Tilbage til prædiken-oversigtHelligåndens primære opgave

Prædiken 4. søndag e. påske. LGJ
Salmer: 351, Sl 23, 258, 178, 541, 430, 46

Johannes 16,5-15: Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt. Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.

I. Hvorfor spørger vi ham ikke?
Jesus forlod disciplene, men de spurgte ikke, hvor han gik hen. Underligt. Var de da ikke interesseret i, hvad han skulle, da han fortalte, at han måtte forlade dem? - Og hvad med os? Og hvad skal vi dog gøre, når det ufatteligt vanskelige rammer os? Hvorfor rammer det os? Tør du spørge Gud. Tør du lytte til, hvad han svarer?

Disciplene spurgte ikke. Jesus siger jo til disciplene, at han godt vidste hvorfor, ”Fordi sorgen havde fyldt jeres hjerte.” Og sorgen stammede fra det, han har sagt til dem: ”På grund af det, jeg har sagt, har sorgen fyldt jeres hjerter.” Det sker jo også for os, at vi hører Jesu ord, så vi blive kede af det. Og da kan vi være tæt på at give op. Du gik i kirke og hørte en prædiken, eller du læste et afsnit i bibelen. Og hvor var det sørgeligt! Du hørte om din egen elendighed og om døden. Og du orkede ikke at høre mere. Derfor spurgte du heller ikke om noget.

En kristen, som jeg holder meget af, sagde engang til mig: ”Jeg kommer ikke foreløbig, fordi jeg ikke mærker opmuntring i kirken om søndagen. Jeg føler mig kritiseret i det ord, jeg hører i kirken.” Hvad skulle jeg svare? Jeg kunne kun bede til Gud om, at ordet i kirken både afslører min og andres elendighed, og at Gud også fylder vore hjerter med evangeliet om Jesu kærlighed med tilgivelse og frelse.

Jesus sagde til disciplene: Men jeg siger jer sandheden. Jesus sagde dem sandheden. Den var ikke let at høre på. Det var så svært, fordi Jesus talte om afsked og død. Men han sagde det alligevel. For det var nødvendigt. - Sådan er det også, når vi taler med lægen. Da kan der sagtens være, at vi får noget at vide, som ikke er rart. Men hvis det er sandt, er det nødvendigt, at vi får det at vide, for at vi kan tage imod den nødvendige behandling. - Det talte Jesus med sine disciple om. Han fortalte dem om sit eget nederlag, sin egen død. Og hvor blev de dog bedrøvede. De fattede det ikke.

II. Det var det bedste for dem – og det er det bedste for os
Jesus siger nu: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Det er det bedste for os at blive ved med at lytte til vores Herre, også når vi føler, at det er alt for vanskeligt at være en kristen. Han fortæller os det på sin egen gode måde. Når vi er syge, og der ikke er udsigt til helbredelse, hjælper vi ikke hinanden ved at fornægte lidelsen og smerten og forsøge at fortie eller tale udenom.

Og det behøver vi heller ikke. For på grund af det, Jesus sagde til disciplene den sidste aften, har vi håb, virkeligt håb. Ikke sådan, at vi undgår at mærke smerte, lidelse og skyld, men sådan, at Jesus bærer det for os. ”Det er det bedste for jer, at jeg går bort!” Det er bedre for disciplene, at Jesus går i døden og bærer deres synder, end at han bliver hos dem og ikke bærer deres synder. Og det er bedre for os, at Jesus går i døden for os, end at han bliver hos os og ikke dør i vort sted. For vi er syndere. Vi har døden i os. Det er bedst for os, at Jesus bliver vores stedfortræder. Det er langt bedre, end at han ikke bliver det.

III. Helligånden kommer ikke, hvis ikke Jesus dør for vores synder
Jesus siger: For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og begrundelsen er, at Talsmandens hjælp netop består i at fortælle os om det, Jesus gjorde for os i påsken og at give os den gave, som er frugten af hans død op opstandelse: TILGIVELSE.

I nogle kirkesamfund mener man, at Helligåndens primære opgave er en anden: nemlig at gøre tegn og undergerninger og forvandle os kristne til at gøre det samme, som Jesus gjorde. De forklarer, at Helligåndens opgave er at fylde de kristne med kraft og gøre den til bedre mennesker. Men er det sådan vi bliver frelst? Ved forbedringer? Det mente farisæerne på Jesu tid. Det mente en from mand, som Jesus fortalte om i Lukas 18: Han bad sådan: ”Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som andre mennesker.” Han stolede på alt det gode, Gud havde gjort i hans liv. - Og jo: Helligånden gør ufatteligt meget godt i vores hjerter og i vores liv. Men Helligåndens primære er en anden.

IV. Helligåndens primære opgave: at overbevise
Jesus forklarer, hvad Helligånden nødvendigvis må gøre for os, hvis vi skal blive frelst: Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt.

a) Helligåndens første arbejde er at overbevise om noget forfærdeligt trist: om synd. Vi har brug for at vide, at synd først og fremmest er, ”at vi ikke tror på Jesus!” Der er så meget, der er forkert, skadeligt og nedbrydende. Tyveri, bagtalelse, hor, ulydighed, afgudsdyrkelse og misbrug af helligdagen. Men det værste af alt er, hvad der ligger bag disse synder: nemlig ”at vi ikke tror på Jesus”. SYND er, at vi ikke stoler på ham, som har ofret sig for os. Og det er forfærdeligt i den grad. - Hvis det er forfærdeligt at slå hånden af sin bedste ven, sit barn og sine nærmeste, da er det endnu værre at vende ryggen til Jesus Kristus, som er vores og verdens eneste frelser. Vi bliver kede af det, når Helligånden viser os det her. Det er det første tegn på at Helligånden arbejder!

b) Hans næste arbejde er at give os den retfærdighed, som frelser og redder os.”Han skal overbevise om retfærdighed, at jeg går til Faderen.” Det er slet ikke indlysende, at Jesu død og opstandelse har en sådan betydning. Derfor er Talsmanden nødt til at forklare os det. Vi bliver retfærdige, fordi Jesus forlod os og gik til Faderen. For på sin vej hen til Faderen, bar han vore synder. Og da han opstod, havde han udstået syndens straf! På grund af Jesu offerdød for os, lyder evangeliet til os: Alle dine synder tilgives dig! Selv om du føler dig skyldig og tænker, at alt håb er ude, er du retfærdig og himme­len værdig! Til lykke! Det er fuldbragt.

c) Og Talsmandens tredje store opgave er at overbevise os om dom, nemlig at denne verdens fyrste er dømt. Når livet ser håbløst ud, fordi døden ser ud til at have det sidste ord, da er det svært at være kristen. Det ser ud, som om Djævelen har vundet. Verden får jo ret. Vi dør jo en ussel død, selv om vi er kristne. Og vores sejr ligner på mange måder et nederlag. Se bare på vores menighed eller på dig selv! Hvor er fremgangen? Begejstringen og glæden kan visne. Man kan give op, når det alligevel ender med begravelse. Hvilket nederlag. Du klarer det ikke. – Men jo! Du klarer det. For Talsmanden fortæller os, at denne verdens fyrste er dømt. For Jesus opstod. Jesus kom tilbage fra døden. Han besejrede Djævelen. Og han sendte Talsmanden til os.

V. Hvordan vi kan vide, at Helligånden taler til os?
Jesus slutter med at fortælle os, hvad der kendetegner Talsmanden, så vi kan vide, om det er ham, der taler, eller om det er en falsk ånd: Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.

Helligånden herliggør ikke de kristne, ikke dig, men Jesus. Han afslører vore synder og Jesu kærlighed til os. Når du får det med dig hjem fra kirke, da var det Talsmanden, som prædikede. Der blev ikke fundet på noget nyt. Men det, Jesus siger i Skriften, blev udlagt og forklaret for dig. Og Jesus blev gjort herlig for dig. Da ved du, at prædikenen er Guds ord til dig. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 03.05.2015. post@vivit.dk