Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Jesus elskede til det sidste

Skærtorsdag 14.4.2022 i Kbh og Aarhus, LGJ
Salmer: 152, 177, 417, 416, 431, 179

Prædiketekst: Johannes 13,1-15
(læses i løbet af prædikenen)

1.
Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen. Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste.

Jesus elskede dem indtil de sidste. Han ændrede sig ikke, da kan kom under pres og blev fanget og dødsdømt. Han reagerede ikke med vrede, da disciplene svigtede til sidst. Kærligheden udholder alt, tåler alt. Sådan er vor HERRE. God. Hele vejen igennem.

Sådan en kærlighed har vi ikke, selv om vi gerne ville, at vi var gode og kærlige altid. Vi er måske temmelig kærlige og flinke, så længe vi har overskud. Men når et menneske bliver sat under pres, viser det alle sine dårlige sider. Ondska­ben, grusomheden kommer frem, når soldater er på slagmarken. De kan gøre ufatte­lige ting, røve og voldtage civilbefolk­ningen. - Vi kan ikke forestille os, at vi kunne gøre sådan. Men kender du ikke til, at du ændrer dig, når du er syg og presset. Og vi må bede om undskyld og siger: ”Jeg var ikke rigtig dig selv.” Men det var jo mig selv. Det var den uhygge­lige side af mig. Derfor behøver vi Jesus!

Og der er en anden uhyggelig skygge i skærtorsdags-beretningen: Djævelen. Og mens de holdt måltid - Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; Judas havde indgået aftalte om at forråde Jesus for 30 sølvpenge. Djævelen stod bag. Det er en forfærdelig magt, som ingen af os kan stille noget op imod. Men det kan vor HERRE Jesus. Kald på ham! Se, hvad han betalte for dig. Se ikke på de 30 sølvpenge, men på hans blod, som han har betalt for dig. Da viger Satan.

2.
og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud

Evangelisten fortæller, hvor Jesus har sin styrke fra: Fra Faderen! Han vidste, at opgaven at være offerlammet var givet ham af Faderen. Han vidste, hvem han og hvad han skulle. Han var udgået fra Gud og blev menneske, og skulle vende tilbage til Gud. – Han er Gud i sit væsen og blev menneske. - Anderledes med os. Og dog. Guds barn i dåben – og han har lovet dig evig salighed! Hvilken kraftkilde.

- så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Det gør han fordi disciplene ikke havde gjort det. De andre evangelister fortæller, at Jesus havde bedr Johannes og Peter om at forberede påske­måltidet. Alt var klar. Påskelammet. 13 pladser til Jesus og de 12. De havde også lagt et klæde klar, vand og vaskefad. Det var skik og brug at vaske deltagernes fødder. Johannes og Peter havde fået til opgave at forberede. En ære. Mon de så også skulle vaske de andres fødder? Nej, Jesus ville vælge en af de ringere til at gøre det. En, som hellere måtte se at komme i gang med at tjene de andre. Men ingen tog det af sig selv.

Men nu gjorde Jesus det. Hvor var det flovt. Flovt at vi sætter os over andre! Og ydmygen­de, at der er en, som må tage vor skyld og dø i vort sted. Men samtidig også forunderligt. Sådan en Herre har vi.

3.
Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: "Herre, vasker du mine fødder?" Jesus svarede ham: "Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det." Peter sagde: "Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder."

De andre havde tager imod Jesu tjeneste. Måske med en blandet følelse af at de er blevet ydmyget og hjulpet på samme tid. Sådan som du måske også føler det, når du knæler ved alteret. Du siger stærke ord om dine egne synder. Du indrømmer, at du har krænket Gud med tanker ord og gerninger. Du siger endda, at du er uden undskyldning. Der er sikkert forklaringer og grunde til, at du gjorde, som du gjorde, men ingen undskyldning! Og da siger præsten med mandat fra Jesus, som hang på korset: ”Dine synder tilgives!”

Det er absolut nødvendigt. Jesus sagde jo: "Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig." Simon Peter sagde til ham: "Herre, så ikke kun fødderne, men også hæn­derne og hovedet!" Jesus sagde til ham: "Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele.”

Samme aften fortæller dem, at han er det sande vintræ, og de er gre­ne­ne. Og han taler om, at han vingårds­man­den renser grenene ved at beskære dem. Her sier han: ”I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer!” Deres renselse skyldtes, at renset dem med sit ord. Det er vores også, når Jesus siger: ”Din synd tilgives dig!” Det er det, der ligger i Jesu ord, når han siger: Den, som er badet, behøver ikke at får vasket andet end fødderne. Bare et ord, som du klynger dig til i tro, fordi det er Jesus, der siger det til dig.

4.
Og I er rene; dog ikke alle." Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.

Det var Judas, han tænkte på. For Judas ønskede 30 sølvpenge og foragtede, hvad Jesus gjorde. Den, som tror og bliver døbt, skal frelses, men den, som ikke tror, skal dømmes!

Jesus er Guds lam, som bar verdens synder, også alle Judas’ synder. Men i stedet for at tro på Jesus, solgte han Jesus for ussel mammon. Var der tilgivelse for Judas? Ja, men han gik sin vej. Og det var nat! fortæller evangelisten. Peter gik også. Men han gik udenfor og begyndte at græde. Og han huskede Jesu ord om hans synder. Og påskemorgen sagde kvinderne til ham: Jesus lever. Og han har sagt, at vi særligt skulle fortæller det til dig, Peter.

”I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer.” Når du ikke har andet end Jesu ord, da har du alt, hvad du behøver. Du lever. Du er tilgivet. Du har det evige liv, fordi han siger: Dine synder er tilgivet!

Og han kommer os i forkøbet og giver os endnu en grund til vished: nemlig vandet i din dåb. Du blev døbt med og Helligånd, er GENFØDSLENS bad. Du blev renset for alle dine synder. Og hvis du stadig er usikker og ønsker endnu et bevis, da får du også det: Han indbyder dig til påskemåltid, hvor du får hans legeme og blod under brødet og vinen. Da har du ham, Jesus er din. Det er han bare. … Derfor kalder vi Ordet, Dåben og Nadveren for Guds nådemidler.

5.

Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: "Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.

Er der så ikke noget, vi skal gøre for at blive frelst? - Nej. Det har han jo gjort. Men der er noget, vi skal gøre for hinanden. Han siger jo: Forstår I, hvad jeg gjort mod jer? Han har hjulpet dem. Været tjener for dem. Vores Herre og Mester har bøjet sig ned og gjort det, som man ikke kunne forvente af en Herre.

Skylder vi da ham og hinanden noget? Ja, at gøre det samme. Tjene hinanden. Der er nok at gå i gang med i familien. Der er nok at gå i gang med overfor dine søskende. Der er nok at gå i gang med overfor din kone og mand. Der er nok at gå i gang med overfor din nabo pog på arbejdspladsen. Der er nok at gå i gang med her i menigheden.

Hvad får vi så ud af det? Intet. Men Gud får ære og mennesker for gavn af det. Og det er ikke så ringe. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk