5. søndag e. påske, pastor Leif G. Jensen
Salmer: 199, Salme 23 Herren er min hyrde, , 258 // 33, 202Johannes 17,1-11
Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: "Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham.
Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre.
Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.
Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.
I evangeliet gør Jesus noget, som vi ofte gør: Taler om andre. Vil taler både til hinanden og om hinanden. Vi har mange tanker om hinanden. Er det så godt eller skidt, hvad vi tænker? Og er det, vi siger, til gavn for dem?
Det er spørgsmål, vi kan bruge til noget, når vi hører Jesus tale om disciplene. For det viser os, hvordan han er. Han taler om disciplene i omsorg. Hans ord dækker dem, bærer dem og sørger for dem. Ordene taler han til Faderen i Himmelen, til ham, som sendte ham til disciplene som deres frelser. Så hvordan skulle han da kunne tale andet end det, som var sandt og godt om og til gavn for dem? Når han aflagde rapport i sine bønner og bad Faderen om hjælp fremad, da var det altid sådan. Og sådan er det stadigvæk, når han taler om os til Faderen. For der står jo, at han går i forbøn for os (Rom 8,32).
I. Til disciplene
Evangelisten fortæller: Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde ... Hvad havde Jesus sagt til dem forinden? Det ved vi en del om. For det har Johannes skrevet til os i evangeliet kapitel 13-16. Jesus havde indledt sin tale med at optræde som deres tjener. Det fortæller evangelisten Johannes om i kapitel 13. Jesus vaskede disciplenes fødder. Og han sagde til Peter: Hvis jeg ikke vasker dine fødder, har du ingen lod og del med mig. Derpå gav han dem et nyt bud: Elsk hinanden, som jeg har elsket jer! Og derefter talte han ikke om, hvad de skulle, og hvordan de skulle være – ikke et eneste ord. I stedet trøstede og vejledte han dem med ord om, hvordan det ville blive, når han skulle dø og gå bort. Han sagde: Tro på Gud og tro på mig. I min faders hus er der mange boliger … (kap. 14). Han sagde: Bliv i mig, så bliver jeg i jer! Uden mig kan I slet intet gøre. (Kap. 15). Han sagde: Dette har jeg talt til jer for at I skal have fred i mig. Og: Når jeg er gået bort vil jeg sende jer en anden talsmand, Helligånden, som skal være hos jer til evig tid – hos jer og i jer. (kap. 16).
Her er en rigdom af, hvad han gør for os, og hvordan vi skal forholde os til ham. Når vi hører det, opstår der glæde og håb og tro i hjertet. - Det var, hvad han havde sagt forinden. Han havde sagt det til dem.
II. Om disciplene
Efter at han havde talt sådan til disciplene, talte han om dem til sin Fader. Evangelisten fortæller:Og han så op mod himlen og sagde. "Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham."
Når Jesus skal tale om dem, taler han først om sig selv. Han bruger store ord og har ufatteligt store ønsker og planer. "Herliggør din søn! Du har givet ham magt over alle mennesker!"
”Herliggør din søn!” Men hvorfor? ”For at Sønnen kan herliggøre dig.” Jesus forklarede selv nogle dage forinden, hvad han beder om: Nemlig at blive lagt i jorden som et hvedekorn: "Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv (Joh 12,23-25). Den "herlighed", viste sig senere i Getsemane og på Golgata. En herlighed af kærlighed til os.
Han taler også i bønnen med sin far om, at han har fået magt, magt over alle mennesker for at han kan give evigt liv til alle dem, Faderen har givet ham. Og om magten siger han efter sin opstandelse: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple.” - Magt var ikke noget, han havde som en selvfølge eller til privat brug. Han fik den som gave. Og han fik den med dette formål: For at mennesker skulle blive hans disciple. Midlerne, hvorigennem han ville udøve sin magt var DÅBEN i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn og OPLÆRING I JESU ORD. Det lignede afmagt dengang, og det gør det stadig, når hans kirke går ud med evangeliet og døber og oplærer. Men det var magt. Paulus forklarer i 2 Kor 13,4: ”For han blev korsfæstet i magtesløshed, men han lever ved Guds magt, og vi er magtesløse i ham, men for jer skal vi leve sammen med ham ved Guds magt.” Der er magt i evangeliet. Der er magt i Dåben. Og der er magt i det, Jesus har lært os.
Så har Jesus altså ikke glemt disciplene nu, hvor han vender sig bort fra dem og taler med en anden. De ligger på hans hjerte.
III. Om os og alle
Og det er stort for os, at han også nævner os i det, han nu fortæller sin Fader. Han siger jo: "Du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham." Ikke blot disciplene dengang. Også os. Han taler jo om ”alle mennesker”. Og faktisk står i grundteksten: ”Alt kød”. Alle os, som er født af kød og ikke kan se Guds rige (Joh 3,5-6). Det er os, han har fået magten over. Hvordan? Ved at Ordet blev kød og tog bolig iblandt os (Joh 1,14). Altså ved at Ordet, Gud selv, blev menneske. Og ved at dø på korset for vore synder. Sådan fik han magt over os, som er "kød".
Skal Jesus have magten over et menneske, er der ét helt bestemt sted, han griber fat: i kødet, i skylden, i det, som er forkert og fører til fortabelse. Og han griber ikke kun fat. Han sætter sig i vores sted. Han bliver vores stedfortræder. ”Én er død i alles sted!” (2 Kor 5). ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os!” (Joh 1,14). Og fra denne plads som vores stedfortræder får han magt. Magt til at tilgive, løse fra skylden, fra døden, fra dommen, fra skammen og fra alt det, som verden slås med, men ikke kan magte. Magten bruger han … ” for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham.”
IV. Om det evige liv
Jesus nævner for sin far, hvad han mener med ”evigt liv”: ”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.”
Hvad tænker den almindelige dansker om ”evigt liv”? Hvad er det? Det er der mange meninger og forestilling er om. Nogle tror ikke, at der er noget liv, når vi dør, andet end det, vi har givet videre til børn og børnebørn. Og det er ikke evigt. Andre er præget af østlige religioners indflydelse (buddhisme og yoga) og forestiller sig reinkanration, eller at menneskets ånd bliver ét med det det store "intet" eller det store "alt". Andre prøver at forestille sig evighedens længde og fortæller måske om den lille fugl, der én gang om året flyver op på toppen af Mount Blanc og stryger sit næb mod bjergets tinde. Når bjerget engang er slidt ned af fuglens næb, så er evigheden gået.
Hvad siger Jesus? Han bekræfter, at det evigt liv er "evigt", sådan at det aldrig hører op. Og han fortæller os, at det er evigt godt. I sin bøn til sin Fader viser han os den afgørende dimension i det evige liv: Nemlig at det evige liv er FÆLLESSKAB med ham og hans Fader. "Det evige liv er, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus." Og i Johannesevangeliet kap 5 forklarer Jesus, at de, der hører hans ord og tror, har dette fællesskab i troen, og derfor har det også det evige liv allerede her i tiden på jorden. Og det fortsætter, når han oprejser os fra graven. Der skal vi leve det evige liv uden sygdom, gråd, død og smerte: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. ... I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem -- de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom. (Joh 5, 24 og 28-29).
Det evige liv begynder altså, når vi hører og tror hans ord. For da går vi over fra døden til livet. Han siger også til Martha i forbindelse med hendes brors død: "Enhver, som lever og tror på mig skal aldrig i evighed dø. Jeg er opstandelsen og livet!" (Joh 11). Og det evige liv fortsætter efter døden for alle, som fik troen og blev bevaret i troen. Det bekræfter Jesus i slutningen af sin bøn: "Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt." (Joh 17,24).
Til sidst:
Det er ikke altid, at vi hører, når andre taler om os. Fx når lægen og sygeplejersken taler om patienten for at hjælpe. Men det gør heller ikke noget. Men er nok at vide, at lægen og sygeplejersken er dygtige og gør det, som er bedst for patienten. Og vi er trygge, når vi får det at vide, som vi kan forstå og fatte: at de vil hjælpe os på den aller bedste måde.
På samme måde, når Jesus taler med sin fader. Vi får at lytte med i Jesus' bøn til sin Fader. Vi forstår noget af det han siger. Og jo mere, vi lytter efter, jo tryggere bliver vi, også selv om vi ikke forstår alt, hvad han taler med sin Fader om. Det er nok for os, at vi forstår det vigtigste. Det er en stor trøst og hjælp for os. Og mens vi lytter, lærer vi Jesus endnu bedre at kende. Og vi bliver knyttet tæt til ham og hans Fader. Det er det evige liv. Amen
Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 1.5.2016. post@vivit.dk