan. - Og hvad så? Hvad skulle de stille op med ordet? Sådan kan vi også spørge os selv. Når vi har hørt evangeliet, er resten så op til os, både med at tro og at leve efter ordet? Nej! Evangeliet fortæller i stedet om, hvad Jesus nu gjorde for sine disciple, og hvad han også gør for os i dag, når vi har læst eller hørt Guds ord. Han talte med sin far om disciplene. Og han taler også med sin far om os. Det er hans forbøn!

 

1. HAN TAGER ANSVAR FOR OS

Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: "Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.” Det er ligesom med forældre og deres børn. Når forældre fortæller deres børn om planerne i familien, betyder det jo ikke, at det nu er op til børnene at virkeliggøre det, forældrene siger. Deres ord til børnene er ikke udtryk for, at forældrene har fralagt sig ansvaret. Tværtimod. På samme måde med en læge og den syge. Lægen fortæller om, hvad der skal ske frem over, hvad der er problemet, og hvordan behandlingen skal fortsætte, måske at en større operation er nødvendig. Og når lægen er gået, og du ligger med alle disse oplysninger, da er det jo ikke op til dig at operere dig selv. Nej, du stoler på, at lægen holder konference med andre læger og med dem planlægger det, der skal ske til gavn for dig.

Jesus ville, at de skulle vide det. Det, som skete, var noget, han gjorde for dem, helt uden at de hjalp til. Han talte til far om dem og bad for dem. Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: "Fader, …” Paulus uddyber det i søndagens brevlæsning og fortæller, at Guds Ånd også beder for os: Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed (Rom 8,26-27). Når vi i hverdagen mærker vores skrøbelighed, går Ånden selv i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. Og han føjer til: Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os (v34). Sådan holder Jesus fast i det, han har sagt til os. Han taler med sin far om os. Vi overlades ikke til os selv, når vi har hørt Guds ord i gudstjenesten eller vores personlige andagt. Vi er derimod i hans hjerte, i hans plan, som er god. Han vil tage hånd om os. Han vil lade alt virke sammen til gode for dem, som elsker ham, dem, som efter hans beslutning er kaldet (Rom 8,28).

 

2. HAN UDFØRER FRELSESPLANEN

I samtalen med sin fader holder Jesus fast ved det, han har fortalt disciplene. "Fader, timen er kommet.” Nu er timen kommet, den afgørende og vanskeligste time i hele verdens historie. Jesus løber ikke fra sin opgave, men bliver i den. ”Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.” Han beder sin fader støtte ham, så han kan give evigt liv til disse disciple. Han gør intet uden Faderen, og Faderen gør intet uden sønnen. De drøfter alt. Ikke disciplene, men Jesus skal gøre det, der skal gøres. Han gør det for os. For dig! Jesus er den, der gør det for dem. Og han gør det sammen med sin fader.

”Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre.” Jesus er færdig med sit arbejde på jorden, og nu kommer det afgørende tidspunkt, hvor det er herligste skal afsløres: Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.” Hvad er det for en herlighed? Det er kærligheden. Guds kærlighed til menne­skene. Det er Jesu kærlighed, som udholder alt, tåler alt og tror alt. Den fik disciplene at se langfredag, da han i kærlighed døde for vore synder for at give os evigt liv. Jesu herlighed gennem sin korsdød og opstandelse er det største i verden.

 

3. HAN SØRGER FOR AT VI TROR

Bønnen giver os indblik i, hvordan det gik til, at vi kom til tro: ”Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.”

a) Troen stammer fra Guds åbenbaring. Når vi tror på Guds tilgivelse, er det fordi Gud har åbenbaret det for os og vist os synden og nåden. Det er det centrale i åbenbaringen. Det er centrum. Alt andet udgår derfra og har en sammenhæng dermed. Vi skal ikke finde på nye interessante ting eller bede om at få nye tanker fra Gud, men at Gud vil åbenbare os det, som Jesus dengang åbenbarede for disciplene. For sådan opstod den frelsende tro – og sådan bliver den også til i dag hos os.

b) Jesus fortsætter:”De var dine, du gav mig dem.”Gud Fader gav os til Guds Søn. Derfor er vi kristne! Det er Guds beslutning. Derfor tog vi imod Jesu ord og forstår, at Jesus er Guds søn, som er sendt af faderen. - Vi er altså ikke selv vores tros årsag, ikke årsagen til at vi tror. Det er os, der tror, men troen stammer ikke fra os selv. Den stammer fra Gud, som gav os Jesus.

c) Troen lever også fremadrettet af Guds ord. De holdt fast ved ordet. ”De har holdt fast ved dit ord … For de ord, du gav mig, har jeg givet dem.” Det hører disciplene Jesus sige. Det knytter dem endnu stærkere til det, han har sagt. Det knytter os stærkt til Den hellige Skrift. De ord, Jesus prædikede, var Faderens. Og de ord, som forkyndes i menigheden – bygget på Bibelens ord – er også Guds ord. Ved at sige sådan og lade disciplene og os lytte med, knytter han dem og os endnu tættere til alt det, Jesus lærte sine disciple, så vi bygger på apostlenes og profeternes ord. Han siger sådan til sin fader:

"Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem." - Han siger ikke, at han aldrig beder for verden (det gør han lidt senere), men at han ikke gør det her, ikke i denne omgang. Lige nu er det disciplene, han beder for. For vi behøver hans hjælp, hvis vi skal bevare troen på ham i denne verden. Og han gentager, hvem de er: "Du har givet mig dem, for de er dine." Sådan ser Jesus på sine disciple – på dig, som tror på ham. Du tilhører Faderen.

 

Til slut siger Jesus: ”Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.” Han ser fremad – og dermed kan de også gøre det – og vi kan gøre det. Og han beder om, at de må holde fast ved denne åbenbaring med det formål, at de må være ét. For enhed og enighed mellem disciple er ikke noget, de selv kan oprette og skabe. Enighed i troen opstår, hvor Gud giver os den ene og samme tro. Og den er og bliver en gave. Derfor er også enhed og enighed en stor gave fra Gud.

Den gave vil Gud giver os, fordi Jesus har bedt sin fader om at give os den. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 07.05.2018. post@vivit.dk