Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Lige et øjeblik!

3. søndag e. påske, 12.5.2019, Gratiakirken, LGJ
Salmer: 697. Rom 14,7-8. 510. 625. 489 v1-4. 430. 489 v5-6. Sl 139,1

Johannes 16,16-22
Jesus sagde: ”En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig." Da sagde nogle af hans disciple til hinanden: "Hvad er meningen med det, han siger til os: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? og: Jeg går til Faderen?" De sagde altså: "Hvad mener han med at sige: En kort tid? Vi forstår ikke, hvad han taler om." Jesus vidste, at de ville spørge ham, så han sagde til dem: "I spørger hinanden, hvad jeg mente, da jeg sagde: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.”

1.

Forestil dig, at du ringer og bestiller en ting, som har stor betydning for dig, eller du står i en butik for at købe den. Og da der bliver sagt ”lige et øjeblik”. Samtidig kan du mærke, at vedkommende er klar over, at det er vigtigt for dig at få den her ting, men at noget skal undersøges først, og at varen måske skal bestilles eller laves specielt til dig. Derfor kan du ikke få den med det samme.

Det kan også være en konsultation hos lægen eller på sygehuset. Du at vide, at du vil få svar om kort tid. For man skal undersøge blodprøver og gennemse nogle scanninger. Måske de også skal have en konference, hvor de vil tale om dig. Men om kort tid får du svar. Og de kan allerede nu love dig, at du bliver rask som aldrig før. Men det er nødvendigt med en vanskelig behandling, som dog kun vil vare kort tid. Da venter du med håb og god forventning, også selv om det er meget svært.

Hvis du i den situation føler, at det hele er usikkert, går du nok skuffet hjem. Måske du endda prøver at tage sagen i egne hænder. Du vender ikke tilbage til butikken eller sygehuset. Du tør ikke stole på lægen og vil ikke tage imod behandlingen. - Sådan reagerer vi, hvis vi ikke har tillid til den, som siger ”Lige et øjeblik.” Du har måske også ventet et godt stykke tid, og der er ikke sket noget endnu. Da giver du op og anskaffer dig noget helt andet eller går til alternativ behandling, som du intet ved om.

Men nu er der jo sager, vi ikke selv kan håndtere og klare. For vi har ikke kræfterne. Vi har ikke midlerne. Og hvis problemet, som skal løses, stammer jo fra os selv, og hvis vi er syge i sjælen, eller hvis vi bærer på en skyld, som fører til døden, da er det meget dårligt, hvis vi vil klare det på egen hånd! Da behøver vi i den grad to ting: 1) En, som virkelig kan hjælpe, og 2) tillid til vedkommende!

2.

Sådan var det med disciplene den aften, hvor Jesus sagde: ”En kort tid, så ser I mig ikke … og igen om en kort tid, så skal I se mig.” Og ”Jeg går til Faderen.” Han var nødt til at gå et sted hen for at levere den vare, som disciplene behøvede, og som vi behøver. Han var nødt til selv at gøre noget for dem og i deres sted, for at de kunne få hjælp mod deres synder, deres skyld, og mod døden. De kunne ikke selv producere den eller give den til sig selv. Og Jesus kunne heller ikke bare gøre med et fingerknips. Den korte tid, øjeblikket, den liden stund tog 3 dage. Men derefter skulle de være sammen med ham altid, og ingen skulle tage deres glæde fra dem. Disciplene talte indbyrdes om, hvad Jesus mon mente med ”en kort tid”. ”Hvad er meningen med, at Jesus siger, at han vil gå til Faderen, og at vi ikke skal se ham en kort tid?” Hvad var det, han var nødt til at gøre for deres skyld?

Der er ikke nogen sammenligning eller parallel fra det virkelige liv, som rigtigt kan bruges. Men måske man kan sige, at ekspedienten må ud på en farefuld 3-dages rejse for at den vare, dit liv afhænger af, kan blive lavet og leveret. Eller det svarer til at den læge eller sygeplejerske, som du har opsøgt for at få hjælp, siger: ”Det varer en kort tid” – og ser bedrøvet ud. For i den korte tid ser lægen eller sygeplejersken ingen anden udvej og redning for dig, end at sygeplejersken og lægen give dig sit hjerte. Transplantationen vil vare nogle dage. Lægen ofrer sig for patienten og overlever ikke.

Jesus overlevede ikke. Da han sagde ”lige et øjeblik”, ramte deres dødsdom ham. Og alligevel kom han tilbage til dem, fordi han er menneske og Gud i samme person. Ufatteligt. Men det var og er virkeligheden. Sådan en frelser har vi!

3.

Når vi får stillet det i udsigt, som vi har brug for, er det afgørende, at vi tør tro, at vi også får det, og at vi tager imod den behandling og operation, som er nødvendig. Sådan var det er helt afgørende, at disciplene ventede og ikke gav op. Judas gav op. Han forrådte sin Mester. Og det gik helt galt. Men de andre stolede på Jesus, selv om de ikke fattede, hvad Jesus var på vej til at gøre for dem. Ventetiden var fuld af smerte. De følte, at den var uden ende. De mistede deres Herre, ham, som havde gjort alle ting godt. Han døde fra dem.

Troens ventetid kan også være fuld af smerte for dig. Jesus sammenligner den med en fødende kvindes smerte. Når en kvinde er gravid og skal føde, tager det den tid, det tager. Og midt i smerten kan det føles som en evighed. Men bagefter når hun holder barnet i sine arme, kan hun godt se, at det var en kort tid, ja, et øjeblik.

Sådan frelste Jesus disciplene og os: han blev taget fra os og døde for vore synder. Han blev inficeret af det, som gør os dødsens: din egoisme, selviskhed, gudløshed, troløshed, svigt og ligegyldighed. Det blev tillagt ham, så han måtte dø og bære straffen. - Jesus vidste om alt dette og trøstede sine venner på forhånd, for at de skulle huske på, at han havde sagt det forud. Sådan kunne de klare sig gennem den korte og vanskelige tid, hvor Jesus var borte og skjult for dem.

4.

Udtrykket ”En kort tid” eller ”et øjeblik” findes mange steder i Skriften. At tro på Gud er at vente på hans øjeblik! Vi hørte det i læsningen fra Esajas: I overstrømmende vrede skjulte jeg et øjeblik ansigtet for dig, men i evig tro­skab viser jeg dig barmhjertighed, siger Herren, der løskøber dig. For mig er dette som Noas dage: Som jeg dengang svor, at Noas vandflod ikke skulle komme over jorden igen, sådan sværger jeg nu, at jeg ikke vil blive vred og true dig (Es 54).

Sådan havde Gud handlet med Noa: Gennem 300 dage ramte hans vrede jorden med en syndflod, mens Noa var i arken. Øjeblikket varede 1 år. Havde Gud mon glemt ham? Mon ikke Noa kunne få sådanne tanker, mens stormen rasede og verden gik under rundt om ham. Bare tænk på dit eget liv. Du har ønsker og håb. Og hvad sker? Intet. Dagen i dag ligner dagen i går. Og hvor er Gud? Hvor er lykken og glæden? –

Men Gud huskede Noa. Og han husker også dig. For ligesom han lovede at frelse Noa, sådan har han i dåben lovet at frelse dig! Det har han! Derfor kan du vente i stor tillid! Det er Guds arbejdsmåde, for at vi kan komme til troen på Jesus, der døde og opstod for os. Gud tager os afsides. Han lader dig mærke, at du er dødsens. Han viser dig din troløshed, din mistillid. Og i små glimt mærker vi frygten for døden, dommen og for synden i os selv. Det er jo rædsels­fuldt, at vi er, som vi er. Vores sygdom er en sygdom til døden. Men i evig troskab viser Gud dig barmhjertighed. Det ser vi i evangeliet. Og Jesus kom tilbage fra døden efter sin korsfæstelse. Og han ser os og har lovet os en salig ende på livet – og evigt liv. Hold ud. Det varer kun et øjeblik!

5.

Lad os til slut se på et par eksempler mere. Tænk på, hvordan jøder fik troen den første pinsedag. Peter prædikede om korsfæstelsen, folk i Jerusalem, som hørte det blev ramt i hjertet. Det gik op for dem, at de havde korsfæstet Messias, Frelseren, Guds Søn! Det stak dem i hjertet. Og de spurgte: ”Brødre, hvad skal vi gøre?” Det var deres lille øjeblik. Sådanne øjeblikke, hvor vi erkender syndens magt og Guds dom, er nødvendige, når Gud giver os troen. Og også livet igennem, for at vi lever i troen på Jesus Kristus.

Tænk også på David, da han havde bedrevet hor med Batseba og dræbt hendes mand for at skjule sin synd. Da kom Natan til ham og fortalte om en rig mand, som tog en fattig mands eneste lille får. Og David blev vred på den mand. Men så sagde Natan: Du er manden! Og da blev det totalt mørkt for David. Det var øjeblikket, hvor han så og indså, at han var en synder. Og han tilstod. Og da sagde Natan: ”Så har Herren tilgivet dig!”

Paulus fortæller også, at han livet igennem havde sådanne erfaringer. ”Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?” siger han i Romerbrevet 7. Og det kommer vi heller ikke udenom. Men netop da har vi håb. For Kristus har befriet mig!

Det frygteligste, som kan ske, er, at vi går vor vej og lever på egen hånd uden Jesus og uden Gud. Da er alt håb ude. Men nu har Jesus sagt: ”Jeg skal se jer igen, og da skal I glædes, og ingen skal tage jeres glæde fra jer!” Vores glæde er, at Jesus ser os! Han opstod fra de døde og ser os lige nu. Han hører din bøn. Han kommer i nadveren og giver sig selv til dig. Han er lægen, som døde for sine patienter. Og derpå sejrede han over døden og sørger for dem i deres liv. Han omslutter dig og hele dit liv. Du er jo døbt og tilhører Ham. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk