Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Ikke folket Israel eller Kirken, men Jesus Kristus er det sande vintræ

28. og 29. sep. 2024 i Kbh og Aarhus, LGJ

Johannesevangeliet 15,1-11
Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. 2 Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. 3 I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. 4 Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. 5 Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. 6 Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. 7 Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. 8 Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple. 9 Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. 10 Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. 11 Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.

Guds folk Israel forstod sig selv som Guds vinstok. Det havde Herren kaldt dem. En vinstok, han havde hentet fra Egypten. Befriet dem og ført dem til det forjættede land. De skulle bære frugt for Herren. De skulle være et vidnesbyrd om hans trofasthed og nåde. Og ud af dette folk skulle frelseren for alle folkeslag fødes.

Salme 80: Du rykkede en vinstok op i Egypten og plantede den, hvor du drev folkeslag bort; du beredte jorden for den, den slog rødder og fyldte landet. Bjergene blev skjult af dens skygge, Guds cedertræer af dens grene; den strakte sine ranker til havet og sine skud til floden. Men hvordan gik det denne vinstok? (Sl 80,9-12)

Hør, hvordan Herren taler til sit folk gennem profeterne.

Først profeten Esajas: Jeg vil synge en sang om min ven, min elskedes sang om hans vingård. Min ven havde en vingård på en frugtbar skråning. Han gravede den, rensede den for sten og plantede den til med vinstokke. Han byggede et vagttårn i den og udhuggede også en perse. Han ventede, at den ville give vindruer, men den gav vilddruer. ... Men nu vil jeg lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min vingård: Jeg vil fjerne hegnet om den, så den bliver afgnavet, nedrive gærdet om den, så den bliver trampet ned. … Han ventede ret, men der kom retsløshed. Han ventede retfærdighed, men der kom nødskrig. (Es 5,1-2 og 5-7)

Hør, hvordan Herren taler gennem profeten Jeremias: Jeg havde dog plantet dig som en vinranke, en ægte stikling. Hvor kunne du da forvandles til et vildskud, en uægte vinstok? Om du så vasker dig med sæbe og ødsler med lud, er du i mine øjne plettet af synd, siger Gud Herren. Hvor kan du sige: «Jeg er ikke blevet uren, jeg fulgte ikke Ba'alerne!» Se på din færd i dalen, erkend, hvad du gjorde, en letfodet kamelhoppe, der strejfer omkring, … Som tyven bliver til skamme, når han gribes, skal Israel blive til skamme sammen med sine konger og stormænd, sine præster og profeter; (Jer. 2:21-27) … De er brunstige og gejle hingste, de vrinsker efter hinandens koner! Skulle jeg ikke straffe dem for det, siger Herren, skulle jeg ikke tage hævn over sådan et folk? Gå langs vinstokkene, og ødelæg dem, men ryd dem ikke helt væk; riv rankerne af, de hører ikke Herren til. For Israels hus og Judas hus er troløse mod mig, siger Herren. (Jer. 5:7-11)

Derfor må han selv komme og gå i folkets sted. Og selv være den sande vinstok. Nye Testamente viser os ham fra først til sidst. I dag i Johannes 15 om vinstokken, den sande.

1) Han må selv blive det SANDE vintræ, for de var det ikke. «JEG ER DET SANDE VINTRÆ»

2) Han må rense dem og gør dem til grene på den sande vinstok, så de igen – i ham – kan være Guds folk. – De kunne ikke rense sig selv.

3) Han må sørge for frugten; den kommer ikke fra dem selv, men fra ham.

4) Og én ting mere: Han må også selv blive forkastet for sit folks synder og overtrædelser – han må selv blive en forbandelse for os.

Han må selv blive det SANDE vintræ, for de var det ikke. Det er vers 1 i evangeliet: «Jeg er det sande vintræ!”

I Salme 80 hørte vi, at Gud rykkede en vinstok op i Egypten og plantede den i Kanaan. Matthæus skriver, at Jesus også måtte hentes fra Egypten, for at profetien hos profeten Hoseas kunne opfyldes: Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: «Fra Egypten kaldte jeg min søn.» (Matt 2,15). Profetien lød sådan: ”Jeg fik Israel kær, da han var ung, fra Egypten kaldte jeg min søn.” (Hos 11,1).

Jesus trådte altså i folkets sted. Han gjorde det, som folket ikke kunne. Derfor måtte Sinai-pagten gå til grunde og erstattes af en ny pagt, den nye pagt ved Jesu blod, hvor Guds folk består af alle, som tror på JESUS KRISTUS, alle som er grene på den sande vinstok. Kun dem. Men også alle dem. Og hvordan bliver vi så grene på ham? Hvordan bliver vi indpodet i ham? Hvordan får vi troen og det evige liv.

Han må rense dem og gøre dem til grene på den sande vinstok, så de igen – i ham – kan være Guds folk. – De kunne ikke rense sig selv – hverken jøder eller hedninger: v.2-3 Og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer.

Renset ved ordet, Jesus havde talt. Ikke ved noget, de havde gjort. Renset ved af Jesus.

Samme aften havde Jesus som det første vasket disciplenes fødder. Jesus havde sagt til Peter: «Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.» Simon Peter sagde til ham: «Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!» Jesus sagde til ham: «Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele (Joh 13,8-10).

Og apostlene uddybede og forklarede det: Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. (Ef 5,25-27).

Så ved vi, hvordan vi bliver grene på vintræet: Ved Jesu ord, ved den hellige dåb og ved den tro, han skaber i os. Peter og Jakob forklarede det sådan på et møde i Jerusalem, hvor man drøftede missionen blandt hedninger: Og han har ikke gjort forskel på os (jøderne) og dem (hedningerne), idet han har renset deres hjerter ved troen. (ApG 15,9). Og han renser os igen og igen: ”Hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt” v2. Har du ikke brug for tilgivelse hver eneste dag? Jo. Og det er sådan, han renser os. Ved at tilgive os.

Han må sørge for frugten; den kommer ikke fra dem selv, men fra ham. Han siger: Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre (v4-5). Overvej et øjeblik, hvordan lyset blev til! Hvordan? Ved at Gud sagde: ”Der skal være lys!” ”Bliv lys!” Og der blev lys. Når Herren, som selv er Guds ord, taler til os, er det med samme styrke: Jesus sagde samme aften: Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; (Joh 14,1-2). Og dette ord gav dem troen.

På samme måde, når Jesus siger til os, som tror på ham: ”Bliv i mig, og jeg i jer”, da bliver de i ham. Han befaler det, og han gør det med sit ord, at de bliver i ham. Og han bliver i dem. Så bærer de meget frugt. For uden ham, kan de slet ikke gøre noget. Det er ham, der gør det, ligesom det er vinstokken, der sender saft ud i grenene. Det er et stort evangelium. Det er Ham, Jesus, der gør det, han siger vi skal: Han bevarer os og lader os bære frugt.

Og én ting mere: Han må også selv blive forkastet for sit folks synder og overtrædelser – han må selv blive en forbandelse for os. Han siger jo: Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt (v6).

Det er vanskelige ord at lytte til. Men det er sandt. For uden at han renser os og bevarer os ved troen i ham, er alt tabt. Alt. Vi kastes væk og visner – og grenene samles sammen på den yderste dag og brændes i evighed. Det fortæller Jesus flere andre steder. Når denne frygt rammer os, da tænk på, at han også her gik i vort sted. Han er den sande vinstok. Vi duede ikke. Men han, som duede og var den sande vinstok, med ham skete det forfærdelige: at han blev forkastet – kastet bort – hængt på et kors – forbandet af Gud og mennesker. Det er evangeliet til os, så vi klynger os til Jesus Kristus. Da er al dommen jo fjernet. Han siger jo også: Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. … Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen (v9 og 11). Den kærlighed gør os glade. Og alt er vel. Han er den sande vinstok, vi er grenene. Vi er renset ved vandbadet ved ordet. OG han renser os med syndernes forladelse, så vi kan bære frugt for ham til hans ære og til gavn for vor næste. Amen

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk