Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Det forstår vi først, når Gud viser os det i Skriften!

Palmesøndag 10.4.2022 Aarhus og København, LGJ

Salmer 71, 178, 150, 151, 179

Johannes 12,1-16
Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham. Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: "Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?" Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for penge­kassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den. Da sagde Jesus: "Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid." Den store skare af jøder fik nu at vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus. Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jeru­salem. De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge! Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet: Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer, ridende på et æsels føl. Det forstod hans disciple ikke straks; men da Jesus var herliggjort, kom de i tanker om, at dette var skrevet om ham, og at det var det, man havde gjort med ham.

 

1. DISCIPLENE FORSTOD IKKE STRAKS

Det forstod hans disciple ikke straks. Sådan har vi det også. Der er så meget, vi ikke forstår. Eller vi forstår det ikke straks. Det gælder særligt, når der sker noget, som på ikke svarer til det, vi forestillede os. Vi tænkte, at livet ville blive godt, at vi ville blive velhavende og være raske. Vi forstillede os, at andre ville se noget op til os. Men livet blev anderledes.

Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel. Vi ser med på afstand. Vi, som læser det i Skriften efter det skete, ved, at det gik, som det gik. Han kom sagtmodig og ydmyg – ridende på et æsel. Men disciplene forstod det ikke straks. Der var også noget andet, de slet ikke fattede: At han skulle lidt ondt og korsfæstes og dø. Hvordan kunne han være deres konge og frelser, hvis han skulle dø?

Hvordan gik det så til, at de forstod det senere? Johannes fortæller os det: Men da han var herliggjort, kom de i tanker om, at dette var skrevet om han, og at det var det, man havde gjort med ham. Det var ved at læse Profeterne, at de forstod det senere. De tænkte sig ikke til det, men lyttede sig til det. Sådan er det også med os. Skal vi forstå det svære i livet, må vi lytte os til svaret fra Bibelens ord. Direkte svar og indirekte svar. Skal vi ære Jesus for, at han døde på et kors og blev begravet, må vi lytte til Guds ord, til prædiken om hvad han har gjort for os. Ellers fatter vi ikke Frelsen!

 

2. JUDAS FORSTOD IKKE

Der var også noget andet, som var svært at forstå. Judas forstod ikke, hvorfor Maria skulle spilde 300 denarer på Jesus. Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellug­tende olie. Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: "Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?" - Hvorfor skal der ødsles sådan på Jesus, når det kunne gavne de fattige?

Vi kan også være træge til at forstå, at det er godt at ære Gud, ære Jesus, ofre og give sig hen for ham. Og når nogle gør det, da synes de andre måske, at det er for meget. For vildt. Judas kritiserede Maria! Sådan kan kristne også møde modstand, når de ofrer til Guds rige. Og det lyder jo også meget rimeligt, at det er bedre at give til fattige end at ære Jesus. Var det ikke netop de fattige, Jesus hjalp? Skal vi da ofre for at ære at han døde og blev begravet? Jo. At bygge en flot kirke, at ofre penge, så bægeret på alteret er af sølv, at kirken holdes lige så fin som vore egne huse, at der er gode stole og flot udsmykning, det er ikke spild af penge. Det er med til at vise hen på Jesus, hvor meget han gav for os. Det gør ikke noget, at gæster i gudstjenesten kan se, at der ikke er sparet. Det er jo sådan der står om Gud, vor far: Gud sparede ikke sin egen søn, men gav ham hen for os alle!

Maria gav den dag 300 denarer. Det var 300 daglønninger. I dag ville det svare til mellem 100 og 200.000 kr. Ødslet bort på Jesus den aften og til hans begravelse. For Judas virkede de som unyttigt frås. Og måske også for os. Hvor længe havde det ikke taget hende at spare så meget op? Længe! Men det havde hun gjort. Hvordan var det muligt for en fattig Maria? Men det sker også hos os. Det sker ikke så sjældent, men det er ikke altid, at det bliver opdaget.

 

3. MARIA FORSTOD

Jesus sagde om Maria: "Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves.” Altså: lad hende gemme den til min begravelse. Der var noget Maria havde forstået. Hun havde lært noget om hans offer, lidelse og kommende død og begravelse, da hun sad ved Jesu fødder, når han var på besøg i deres hjem i Betania. Hun havde set Jesus opvække sin bror Lazarus ud fra graven. Hun mærkede, at Jesus var på vej i døden, og hun salvede ham. Og resten gemte hun til hans begravelse.

Vi er også med til at bevidne, at Jesus døde for vore synder og opstod påskemorgen, når vi samles til gudstjeneste. Og det er vigtigt både for Jesus, dig selv og de andre i menigheden. Når vi går til nadver bevidner vi hans død. Og når vi døber vore børn og andre, som kommer til tro som voksne, da bevidner vi Jesu opstandelse. Han virker hos os med sin opstandelseskraft. Det skal der bruges kræfter og tid og penge på at holde gudstjeneste. Der skal være varme er i kirken, når det bliver fortalt. Folk skal føle sig velkomne, når de kommer. Og kirkebænken må gerne være god at sidde på. Der må gerne være et fint kor, som lovpriser Jesus. Og et orgel til vores salmesang. Korset på alteret. Og en bibelsk prædiken og bibelsk undervisning. Derfor skal der spares sammen, som Maria sparede sammen.

 

4. DE FATTIGE OG JESUS

Men hvad så med de fattige? Vil Jesus da tage fra dem? Nej. Han siger jo: "Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid." Sådan knytter Jesus evangeliet sammen med diakonien. Næstekærligheden vokser ud af Guds kærlighed til os. Vi lever med dette dobbelte formål: AT ære Gud for hans frelse. Og at være til gavn for hinanden og andre. ”Dig til ære, os til gavn”, som vi synger i et bordvers.

Det ved vi, fordi det står i Skriften. Vi forstår det ikke straks. Vi kan ikke tænke os til det. Vi forstår det, når vi læser i Bibelen. Fx i Filipperbevet 2: I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig … og bekender: Jesus er Herren.

Åh, hvor har vi dog brug for at høre det her. Hvad Jesus har gjort for os. Det er den glæde, som drev Maria den aften. Når vi ser, hvordan HERREN ikke sparede på noget som helst, men gav sig selv hen for os alle, da kan det få os til at spare sammen i ugens løb og i årets løb ligesom Maria, så vi kan give både til, at t der kan blive prædiket ofte og meget og stærkt om Jesus her i kirken, og så der kan være penge til varme og til børnekirkens arbejde, men også til forfulgte kristne i Afghanistan og til børn ved børnehjemmet i Moreira. Alt det gør Gud for os, når han i viser os, han ikke sparede på noget for at frelse os. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk