Glædens mester
Prædiken på 3. søndag e. påske (I) i Løsning og Århus menigheder ved Leif G. Jensen
Salmer: 510, 489, 625, 566
Johannes 16,16-22
"En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig." Da sagde nogle af hans disciple til hinanden: "Hvad er meningen med det, han siger til os: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? og: Jeg går til Faderen?" De sagde altså: "Hvad mener han med at sige: En kort tid? Vi forstår ikke, hvad han taler om." Jesus vidste, at de ville spørge ham, så han sagde til dem: "I spørger hinanden, hvad jeg mente, da jeg sagde: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer."
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser!
Mesteren
Kan man glæde sig, hvis man ved, at livet bliver svært? Eller kan man kun være glad, når man ved, at livet er let og smertefrit? Hvis det var sådan, så ville man ikke kunne glæde sig som menneske. Men det gør vi jo. Vi glæder os en kort tid - og nogen gange i længere tid. Men hvordan kan du glæde dig, når fremtiden er uoverskuelig? Hvordan se fremtiden i møde med håb, når du tænker over de svære ting, som kan komme, eller som måske netop nu tynger dig? Er din glæde realistisk? Er den rodfæstet? Kan din glæde også udstå tider, hvor du får det svært?
Jesu disciple havde haft 3 fantastiske år. Jesus var blevet deres mester. Det var ikke bekymring og angst, som prægede dem de gode år hos ham. Og alligevel havde frygten også vist sig nu og da. Ja, de havde i korte perioder erfaret frygt netop på grund af Jesus. Det var de gange, hvor Jesus havde åbenbaret sig for dem som den almægtige Guds Søn. F.eks. dengang, da de fangede flere fisk end nogen kunne tænke sig. Da blev Peter grebet af frygt. For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået (Luk 5,9). Eller dengang Jesus stillede stormen på søen. De troede, at de ville gå under og drukne. Men Jesus stillede stormen med sit ord. Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: "Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham" (Mark 4,41). Sådan havde de lært at frygte ham som deres Mester. De frygtede og elskede ham: Jesus. Hver gang han havde åbenbaret sig for dem som Guds Søn, havde han taget dem ind til sig med ordene: "Frygt ikke!" Sådan var Jesus blevet deres kaptajn, deres leder og deres mester i ét og alt. Hvis han sagde noget om deres liv og om fremtiden, så vidste de, at det holdt stik.
Jesus Kristus er også i dag glædens Mester. Han er tidens og evighedens Herre. Han mestrer vores liv. Både vores sorg og vores glæde. Hos ham skal vi ikke lukke øjnene for de svære ting, for at bevare glæden. I troen på ham får sorgen og glæden deres rette plads og betydning. Evangeliets ord til disciplene dengang lød ind i en meget svær situation: "I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde." Og i dag giver Helligånden os ordene gennem apostelen Johannes, for at vi skal høre dem midt i vores liv: "Kære disciple: I ved om frygt og angst og lidelse. Ingen kommer udenom det. Det gør I heller ikke. I vil til tider erfare en nød, som ikke-kristne ikke ved om og mærker til. Men jeg forbliver jeres MESTER, glædens MESTER." - Så hør, hvad Jesus siger til os om sorg og glæde:
Sorgens tid er kort
Det er ikke lige meget, hvem der trøster os med, at lidelsen kun vil vare kort tid. Hvis min flinke nabo siger over hækken, at det skal nok gå alt sammen, er jeg tilbøjelig til at tænke, at han jo ved ikke bedre. Men når jeg er på besøg hos ældre kristne i menigheden og de siger det, da hører jeg det helt anderledes. Ikke så sjældent taler vi om, at livet er kort. "Livet er kort. Og evigheden er evig." Ældre kristne kan som ingen andre se tilbage på det svære i livet og sige: "Meget var svært her i livet. Men Jesus Kristus er hos mig. Og jeg længes efter at skulle være hos ham for evigt." Her er det Mesteren, som taler gennem sin discipel. Og hvor har præsten godt af at høre det. Det er noget af det bedste, der kan ske for ham og for os alle. - Sådan har Gud givet os mennesker, som er kommet igennem de svære tider med troen og glæden i behold. De kaster lys ind over vores liv. De hjælper os til at se og forstå bibelord som det i dag: at sorgens tid er kort.
Jesus fortalte disciplene om en særlig sorg, de ville erfare. Han sagde to ting: 1)"En kort tid, så ser I mig ikke længere" og 2)"atter en kort tid, så skal I se mig."
Kender du ikke til, at du selv eller andre kun hørte det halve af det, der blev sagt. Hvis vi også lytter sådan til Jesu ord, kan vi få det svært. "En kort tid, så ser I mig ikke længere." Det kan kun skabe fortvivlelse. Men selv om vi hører hans ord helt til ende, så kan det alligevel være svært at forstå det som en trøst. Sådan er det med os, når vi er på vej ind i noget svært. Vi forstår os ikke på det. Sorg er ikke bare en følelse. Det er heller ikke blot en begivenhed i vores liv. Sorg er, når en meget vanskelig begivenhed eller omstændighed rammer os, og når vi mærker, at vi ikke kan ændre på det skete. Vi kan hverken overskue det eller genoprette det skete. Som når der sker et dødsfald, eller når vi taber venner, familie, helbred eller arbejde. Da kan andres ord føles tomme og meningsløse, når de forsøger at trøste. For hvad ved de om din sorg? Selv om de føler med dig, kan de næppe give dig glæden tilbage.
Sådan skulle disciplene få det, da Jesus døde langfredag. Han fortalte dem om sin bortgang, dvs. om sin lidelse og død. De skulle få det meget vanskeligt. Hvem kunne hjælpe her? Jesus syntes at være ude af stand til det, fordi det er ham, som var problemet:"En kort tid, så ser de ham ikke mere." For disciplene var det ude af betragtning, at de fik ham tilbage, da han døde på korset. Det var svært at tro for Peter, at der igen blev et liv at leve for ham, som havde fornægtet Jesus. Disciplenes sorg overgik på en måde alt, hvad senere disciple har erfaret. For mens vi både ved om Jesu død og opstandelse, så var de på stedet og gennemlevede det. Alligevel kan vi heller ikke altid fastholde glæden, når vi erfarer sorg og lidelse. Da er det godt at lytte til, hvad Peter fortæller i sit første brev: Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares (1 Pet 1,6-7).
Han taler til kristne, som lever i hedenske omgivelser, som hånes for deres tro, og som måske også kender til regulære forfølgelser. Men glæden bærer gennem sorgen. Håbet, som Jesus har givet os ved sin død og opstandelse, bærer igennem.
Glædens tid er evig
Dyb sorg vil altid erfares som uendelig og uophørlig. Kun glædens Mester kan lave om på det: Jesus. Han kommer ind til den sørgende og stiller sig på tværs med sin død og opstandelse for dem og for os. Han gør lidelsen til "en kort tid" for os. Han siger: "Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer."
En kristens liv leves under fortegnet: En kort tid! Snart, snart, så kommer JESUS anden gang. Og han er mester og herre. Han har overblik. For han har indblik i synden, lidelsen, døden, graven og dommen. Han kender det hele indefra. Han lever og vil være din og dine medkristnes frelser i liv og død. Også de tider, hvor du ikke ser ham og ikke mærker nogen form for glæde, har han trøst og hjælp til dig: "Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig!" Han skal se dig! Ja, han ser dig! Han har ikke glemt dig, selv om du kun erfarer nød.
Kristne har særligt grund til at høre det, når de oplever, at der er mere glæde i verden end i Jesu menighed. Jesus siger: "I skal græde og klage, men verden skal glæde sig." Mennesker, som ikke har Jesus som deres Mester, kender ikke til alle de kvaler, som kristne har. De kender ikke til kampen mod "kødet" og synden. De er ikke bange for at gøre Gud imod, men kun for de konsekvenser, som de mærker, der kan følge med et liv i synd. Derimod kender de den korte glæde, og de nyder den. Paulus beskriver det sådan: "Lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø (1 Kor 15,32). Og Asaf siger: De lider ingen kvaler, deres krop er sund og fed. De har ingen del i menneskers nød, de bliver ikke ramt som andre mennesker (Sl 73,4-5).
Det kan være fristende for både unge og gamle kristne at se verdens glæde. Vi kan fristes til at vælge den. Men den er kort. Og Jesus skynder sig at tilføje: "I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde." Uden Jesus kan sorg og håbløshed måske druknes en tid. Men glæden bliver kort. Det er en forloren glæde, som ikke bunder i virkeligheden. Jesus fortæller et sted de pengeglade farisæere om den rige mand og Lazarus. Begge døde. Og da var det, at Abraham fra Paradis sagde til den rige mand: "Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines" (Luk 16,25). Den glæde, som mennesker erfarer borte fra Gud, er ikke at misunde. For den kan hverken bære i livet eller i døden. Det kan kun glædens Mester, Jesus.
Han hjælper os ved at sammenligne vores situation med en fødende kvindes. "Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer." En fødsel kan efter sigende være så svær og fuld af lidelse, at det er uoverskueligt for en kvinde at tænke på det. Men når hun holder barnet i sine arme og ammer det, overskygger glæden al lidelse og sorg. 9 måneder som ventetid. 5 timer,1 dag eller måske 2 med strenge veer. Men så er barnet der. Sådan må du tænke om dit liv som kristen. Snart, snart, så kommer han, din MESTER og HERRE, Jesus.
Apostelen Paulus skrev flere af sine breve som fange. Mens andre skrev klagebreve om de usle forhold i fængslerne, trøstede Paulus sine læsere og gav dem mod. Han kendte glæden, som er holdbar under alle forhold. Han skriver: Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus (Fil 4,4-7). Amen.