Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Derfor tror vi på Jesus!

6. søndag e. påske, 2. juni 2019, LGJ
Salmer: 238v1-6, Rom 14,7-8, 305, 226 // 286, 430, 238v7-10. Udgangsvers: Sl 139: Du omslutter mig.

Johannes 15,26-16,4:
Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen. Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig. Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer.

I. VIDNER ER VIGTIGE

Nogle gange betyder vidner alt. Ved en påkørsel i trafikken, kan det være afgørende at have vidner. Få fat i nogle, der så det. Skriv bilnummeret ned. Det kan afgøre hvem, om bilen bliver erstattet. Og i retssager. Her afgøres sagen af vidner. Hvis de virkelig var til stede og så, hvad der skete, kan dommeren afgøre en sag.

Hvordan er det med vores tro på Gud? Nogle påstår, at det er en anden slags virkelighed, hvor der ikke er brug for vidner. De mener, at tanker om Gud kommer indefra, fra personlige indre oplevelser. Her går man ud fra, at det guddommelige findes i mennesket, og at vi derfor ikke behøver vidner udefra, men skal lytte til sin indre stemme.

Men meningsløshed og håbløshed skyldes jo ikke kun indre oplevelser, men stammer fra virkeligheden omkring os: Fra vold, terror, forurening, skyld og død. Hvordan kan nogen da finde hjælp i en indre stemme og tanke, som kommer fra os selv? Nej, det giver os ingen tro og glæde, men kun forøget usikkerhed og mere frygt. At nøjes med sine egne tanker når det gælder troen på Gud, vil i virkelighedens verden svare til, at man fører en sag alene på sine egne indlæg og vidnesbyrd, uden at andre bekræfter noget som helst for os.

II. TALSMANDEN og APOSTLENE er VIDNER

Jesus siger i evangeliet, at der er langt bedre vidner for os og vores tro end det, der stammer fra os selv: ”Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen.” For at et menneske kan få tro og tillid til Jesus Kristus, er der disse to afgørende vidner: Talsmanden og apostlene. Disse vidner fortæller os om Jesus Kristus og giver os vished om, at Jesus er vejen ud af meningsløshed og hjælper i skyld, i lidelse og når vi skal dø.

Jesus siger: ”Talsmanden … skal vidne om mig!” Og han kalder ham ”sandhedens Ånd”. Jesus fortæller, at denne Ånd (som vi også kender som Helligånden) vidner om ham. Jesus lovede sine apostle, at han ville sende Talsmanden, som ville minde dem om alt det, Jesus havde sagt og gjort i løbet af de tre år, de var sammen med Jesus. På den måde ville apostlene blive vidner, som man fuldt og fast kunne stole på.

Og han føjer han til: ”Også I skal være vidner, for I har været med mig fra begyndelsen!” Apostlene hørte Jesus’ prædikener og modtog hans undervisning. De så, at han uddrev dæmoner. De så, at han tog sig af de syge og helbredte. De så, at han gav en enke i byen Nain sin søn tilbage fra døden. De fulgte Jesus til Jerusalem og så ham blive korsfæstet. De sad i fortvivlelse tre dage, indtil han vendte tilbage fra døden. Det blev de vidner om, fordi de havde været sammen med Jesus hele vejen, og fordi Jesus gav dem sin Ånd, Talsmanden. De fortalte det. Og de skrev det ned i de fire evangelier.

III. VIDNESBYRDET FINDES I EVANGELIET

Derfor læser vi hver søndag fra evangelierne i Nye Testamente i vores gudstjeneste. Vi lytter til apostlenes vidneudsagn. De var øjenvidner til det, der var sket i virkelighedens verden. De huskede det og skrev det ned. Når vi står over for meningsløshed og ikke kan finde det guddommelige i os selv, men kun uro, tvivl og tomhed, da hjælper det i den grad at lytte til Evangeliet.

I evangeliet ser vi Jesus fra siden og forfra og bagfra. * Du hører, hvorfor han blev menneske. Du er til julegudstjeneste og juleevangeliet. Du synger det i en julesalme. Hyrderne, Maria og Josef og de vise mænd fra østerland er dine vidner. * Senere hører du måske Jesus’ bjergprædiken i en gudstjeneste eller bibeltime. Jesus taler til mennesker, der sørger og hungrer efter retfærdighed. Og han gennemgår de 10 bud for dem, så de mærker, at skyld og det onde også kommer inde fra deres hjerter. Og du hører det som ord til dig. * En anden søndag hører du, at han tog sig af en spedalsk, en lam, en blind og en tigger. Du mærker hans barmhjertighed. Du fornemmer hans kærlighed. Du ser det med troens øjne. Og du tror på Jesus! * Og de sidste søndage her i kirken har vi hørt, hvad Jesus sagde til sine disciple den sidste aften før sin død på korset. Du hører det, som om du selv var tilstede dengang. Jesus vaskede deres fødder og sagde: Nu har jeg vasket jeres fødder som jeres tjener. Sådan skal I også gøre mod hinanden. Det kunne de ikke sige sig selv. Men Jesus sagde det. Det er til dig. Du er renset og ren. Og du skal tjene din næste!

Når vi hører Evangeliet standser det vores tankestrøm om os selv, alle de tanker, hvor vi kæmper og forsøger at pumpe selvtilliden op indefra. Med evangeliet renser Jesus os for vore synder. Han giver os tillid og tro på Gud. Han giver os samtidig fællesskab med andre mennesker, som tror på Jesus. Og sammen tør vi stole på, at Jesus knuste den Onde og Døden, da han opstod fra graven. Det er alt sammen ikke noget, du har fundet på. Du graver det heller ikke frem hos dig selv. Det er sket i virkeligheden for 2000 år siden. Og nu bliver det givet til dig. Øjenvidnerne påstår det. Ikke kun en eller to, men 12 apostle. De siger det samstemmende. Og de fortæller også om, at Jesus i dag er HERRE i hele verden. Han blev Kristi Himmelfarts dag løftet op til himlen og sidder lige nu ved Gud Faders højre hånd og er med sin kirke alle dage indtil verdens ende. Jesus er den mægtige Kristus og din menigheds Herre. Det ved vi, fordi Talsmanden og Apostlene har givet os Evangelierne.

IV. DET ER TROVÆRDIGT!

Nu kan nogen af os måske alligevel få en tanke, at det hele er noget, de fandt på, eller at kristendom er en form for fanatisme og fundamentalisme. Da er det en hjælp at vide, hvordan det gik apostlene. Jesus sagde til dem: ”Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig.”

I en retssal får vidner at vide, at de skal tale sandt. Og at ellers kan de blive straffet. Men de vidner, som bærer kristendommen og vores kristne tro, var det lige modsat med. De blev ikke truet til at sige, at Jesus var deres frelser, men de fik at vide, at de ville blive forsøgt truet til tavshed. Man ville forsøge at hindre dem i at fortælle alt dette gode om, at skyld og død var besejret, og at Jesus er Herre og frelser. Det er så underligt og mærkeligt. Det er så ondt. Og når de så alligevel stod frem som vidner om Jesus, mærker vi, at de er drevet af noget andet end fanatisme. Næsten alle apostle blev de martyrer. De blev henrettet af denne verden, mens de holdt fast ved troen på Jesus som verdens Frelser. Ikke fordi de var fanatiske fundamentalister, men fordi Jesus havde grebet dem med sin nåde og kærlighed og givet dem håb. De så hvad meningen med livet var og er.

V. NÅR VI LEVER TROENS LIV, HJÆLPER VI ANDRE TIL TRO PÅ JESUS

Jeg vil slutte med nogle ord fra søndagens brev-læsning i 1. Petersbrev 4. Her får vi at vide, at det betyder meget, hvordan vi lever og er over for hinanden. Apostlen Peter skriver: Hold fast ved den indbyrdes kærlighed, for den skjuler mange synder! Skjul hinandens synder med tilgivelsen! Det gør godt. Og hvor er det dog nødvendigt. Bevidn kærligheden for hinanden i familien og i menigheden! Det er ikke fanatisme, men det er kærlighed, som kommer fra Gud. Når du gør det, bevidner du, at den kristne tro er sand. Og han fortsætter: Tjen med den kraft, Gud giver! Stil jer til rådighed og tjen hinanden og andre. Spørg ikke kun efter, hvad de andre kan gøre for dig, Når du gør det, bliver er du med til at gøre det troværdigt. Gud virker jo gennem dig med sin kraft.

Når vi gør det, vil vi nok også møde modstand i verden. Måske latter og ringeagt. Måske ensomhed i et gudløst samfund, fordi du holder fast ved at leve efter Guds gode bud. Omkostningerne ved at være kristen kan være store. Men hvad gør det, at vi har brugt livet til det, det skulle bruges på: næstekærlighed, tilgivelse og at tjene hinanden og andre? Det er netop meningen med at være menneske. Og da må andre synes om det eller lade være. Vi tror på Jesus, fordi vidnesbyrdet om ham er sandt og fylder os med håb og mening. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk