Helligånden giver tro og håb i sorgen

Prædiken på 4. søndag e. påske 2011 i Martinskirken og Gratiakirken v. LGJ
Salmer: 351, Salme 23, Bibelkor (Gal 2 og Rom 14), 541, 246, 46.  

Prædiketekst: Johannes evangeliet 16,5-15
Nu går jeg hen til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: "Hvor går du hen?" Men fordi jeg har talt dette til jer, har sorgen fyldt jeres hjerte. Dog, jeg siger jer sandheden: det er gavnligt for jer, at jeg går bort. Thi hvis jeg ikke går bort, kommer Talsmanden ikke til jer; men når jeg går herfra, så vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom; om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt. Jeg har endnu meget at sige jer; men I kan ikke bære det nu. Men når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og det, der kommer, skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer det. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer det.

1. Helligånden er en genfortæller. For Jesus siger, at han ikke skal tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og det, der kommer, skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer det.Den samtale, som fandt sted mellem Jesus og disciplene, har HELLIGÅNDEN mindet apostlene om, så de skrev den ned, så vi også kan læse den. Derfor hører vi lige nu Helligånden, når vi hører evangeliet. Det er Helligånden, som taler til os.

2. I dag taler han særligt til bekymrede disciple, som ikke ser nogen fremtid og noget håb. Sorgen har fyldt deres hjerte. Der er ikke plads til noget andet. Det er Jesus, som har gjort dem kede af det. Han har fortalt dem, at han selv vil gå bort. Han har også fortalt om at de vil blive forfulgt og få det svært på grund af deres tro. Disciplene blev martyrer.

For dem – og for os - ser situationen umulig ud. Men Jesus arbejder. Jesus ved, hvad der skal sker. Han har planer. Også når du kun oplever sorg som kristen. Og han fortæller om det med enkle ord. Der er meget andet, han kunne fortælle. Men han fortæller kun det, som de kan bære i den situation. De spørger ikke "Hvorhen?" For de har ikke nogen forventning efter det, de har fået at vide om at han skal dø. Det fylder dem helt med sorg. Sådan kan sorgen også fylde os helt. Der er ikke plads til andet. Det bliver hele vores virkelighed. Vi holder op med at spørge. –

3. Men midt i sorgen arbejder Jesus. "Jeg går hen til ham, som har sendt mig!" ”Ham, som har sendt mig!” Gud den almægtige – himlens Herre – sendte sin Søn. Jesus går hen til ham, som elskede verden så meget, at han gav, gav sin Søn til os. Gennem døden. Hen i himlen. Hen i evigheden. ”Hen” lyder, som om der ikke er ret langt. ”Hen”. Og der er heller ikke ret langt. Evigheden er jo nær, fordi Jesus er nær.

4. Når jeg går herfra, vil jeg sende Talsmanden til jer. Jesus sender Helligånden! Og han arbejder nu i verden. Særligt i og gennem den kristne menighed. Gennem Guds ord, som vi har fået betroet. Det ord tvinger ikke med ydre midler. Det hjernevasker heller ikke. Nej, det overbeviser. ”Han skal overbevise verden!” siger Jesus. Helligånden skal gøre det. Ikke vi, man han skal gøre arbejdet. Og ikke kun halvdelen, mens vi gør resten. Nej, han skal gøre det. Han skal overbevise verden. Og da vi jo også hører med til verden, er det også os, han skal overbevise. Jesus fortsætter og fortæller, hvad han skal overbevise os om: om synd, retfærdighed og dom.

5. Han skal overbevise om synd! Når det handler om ”synd”, tænker de fleste nok i på bestemte ting, som er forkert at gøre. ”Synd”. Men mange vil nok tænke, at ”synd” kun er et kristent begreb. Er det ikke en udbredt opfattelse, at synd i kristendommen er, at man ikke må det, man har lyst til. Derfor har de kristne det mindre sjovt end andre. De kan ikke gøre det, som andre kan. De er i ”kort snor”. De er forpligtet på de 10 bud, som binder dem, hegner af for deres liv. Derfor snakker de så meget om ”synd”.

Men Jesus mener noget andet med ”synd”. Helligånden skal overbevise om, hvad det egentlige problem er: ”synd, at de ikke tror på mig.” ”Synd” er ikke bare overtrædelse af bestemte kristne regler. Han beskriver synden sådan: Det er at bryde relationen til Gud og mennesker. ”At de ikke tror på mig!” At man ikke tror, at Jesus er kommet for at redde os fra denne ødelæggende måde at leve på.

6. Faktisk er det også hovedproblemet, når vi synder mod de 10 bud: Problemet at man følger sit eget hoved og sin selviske lyst og bryder forholdet til Gud og til sine medmennesker. Og det medfører ensomhed og isolation. Det handler altså ikke om moralisme, hor nogle peger fingre af andre. Men det handler om tillid – eller snarere om tillid, som går i stykker. Det er syndens grundvæsen. At den slår det personlige fællesskab i stykker.

Tag buddet: ”Du må ikke stjæle!” Problemet er ikke kun, at man tager det, som tilhører et andet menneske. Problemet er endnu mere, at man ødelægger den menneskelige relation. Tilliden. Eller når vi taler ondt om andre, siger noget dårligt om dem, da er det ikke blot ondt, hvad vi gør, men vi ødelægger den andens forhold til andre – og vores forhold til vedkommende.

Og hvis man dyrker sex til anden side, er optaget af porno eller flirter med andre, da ødelægger man tillidsforholdet til den, man er forlovet eller gift med. Det er forkert. Det er synd. Ikke kun fordi vi overtræder et af Guds bud, men endnu mere fordi vi ødelægger vores forhold til hinanden. Både den, vi svigter, og os selv og dem, som vi synder sammen med. Det nedbryder vores tillid til andre – påfører os skam, hvis vi stadig har samvittighed – og det skiller os fra Gud.

Det er det, Jesus peger på: ”Synd – at de ikke tror på mig – dvs. på Jesus!” Jeg tror, at vi alle kan nikke og bekræfte, at Helligånden har haft fat i og overbevist os om den synd.

7. Derfor er det også godt, at han ikke standser her. Han skal også ”overbevise verden om retfærdighed, at jeg går til Faderen.” Igen overrasker han os. For den form for retfærdighed, Det er nemlig ikke den retfærdighed, som består i, at vi strammer os an og på alle måder er gode menneske. Jesus forklarer jo, at retfærdigheden består i, at han går til Faderen.

Det kan lyde underligt. Det må være en helt anden form for retfærdighed. Og det er det da også. Jesus gik til Faderen via døden på korset. Han havde fortalt disciplene, hvor han gik hen, mens de sørgede. Men de skulle snarere takke ham og glæde sig. For han gik ind i skammen, skylden og døden for deres skyld og for vores skyld.

Den retfærdighed, vi har brug for, er ikke, at vi bliver lidt bedre, end vi var, men at Gud tilgiver os og er os nådig. Og det er han på grund af Kristus. Det kan vi stole på. For det er sådan, Gud retfærdiggør os. Tænk bare på, hvad Jesus forklarede om en farisæer og en tolder, som kom i templet. En farisæer, som havde gjort en masse godt. Og en tolder, som slog sig for brystet og bad om nåde. Jesus sagde om dem: Tolderen gik retfærdiggjort hjem. Det gjorde farisæeren ikke.

I Romerbrevet skriver apostelen Paulus: Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus (Rom 3,21-24). Sådan bliver vi reddet, tilgivet, frelst og får evigt liv. Det hører vi kun i kristendommen. Ingen andre steder. Helligånden gør det ved evangeliet.

8. Men Jesus fortæller, at Helligånden vil gøre en ting mere. Han skal overbevise om dom. Dom. Vi tænker måske på den dom, vi kan føle i samvittigheden. Vi kan føle os dømt. Dømt af andre. Dømt af Gud. Eller vi tænker på dommedag, hvor Gud vil gøre regnskabet op for alle os mennesker. Men vi gætter forkert. Jesus forklarer, at dommen er, - at denne verdens fyrste er dømt.

Dommen over denne verdens fyrste. Han tænker på Djævelen, ondskabens fyrste, Satan, den Onde. Helligånden vil altså overbevise om, at den Onde er dømt. Han har ikke mere at sige, fordi han er dømt. Det må jo komme som en stor befrielse for disciplene, som kendte til Djævelens fristelser og angreb. Og som en befrielse for dig, som også ved noget om fristelser, fald og en skidt samvittighed. Anklageren over alle anklagere, Djævelen, er dømt. Han har ikke mere at komme med.

Og hvordan det er gået til, forklarer Helligånden flere steder i Nye Testamente. F.eks. i Efeserbrevet 2: Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder, som I før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn. Til dem hørte også alle vi engang. I vort køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre.  

9. Denne verdens fyrste bestemte over dem! Men!
Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus — af nåde er I frelst — og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus.

Denne verdens tidsånd trænger sig på. Vil ind i vores tanker og sind. Vil, at vi lever i synd uden tilgivelse. Vil lede os til frafald og vantro og følger vor selviske lyst. Men han er dømt. Han er afvæbnet. Ved troen på Jesus er vi oprejst fra de døde med Jesus Kristus. Jesus vandt over ham. Det er vores sikkerhed, når vi møder ham. Han er dømt. Han kan forsøge, men han får ikke held med at overmande os. For han er dømt af Jesus, som vi tror på. Derfor må ønsker vi kun ét: at blive i troen på Jesus! Det vil Helligånden gøre for os – ved evangeliet.

10. Gud ske tak, fordi han ved sin Helligånd giver os nyt mod og styrker os i troen. Han gør det, hver gang han herliggør Jesus for os. Jesus siger jo: Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer det. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer det. Så er Helligånden altså hos os, hver gang vi lytter til evangeliet om Jesus, og når det bliver stort for os, at Jesus virkelig er vores Herre og Frelser. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikrike. Lagt på www.vivit.dk 22. maj 2011