Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

JESUS elsker til det sidste

Skærtorsdag, 28.3.2024, Kbh og Aarh. (LGJ)

Joh 13,1-16

Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste.

Og mens de holdt måltid - Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud –

så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: "Herre, vasker du mine fødder?" Jesus svarede ham: "Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det." Peter sagde: "Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder." Jesus svarede: "Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig." Simon Peter sagde til ham: "Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!" Jesus sagde til ham: "Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle." Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene. Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: "Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.


KÆRLIGHED TIL DET SIDSTE

Han elskede dem indtil det sidste! Det er en hovedsætning og en hovedsag i vor kristne tro. ”Jesus elsker indtil det sidste”.

Vores kærlighed er ustadig. Men Kristi kærlighed er stadig, varig, uselvisk. Han gør det, en slave gør: Vasker disciplenes fødder. Bøjer sig ydmygt.

Samtidig mærker vi, at hans kærlighed er fast og stærk, og at han er deres og vor Herre. Han sætter Peter i rette: ”Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.” Og han advarer Judas. ”I er rene, dog ikke alle!”

Han er frelseren, som gør det nødvendige for dem. Evangelisten forkynder: Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; … Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud. Ét med Faderen, men også inderligt forenet med os for at Frelse os.

Det vidste Jesus. Og vi ved det, fordi øjenvidnerne, hans apostle, fortæller os det. Hans kærlighed Faderens kærlighed til os. Hans kærligheden er vores redning.

Kærligheden består ikke i, at vi efterligner ham og elsker hinanden, kærligheden er, at han elskede os og ofrede sig selv for os. Han døde på et kors og led vor straf. Johannes fortæller det sådan: Jesus vidste, at hans time var kommet, hvor han skulle gå bort. Det var forfærdeligt for ham. Og godt for os. For han skulle ofres som Guds Lam for vore synder. Han gør det uopfordret. Sådan er han i sin kærlighed. Gør det nødvendige. Og gør det helt færdigt.

KÆRLIGHEDEN AFSLØRER VOR URENHED

Vi mærker, at kærligheden tager fat, overtager og går forrest. S å rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig.

Hvor fik han klædet fra? Og vaskefaddet? Og vandet? Jo. Det havde disciplene forberedt. De havde forberedt og ventede på, hvem Jesus ville bede om at være slaven, der vaskede deres fødder. Og så vælger han sig selv.

Hvem skal gøre det beskidte arbejde i dit hus, i din familie, i din menighed? Lurepasser du nogle gange og venter på, at andre gør det?

Her ved påskemåltidet, viser det sig, at en farlig urenhed truer ved bordet. Den kommer ikke fra maden, heller ikke fra uvaskede hænder, men fra deres egne hjerter.

Vi erkender den dårligt hos os selv. Vi har svært ved at tro, at vi er syndere fra fødslen, selv om der er beviser nok, både i Skriften og i virkeligheden. David siger det et sted: ”Jeg var en synder fra min mor undfangede mig.” Han behøvede renselse og frelse.

Jesus afslører disciplene og os. Han gør det med sin kærlighedshandling. Vi får også noget at vide om hinanden og om os selv, om vores familie, forældre og børn. De og vi behøver, at han renser os for vor synd.

KÆRLIGHEDEN RENSER MED VAND OG ORD

Nu siger han: "Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig." Simon Peter sagde til ham: "Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!" Jesus sagde til ham: "Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle."

Judas var truet. Og de to Johannes og Peter var truet. Det var jo dem, som havde fået opgaven: at forberede (Luk 22,8).

Du og din familie og din menighed er også truet. Han må rense os hver især, hvis vi skal have fællesskab med ham. Det frygtelige er jo, at vi ellers ikke har lod og del sammen med ham.

Det kan vi mennesker umuligt indse af os selv. Går det ikke godt med mig uden? Det tænkte Peter. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: "Herre, vasker du mine fødder?" Det tænker du måske også.

Jesus ved, at der skal renselse til. Forureningen i vore hjerter hjerte kan ikke forenes med Gud og hans hellighed og retfærdighed. Du må og skal renses. Og se på Jesus, hvad det koster ham til sidst på korset, da han bærer vore synder og tager vor straf og vor død på sig.

Her ved aftensmaden rensede han dem med VAND. Og efter sin opstandelse indstiftede han DÅBEN og sagde: ”Den, som tror og bliver døbt, skal frelses!” Og ”Gå hen og gør alle folkeslag til mine disciple, idet I døber i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.”

Selv om vi ikke begriber det, er det bydende nødvendigt, at han renser os i Dåbens vand og ved det Ord, som er knyttet til vandet. Her redder han os.

Peter havde svært ved at fatte det. Det vidste Jesus. Han sagde jo: "Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det." Og Peter forstod det senere. Han skrev om dåben i sit første brev: Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse (1 Pet 3,21).

Vor Frelser og Herre renser i dåbens bad vore hjerter med vand ved ordet. Her i dåbens bad får vi, som han siger til Peter ”lod og del med ham.” Dåben giver glæde, fremtid, perspektiv og frelse.

KÆRLIGHEDEN FORENER DISCIPLENE INDBYRDES

Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: “Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.

Gå ikke hjem fra kirke uden at tage dette forbillede med. Tag det med. Hæng det op et sted, hvor du ikke kan undgå at se det dagligt. Forbilledet. Det kan være din dåbsattest. Eller det kan være et krucifiks.

Vi må bruge den kærlighed, han har til os i vort forhold til mor og far, søskende, ægtefælle, børn og børnenebørn og til søstre og brødre i menigheden.

Vent ikke på, at de gør det ringe arbejde, så du slipper fri.

Han spørger os: ”Forstår I, hvad jeg har gjort ved jer? Det var et forbillede jeg gav jer.”

Frelsen er Frelse. Dåben renser os og giver os fællesskab med Gud. Men det er samtidig en renselse, som er jeres forbillede. Brug den.

Når vi bruger forbilledet i vores menighed og familie, er der ingen ældre, som får lov at sidde ensomme, ingen børn, som bliver overset, ingen ægtefælle, som får lov at slæbe hele læsset alene, igen bror og søster i menigheden, som mangler forståelse og trøst og hjælp mod synd og lidelse. For den kristne står klar og er rede til at hjælpe andre.

Og selv om vi kender til det, kender vi også til fortsatte svigt hos os selv, i vor familie og menighed. Men kan vi huske på, at han elsker os til det sidste.

Der er uendeligt mange gode grunde til at bruge forbilledet. Vi tager imod renselsen i sakramenterne, og vi bruge renselsen til tjeneste i morgen. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk