For at I ikke skal falde fra

Prædiken på 6. søndag e. påske, 1. juni 2003 i Løsning og Århus menigheder ved pastor Leif G. Jensen
Salmer: 305 - Bibelkor Rom 14,7 - 238 - 580 - 430 - 566

Johannesevangeliet 15,26-16,4

Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen. Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig. Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer.

Nåde være med jer, og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!

Din Talsmand kommer

Jesus står igen i dag hos os. Og han lover os store ting: TALSMANDEN! Helligånden: Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig.

Vi har hørt det før. Men denne dag har vi særlig brug for at høre det. For Jesus er faret til himmels, og han er ikke synligt til stede hos os, og verden kan ikke se ham. Derfor har vi brug for hjælp, sådan som Jesu disciple også havde brug for trøst og hjælp, da Jesus gik bort gennem døden og siden fór til Himmels.- Det er meget trygt, at Jesus sender Talsmanden, Helligånden, til os fra Faderen. Det betyder nemlig, at vi ikke er overladt til vore egne stemninger og følelser og tanker. Jesus sender os Talsmanden ind i vore hjerter, tanker og sjæl, så vor tro og kristendom i denne tid ikke skal afhænge af vore tanker og forestillinger, men af Guds løfter til os.

Forestil dig, at du er presset op i et hjørne af kammeraterne, vennerne, eller familien, på arbejdspladsen, i nabolaget, i skolen eller i hjemmet. Du har svært ved at se nogen udvej. Du ved ikke, hvad du skal sige. Du føler dig meget ensom og kan ikke klare det. Men da kommer der én og baner sig vej hen til dig. Han stiller sig hos dig og taler din sag. Han taler dig ud af problemerne med ord, som varmer dig, trøster dig, giver dig nyt mod. - Nej, han klapper dig ikke på skulderen for det, du gjorde forkert, og som de andre måske anklager dig for. Han taler sandt både om dig og om de andre. Og han taler om Jesus på en måde, så du mærker, at Jesus står hos dig. Nu mærker du Jesu kærlighed til dig. Alt dette er Helligåndens vidnesbyrd: "Når han kommer, skal han vidne om mig!", siger Jesus.

Helligåndens kendetegn er Jesus. Helligåndens kendetegn er ikke ved sjov og ballade, muntre følelser og latter, selv om også det kan være ægte og en gave fra Gud. Hans kendetegn er, at han taler om Jesus som korsfæstet og om Jesus som frelseren. Han taler både om synd og om frelse. Det er hans kendetegn. Han vidner om Jesus, henter frem, hvem han er for dig.

Nu bliver der luft omkring dig, også selv om det måske stadig er menneskeligt trangt, der hvor du står. For han, Talsmanden, taler om Jesus. Og du ser, at Jesus er din bror, din frelser, din forløser, din Herre, og din og de andres overmand. Han er den korsfæstede, den opstandne, den himmelfarne og ham, som er ved den almægtiges højre hånd. Og han er med dig alle dage. Det hvisker Talsmanden til dig. Derfor er du ikke længere alene. Nu er I to. Ja, den treenige Gud er din Gud. Din tro på Jesus er ikke din egen indbildning eller noget, du selv står bag, men en stor, stor gave fra Gud, så du trods alt kan leve denne dag, selv om livet er svært. For Kristus lever hos dig og i dig.

Øjenvidner og tros-vidner

Derfor følger nu det næste, Jesus siger til os: Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen.

Dette ord er specielt til apostlene: de havde været med Jesus fra begyndelsen. De var hans første og særlige vidner, fordi de var øjenvidner. De fik opgaven at give Guds ord videre - Jesu ord. Og de gav det videre på missionsrejser. Og de gav det videre på skrift gennem evangelier og breve. Når vi har Nye Testamente, skyldes det dette løfte. Nye Testamente er Helligåndens ord gennem Jesu apostle. De har vidnet om det, de så fra begyndelsen frem til Jesu himmelfart. Ånden vejledte dem og gav dem i sinde, hvad og med hvilke ord, de skulle skrive.

Vi, som lever 2000 år efter, bliver aldrig øjenvidner på samme måde. Men Jesu løfte gælder stadig: Han sender Talsmanden og kalder også os til tjeneste i vores hverdag. Som det f.eks. sker gennem søndagens epistel i Første Petersbrev 4: Først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder. Vær gæstfrie mod hinanden uden tværhed. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået.

Det er direkte og klare opfordringer. Vi kaldes til at vidne om hans kærlighed, som har båret os fra begyndelsen af vores liv. Hans kærlighed skjuler vore synder. Og vi kaldes til at skjule hinandens synder. Ikke med løgn, men i kærlighed. Dvs. med tilgivelsen. Og vi opfordres til at tage imod hinanden i gæstfrihed. Tage imod efter kirke, og i morgen, når det igen er hverdag. Dertil er bønnen vigtig. Lad os bede for hinanden, så vi kan tage imod hinanden. Lad os bede Gud om åbne hjerter, åbne huse og en åben menighed og kirke.

For at I ikke skal falde fra

Nu fortæller Jesus, hvorfor han har fortalt os dette: Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra.

Disciple kan falde fra. Præster kan falde fra. Menigheder kan falde fra. Troen er ikke alles. Og troen kan mistes. - Det er kritisk, når frafaldet kommer indefra - fra kirkens præst - som der er tragiske eksempler på. Tænk på den præst som åbenlyst siger, at han ikke tror på Gud, og alligevel får menighedens fulde opbakning. Det er åbenlyst frafald. - Men frafaldet kan også komme i form af Kristus-ligegyldighed og finde sted på kirkebænken. "Velfærds-frafald!" Det kommer ikke i Nyhederne. For det er alt for udbredt og almindeligt. Og de færreste opdager det. Det er frafald i det skjulte.

Det frafald, Jesus taler om i evangeliet, hænger sammen med, at hans disciple vil blive udelukket fra fællesskabet med andre, og at man vil slå dem ihjel, når de vidner om Jesus Kristus. Det vil blive meget vanskeligt for dem. De undgår kun at falde fra, fordi Jesus talte sådan til dem. Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra.

At være kristen i en verden fyldt med frafald er ikke enkelt. Vi falder fra, hvis ikke Jesus taler sådan til os. Vi falder fra, hvis vi ikke hører, hvad han siger. Sådan er det. Derfor er det nødvendigt for os at høre og lytte til Jesus. Der er også meget andet, som vi synes, er vigtigt for en kristen. Men uden at høre ham, da går det galt.

Hjælp i en meget vanskelig tid

Han underviser og forklarer om frafaldet, der kommer, når man oplever trængsel: De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Han nævner det også andre steder i evangelierne. F.eks. i Matt 24,9-10: Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden.

Trængsel og forfølgelse kan gøre en kristen ensom. Ensom og alene. Alene i din nød. Alene med troen. Ensom på arbejdspladsen, i skolen og i familien. Du tror på Jesus. Men de andre tror ikke på ham. - Hvad kan det gøre ved dig? Måske at du tilpasser dig og undgår ubehaget. Du skærer ned på andagt i hverdagen og på kirkegang om søndagen. Og du mærker, at de andre er nogenlunde tilfredse med dig. Nu kan de bedre acceptere din tro. Men selv hører du sjældnere og sjældnere Guds ord. Og dine venner er ikke længere de kristne i menigheden, som tror på Jesus. De savner dig og spørger efter dig. Men du har dine undskyldninger og forklaringer på, hvorfor du ikke kommer så ofte mere.

Sådan kan man undgå forfølgelse. Men sådan undgår man ikke frafald. Frafaldet er på vej. Livet uden Jesus Kristus som Herre og frelser er begyndt. Livet er blevet et "dobbeltliv" delt ind i dage, hvor du ikke beder og ikke hører, og søndage, som du ikke holder hellige, og på den anden side dage, hvor du tager dig sammen og besøger kirken som en gæst. Dobbeltlivet.

For hvem af os kan holde til at blive set ned på til hverdag? Hvem kan klare at blive sat til side af mennesker, der ikke tror på Gud? Jo - Det kan den discipel, som Jesus her trøster og hjælper. Det kan den discipel, som har en menighed, hvor kærligheden skjuler mange synder. Det kan den discipel, som lever i en menighed, hvor der er gæstfrihed. Der er altid en eller to at tale med om smerten og lidelsen. Der er nogen at græde sammen med - og nogen at glædes med i troen. Der er altid tilgivelse at få. Der er Jesus til stede. For der er den hellige nadver, hvor han bliver givet til os.

Sådan har kristne til alle tider holdt ud til det sidste ved at holde sig til det, Jesus har talt til os, for at vi ikke skal falde fra! Jesus giver os noget stort at vidne om midt under forfølgelse og foragt. Han fornyer bekendelsen og glæden, når vi modtager hans godhed og kærlighed.

Grunden til forfølgelse

Men hvad er årsagen til, at en kristen skal foragtes og være ensom i verden? Er de ikke-kristne så meget mere onde end de kristne? Nej! Vi ligner sådan set alle hinanden. Forskellen består i, at du som kristen kender Gud og hans vilje. Du har håb. Du ejer Guds nåde og kærlighed og kan ikke leve foruden. Men ikke-kristne kender ikke Gud. Jesus forklarer og siger: Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig.

Den forklaring er en hjælp midt i lidelsen. Han hjælper os til ikke at foragte andre, ikke at tænke, at der ikke er noget håb for dem, men at bede for dem, som Jesus gjorde på korset, og som Stefanus gjorde, da jøderne stenede ham. Det er en stor hjælp til tjeneste og til yderligere at holde fast ved ham, du kender. Han kender dig. Han bærer dig. Han er hos dig og omslutter dig. Det, dine kammerater, familie og arbejdskammerater har brug for, er ikke, at du glemmer alt om Jesus, men at de lærer ham at kende. Du kender den Frelser, som også vil redde dem.

Særlig brug for hjælp i dag

Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer.

Disciplene fik særligt brug for dette ord, da Jesus var faret til Himmels. Mens han var hos dem, behøvede han ikke at fortælle dem det. Dengang stod han jo for skud, og de kunne gemme sig bag ham. Men senere ville de stå i skudlinien, sådan som du også mærker det. Derfor er det vores store glæde og hjælp, at Jesus har talt sådan til os. Amen.