5. søndag efter påske d. 6. maj 2018 i Martinskirken og Gratiakirken v. pastor Leif G. Jensen
Salmer: 199, Sl 139, 246, 33, 47Prædiketekst: Johannes 17,1-11
Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: "Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.
Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.
Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.
Jesus havde talt til disciplene, fortalt dem om fremtiden, trøstet og opmuntret dem. Han fortalte, at han ville forlade dem og gå til Faderen. Men han ville sende Talsmanden. - Og hvad så? Hvad skulle de stille op med det, han sagde. Sådan kan vi også spørge os selv.
Når vi har hørt evangeliet, er resten så op til os, både at tro og at leve efter ordet? Nej! Evangeliet fortæller i stedet om, hvad Jesus nu gjorde for sine disciple, og hvad han også gør for os i dag, når vi har læst og hørt Guds ord. Han talte med sin Fader om disciplene i bøn. Og han taler også med sin Fader om os. Han beder for os.
1. HAN TAGER ANSVAR FOR OS
Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: "Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.”
Det er ligesom med forældre og deres børn. Når forældre fortæller børnene om, hvad de de har planlagt i familien, betyder det jo ikke, at børnene skal virkeliggøre det, forældrene fortæller. Nej, børnene stoler trygt på, at far og mor ordner det hele. Måske får de lov at hjælpe til med noget. Og de glæder sig.
På samme måde med en læge og patienten. Lægen fortæller patienten om sygdommen og den behandling, som er nødvendig, og som nu påbegyndes. Måske fortæller lægen også, at større operation er nødvendig, og at der først skal holdes en lille konference med andre læger. Derefter går de i gang. Og det bliver godt. - Når lægen er gået, og patienten ligger i sygehus-sengen med disse oplysninger, er det en skør tanke, at patienten nu skal operere sig selv og sørge for alt det, lægen fortalte om. Patienten kan trygt stole på lægens overblik og alt det, man har planagt at gøre for patienten.
Jesu bøn for disciplene kan sammenlignes med en samtale mellem mor og far, hvor børnene får lov at lytte lidt med. Og med en konference på sygehuset, hvor patienten bagefter kan læse i journalen, hvad der er planlagt. Jesus ville, at disciplene skulle vide, hvad der ville ske de næste dage. Og det, som skete, var noget, han gjorde for dem, helt uden at de hjalp til. De kunne stole på ham og hans Fader, ligesom børn i familien kan stole på mor og far, og ligesom patienten stoler på lægernes arbejde.
Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: "Fader, …” Og apostlen Paulus fortæller os i søndagens brevlæsning, Jesus fortsat er i samtale med sin Fader, og beder for os: Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os (Rom 8,34). Sådan holder Jesus fast i det, han har fortalt os og lovet os. Når du har været i kirke og hørt Guds ord, og når du har læst det hjemme i din andagt, er det ikke dig, der nu skal virkeliggøre det, du har læst. Ordet fortæller os jo, at vi er Sønnens og Faderens hjerte. Vi er i Guds plan, som er god. Han vil tage hånd om os. Han vil lade alt virke sammen til gode for dem, som elsker ham, dem, som efter hans beslutning er kaldet (Rom 8,28).
2. HAN UDFØRER FRELSESPLANEN
I samtalen med sin Fader holder Jesus fast ved det, han har fortalt disciplene. Han siger: "Fader, timen er kommet.” Nu er den afgørende og vanskeligste time i verdens historie kommet. Jesus løber ikke fra sin opgave, men bliver i den. ”Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham.” Han beder sin Fader støtte ham, så han kan give evigt liv til disse disciple. Han gør intet uden Faderen, og Faderen gør intet uden Sønnen. De drøfter alt. De holder konference for vores skyld. Ikke disciplene, men Jesus skal gøre det, der skal gøres. Han gør det for os. For dig! Og han gør det sammen med sin Fader. Han frelser os fra synden, døden og dommen.
Jesus siger: ”Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre.” Jesus er færdig med sit arbejde på jorden, og nu kommer det afgørende tidspunkt, hvor det er herligste skal afsløres: ”Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.” Hvad er det for en herlighed? Det er kærligheden. Guds kærlighed til menneskene. Det er Jesu kærlighed, som udholder alt, tåler alt og tror alt. Den fik disciplene at se langfredag, da Jesus i kærlighed døde for vore synder for at give os evigt liv. Jesu herlighed gennem sin korsdød og opstandelse er det største i verden.
3. HAN SØRGER FOR AT VI TROR
Bønnen giver os også indblik i, hvordan det gik til, at disciplene kom til tro, og hvordan vi fik troen: ”Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.”
Her er tre vigtige ting. Det første er, at troen stammer fra Guds åbenbaring. Jesus siger jo "Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig ..." Når vi tror på Guds tilgivelse, er det fordi Gud har åbenbarer sit navn for os. Han lærer os, hvem han er: At han er Faderen, og at han har givet os sin Søn. Og at Sønnen er vores frelser. Det, som vi også kalder "børnelærdommen". Når vi lytter til alt det, Jesus lærte disciplene i de fire evangelier, lærer vi, hvem Gud der.
Det andet er, at vi er Guds børn, fordi Faderen har givet os til Jesus. Jesus siger jo: "De var dine, og du gav mig dem.” Gud Fader gav os til Guds Søn. Derfor er vi kristne! Det er Guds beslutning. Derfor tog vi imod Jesu ord. Og derfor forstår vi, at Jesus er Guds Søn, som er sendt af Faderen. - Troen stammer ikke fra os selv. Den stammer fra Gud, som gav os til Jesus.
Og det tredje er, at vor tro på Gud er tillid til Guds ord, som Jesus har givet os, og som vi holder fast ved. Han siger jo: ”De har holdt fast ved dit ord … For de ord, du gav mig, har jeg givet dem.” Den hellige Skrift er Guds ord. Den læser vi og hører vi igen og igen. Vi hører det i kirken og i hjemmet. Det prædikes for os i gudstjenesten. Sådan har Gud bestemt det. Han kaldte apostne til at give det videre. Derfor har vi hyrder og lærere i kirken. De skal give det videre, som det har fået af Gud. Vi undervises op igennem barndommen. Kristne forældre underviser deres børn, og de bliver selv undervist i menigheden.
4. HAN BEVARER OS I TROEN
Her sidder vi så og undrer os over, at Gud gør det hele for os ved Bibelens ord, når vi læser og lytter. Og da kan vi måske få den tanke, at det alligevel går galt, så vi mister troen. Jesus advarede jo ofte sine disciple mod frafald. Men hjælpen er nær: Jesus styrker os i troen ved at lade os lytte med og vide, at han beder for os i fristelsens time. Han beder jo: "Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig."
Her gentager Jesus, hvem discipelene er: "Du har givet mig dem, for de er dine." Sådan ser Jesus på sine disciple. Sådan ser han på dig, som tror på ham. Du tilhører Faderen.
Og for at vi skal vide, at han først og fremmest sørger for dem, som er kommet til tro, siger han: "Ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig." Det betyder ikke, at han aldrig beder for verden. Han beder nemlig for verden lidt længere henne i samme bøn. Men det han siger her er, at han ikke beder for verden i denne omgang. Lige nu er det disciplene, han beder for. Det er ligesom i en familie. Børnene skal vide, at forældrene først og fremmest sørger for børnene. Det er jo deres børn. Det skal børnene ikke være i tvivl om. Sådan kan vi stole på, at Gud sørger for os, som tror og er døbt. Gud har givet os store løfter, som han holder. Han vil bevare os i troen indtil det sidste. Og han har givet os sit navn, som vi må holde fast ved. Og det gør vi, når vi holder fast ved hans ord, som viser os mere og mere af Guds væsen og kærlighed til os.
5. HAN GØR OS TIL ÉT MED HINANDEN
Og han siger til sidst: "Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.”
Disciplene og vi mærker, at Jesus her tager et skridt længere ind i bønnen. Han siger: "Hellige Fader!" Han har et ønske, som er helt afgørende: "Hold dem fast ved dit navn." Og igen må vi glæde os: Han stiller det ikke som et krav til os, men han beder sin Fader om at gøre det. Og midlet er Navnet, som Faderen har givet Jesus. Derfor beder vi dagligt: "Helliget blive dit navn!" Gud bevarer os i troen, når alt det, Jesus står for og er, bliver fortalt, prædiket, forkyndt og skrevet ind i vore hjerter. Jesus-navnet beskytter os mod alt ondt. Når vi er forsamlet i hans navn, er han midt iblandt os. Det har han selv sagt (Matt 18,20). Derfor er en kristen ikke alene. Jesus er ved Faderens højre hånd, og samtidig er han midt i sin menighed og kirke. Og derfor er en kristen heller ikke alene, men lever midt i den menighed, som Jesus giver os. Og her forener Jesus-navnet os. Vi kalder på ham, vi tilbeder ham, vi hører, hvad han har gjort for os og vil gøre for os. Vi knæler sammen og bekender vore synder. Og vi bliver tilgivet, så vi også kan tilgive hinanden. Og vi forenes i den hellige nadver.
Sådan bygges en mur af beskyttelse op omkring os. Kirken er en borg, som verden ikke kan indtage. Gud gør kristne til ét med hinanden, både spæde, børn, unge, voksne og ældre. Det beder JEsus sin Fader om at gøre. Og han gør det. Vi bliver hans børn ved dåben i Fderens og Sønnens og Helligåndens navn. Og han holder os fast i troen, så vi både bevarer troen og deler den med verden. Det er trygt. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk