Forside www.vivit.dk

Afhængig af Helligånden og apostlene

Prædiken-oversigt
Søg prædiken

6. søndag e. påske 28. maj 2017. Aarhus og København. Leif G. Jensen

Johannes 15,26-16,4
Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen.
Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig. Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer.

På Kristi Himmelfartsdag sang vi: ”Og se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende.” For han havde endnu meget at sige og gøre, men måtte vente med det, indtil frelsens værk var fuldendt på korset. Det ville han gøre efter sin Himmelfart ved sit Ord og sine Sakramenter. Og hvor han dog har arbejdet! Og været med sin kirke indtil i dag. Og han vil blive ved at være med at arbejde. Han arbejder i Moreira, Mozambique og Sydafrika. Og han er dig nær på din arbejdsplads, i din lejlighed og ved bibelkredse og om søndagen, når der i kalenderen står ”Gudstjeneste”.

I.

Jesus siger: Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Tiden mellem Jesu himmelfart og genkomst er ikke en tid, hvor vi bare venter, og hvor det nærmest er ligegyldigt, hvad vi foretager os, og hvor vi kan vælge, hvad vi har lyst til, fordi Jesus jo "er med os". Han er ikke passivt, men aktivt med os.

Jesus bad sine disciple vente i Jerusalem, indtil Helligånden kom over dem. Og derefter ville Helligånden, Sandhedens ånd, Talsmanden vidne om ham. Helligånden er Jesu ånd. Og det er Faderens Ånd. Han skal VIDNE OM JESUS! Med Ord. Og med Vand. Genføde mennesker, så de får livet med Gud tilbage.

Da Jesus blev løftet op til Himlen og satte sig ved Faderens højre hånd, begyndte missionens tid. Og lige siden er budskabet om frelsen i Jesus blevet forkyndt, undervist, proklameret, brugt til trøst, opmuntring, formaning, advarsel og irettesættelse, så vi, der er kristne, kan blive fuldvoksne i troen. Men også så andre, der ikke kender Jesus endnu, må høre om ham og komme til tro. Alt det vil Jesus gøre ved den Ånd, som han sendte til dem og os.

II.

Apostlene skulle ikke være passive tilskuere. For Jesus siger: Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen. Apostlene havde noget, som ingen af os har: Det havde været med Jesus fra begyndelsen. Derfor var de vidner på en anden måde, end vi kan være det. De var primære vidner. Jesus ville bruge dem til noget, som ingen af os nogen sinde kan bruges til: Han ville give dem sin Ånd, så de ved Ånden gav alt det videre, som han havde givet dem, så det også kunne skrives ned og være i den kristne menighed alle dage, indtil verdens ende. Deres ord er øjenvidners ord. Derfor bygger vi på apostlene. Deres ord er Jesu ord, og Jesu ord (Joh 15,26-2; Joh 14,26; 16,12-15).

Derfor kan Jesus også sige denne underlige sætning om dem: ”I skal gøre større gerninger, end jeg har gjort …” (Joh 14,12). Hvordan er det muligt? Større undergerninger, hvad angår helbredelser, opvækkelse af døde, omsorg for syge osv, er jo ikke muligt. Større kærlighed er heller ikke mulig. Han gav jo sit liv for os alle. Mon ikke Jesus derfor tænker på, at disciplene ville nå langt videre ud og med evangeliet og føre tusindvis af mennesker til tro på ham? Vores tekst i dag er således et løfte om, at de ville gøre disse store gerninger: vidne om hans frelse.

Den tjeneste er vi også med i. Vi er med som sekundære vidner. Vi har fået vidnesbyrdet af apostlene, som fik det af Jesus. Men Helligånden er hos os. Men ikke, som nogle tænker, ved at Ånden åbenbarer sig direkte for os i vore hjerter. Men sådan, at Helligånden åbenbarer sig for os og i vore hjerter gennem den vejledning, som han gav apostlene. Vi er totalt afhængige af apostlenes ord for at kende Helligåndens ord. Helligånden er "Talsmanden". Han kendes på ordet, han taler. Og det ord, han giver videre, er det ord, Jesus gav apostlene. Det er ikke et spørgsmål om at føle det eller have det som en mavefornem­melsen. Det er et spørgsmål om at kende apostlenes ord og læse det, høre det og sige det videre. Sådan lærte Palulus jo også Timotheus det: "Du har barnsben lært De hellige Skrifter. Og de er indblæst af Gud og derfor nyttige til alt" (2 Tim 3). Hold dig til dem i din tjeneste!

Hvis vi ikke synes, at vi kan tro, eller kæmper med tvivl og ikke mener, at vi kan bruges i Guds rige, da ved vi, hvorfor: Fordi vi ikke bruger hans ord. Hvis man kun spiser hver tredje dag og kun får franskbrød og en dessert, er det da så mærkeligt, om vi er svage? Sådan også med vores åndelige liv. Vi skal have føde. Ånden vil vidne og vil bruge os. Derfor må vi bruge Jesu ord, som vi har fået gennem apostlene, plus Gamle Testamente, som også er Åndens ord.

III.

Det tredje er, at Jesus fortæller os dette også for vore egen skyld: Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. Det handler altså ikke kun om, at andre skal høre. Vi er ikke selv fuldkomne kristne, som ikke mere behøver at lære og få trøst, opmuntring og vejledning. Tværtimod. Jesus har talt sådan, for at vi ikke skal falde fra.

Hvad er så frafald? Det er først og fremmest, at du ikke længere har brug for Gud og klarer dig uden. Ikke har brug for hans Søn, men klarer dig uden. Ikke har brug for tilgivelse, men klarer dig uden. Ikke har brug for nadveren, men klarer dig uden. Men også at du føler, at du ikke behøver at vokse i troen, og at du kan gøre som du vil med dit liv, fordi du er jo kristen uanset hvad. Det er her, frafaldet begynder. Kontakten mellem dig og din Frelser bliver svag. Alt muligt andet træder i stedet. Og du bilder dig ind, at det nok skal gå, indtil du en dag ikke mere opdager, at du ikke har troen. Kærlighed til penge, til den nuværende verden og ligegyldighed med hans hellige bud og at du ikke mere har brug for Jesus, det kendetegner frafaldet.

Men Jesus har tale sådan, for at vi ikke skal falde fra. Med ordet "sådan" henviser han til det, han havde sagt fra han begyndte at tale til dem denne skærtorsdag aften og frem til nu. Altså talen, som vi har i Johannes 13-16 plus hans bøn for os i kapitel 17. Men vi kan også tænke på alt det, Jesus lærte disciplene fra sin dåb til den aften, han blev taget fra dem.

Når vi er bange for at miste troen og falde fra, er disse ord til stor hjælp! Jesus har talt sådan, for at vi ikke skal falde fra! Læs Johannes-evangeliet kap. 13-17. Der er vel intet sted i Bibelen, hvor der fortælles så personligt og stærkt om vort forhold til Jesus og hans forhold til os. Han vaskede deres fødder. Han gav dem eksempel på kærlighed. Han sagde, at de allerede var rene på grund af det ord, han havde talt til dem. Han lovede dem sit nærvær ved Helligånden i tiden der kom. Og han lovede at give dem en glæde, ingen kunne tage fra dem. Derfor synger vi, hvad Jesus sagde: ”Jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende.” De ord må vi hvile i, når vi sammen bevidner, at Jesus er verdens frelser. Lad os gøre det som menighed og hver især, idet vi viser andre vor afhængighed af bøn og gudstjeneste. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 3.6.2017. post@vivit.dk