Jesus giver os det evige liv

16. september 2018, 16. søndag e. trinitatis. Aarhus. Leif G. Jensen
Salmer: 677, O salig den ..., 675, 190, 678, 202.

Johannes 11,19-27
Mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. Martha sagde til Jesus: "Herre, havde du været her, var min bror ikke død. Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig." Jesus sagde til hende: "Din bror skal opstå." Martha sagde til ham: "Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag." Jesus sagde til hende: "Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?" Hun svarede: "Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden."
Jesus sagde til hende: "Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?" Hun svarede: "Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden."

Lazarus’ sygdom og død hvilede som en tung skygge over hans søstres liv. Og vi ved, hvad det handler om. For vi erfarer ligesom dem sygdom og død i familien, i vores menighed og i vort eget liv. Men hvorfor? Hvorfor skåner Gud os ikke for sådanne triste oplevelser?

Evangeliet viser os, hvorfor det skete for Lazarus og hans to søstre. Jesus sagde jo disse ord, da han hørte, at Lazarus var blevet syg: »Den sygdom er ikke til døden, men tjener til Guds herlighed, for at Guds søn skal herliggøres ved den« (v4). Gud fører os på samme måde. Han lader os erfare sygdom og død. Og han lærer os, at vor kristne tro og vores eksistens som menighed er truet, som om alt håb var ude. Men netop da er han hos os og siger: ”Jeg er Opstandelsen og Livet. Den, som tror på mig, skal leve, selv om han dør!” Derfor gælder det for enhver kristen, som er døbt og tror på Jesus: Ingen sygdom er til døden! Den er tjener et det store formål, at vi sover ind og kommer hos Herren. Sådan herliggøres Guds søn for os!

Hør to afsnit fra Nye Testamente, hvor døden beskrives som at sove hen: 1 Kor 15,6: Dernæst blev han set af over 500 brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen. 1 Thess 4,13: ”Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede.”

Derfor skal vi ikke sørge ”som de andre”, der ikke har noget håb. – En god nabo sagde for ikke ret længe siden til mig: ”Det må være trist at være præst, når man skal begrave mennesker, som er døde, og være med de efterladte i sorgen.” Og jeg indrømmede, at det jo er svært og trist. Men jeg føjede til, at vi har håb, fordi Guds Søn Jesus døde og opstod, for at vi skal opstå. ”Vi synger om opstandelsen med håb i kirken og ved graven!” - ”Ja", sagde han, "men det hjælper jo kun dem, som tror. Jeg er ateist. Du skal ikke glæde til at blive gammel. Det er så dårligt!” Han sagde det med et glimt i øjet. Og jeg smilte tilbage og sagde: ”Ja, jeg er også i tresserne og mærker det.”

Men så tænkte jeg på samvær med de ældste medlemmer i menighederne. De bærer et håb, som lyser for andre. Jeg tænker også på en ældre psykisk syg kirkegænger, som ringer flere gange om ugen og siger: ”Vil du læse evangeliet til på søndag for mig”. Og jeg læser det. Han siger bagefter i telefonen: ”Det er smukt.” Vi hørte i dene uge Jesus sige: ”Din broder skal opstå!” Den mand siger til mig: ”Gud er ikke ond. Gud er god.” - Jo, også kristne sørger. Men på grund af Jesus er vores sorg anderledes. Vi sørger ikke som de andre.

I. MEDFØLELSE I SORGEN

I evangeliet fortælles, at mange jøder kom ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror (v19). Hvor er det godt at høre og mærke! Sorgen forsvandt ikke. Men de blev trøstet i sorgen. Og de har hjulpet de to søstre til at hvile i, at deres bror skal opstå. Martha siger det i samtalen med Jesus: v24: ”Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.” Det vidste hun fra Salmerne og profeterne. Og fra jøderne, som havde trøstet hende. Og fra Jesus, som havde besøgt dem og undervist dem.

Vi kan give os til hinanden i sorgen. Og trøste hinanden. Som der står i 1 Thess 5,10-11: ”Vor Herre Jesus Kristus døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover, skal leve sammen med ham. Trøst derfor hinanden og opbyg hinanden, som I også gør!”

II. SAMTALE MED JESUS

Martha og Maria troede på, at Jesus kunne have helbredt Lazarus. Og de sagde det til ham. ”Herre, havde du været her, var min bror ikke død” (v21). Og Maria gentog det: Hun faldt ned for hans fødder og sagde: ”Herre, havde du været her, var min bror ikke død” (v32). - Jesus kunne have forhindret deres smerte, hvis han var kommet 4 dage tidligere. Men han udskød bevidst sin rejse, så Lazarus nåede at dø, før han ankom.

Gud kan også forhindre, at vi bliver syge og dør. Og det gør han jo for de fleste af os i 70 år eller mere. Men Gud har samtidig sat en grænse for vores liv på jorden. Det gjorde han, da han sagde: ”Af jord er du kommet, til jord skal du blive!” Gud står bag disse ord og bag dødens virkelighed. Men han står der med Frelsens virkelighed. Derfor kan vi også komme til HAM, når vi rammes, sådan som Martha kom til ham. Og Gud herliggøres, når vi bliver tilgivet og tror på frelsen af nåden, og når vi bevidner det overfor andre.

Martha sagde: ”Hvis du havde været her…” og tilføjede: ” Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig!” Det kan vi også sige, fordi vi kender Guds løfter og kender Jesus! Læg mærke til, at hun lægger det helt over til Jesus: Hun siger: ”Hvad du beder om!” Jesus, du ved, hvad der er bedst. Og når du beder om det, der er bedst for Lazarus og Maria og mig, da får du det. Det bedste er ikke altid, at livet forlænges. Det er for lidt at ønske, at livet varer, til vi er 70 eller 90 eller 110. Jesus giver noget, der er langt bedre. Og det giver han både til den, der sover ind lige efter fødslen, som 9 årige, som 50-årige eller som 90-årige. Jesus giver FRELSE med befrielse for synd, skyld, smerte og frygt for død.

Han siger til Martha og til os: ”Jeg er Opstandelsen”. Opstandelse er jo en begivenhed. For at den kan finde sted, må han jo først dø, ellers kan han jo ikke være ”opstandelsen”. Han er dør og opstår. Sådan bliver han Opstandelsen. Han dør for os! Virkelig! Han vil være sonofferet for Lazarus’, Marthas, Marias og jødernes synder. Og for vore synder! Derfor gælder det også: ”Den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø!”

III. JESUS GIVER OS DET STØRSTE!

Jesus giver os noget langt større og bedre end Lazarus’ opvækkelse fra de døde til et fortsat liv i dødens verden. Vi har løfte om evigt liv og frelse. Dette løfte lyser ind i mørket og dødens skygge. Det rækker ind i dit personlige liv og ind i jeres familieliv. Det gælder, når sygdom i familien driver jer sammen. Det gælder, når I mister en af jeres kære. Derfor kan I trøste hinanden, selv om sorgen er ufattelig stor. Det gælder, næste gang vi holder begravelse her fra kirken.

Jesus spurgte Martha: ”Tror du det, Martha?” Og hun svarede: ”Ja. Jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham, som kommer til verden.” I denne tro kan vi sige til hinanden: ”Jesus er Opstandelsen og Livet.” Da gør det ikke så meget, at Herren lader os vente i 4 dage, ligesom Martha og Maria måtte vente. De fik jo Gud herlighed at se. Det er kun godt, at Gud lader os erfare vores forgængelighed af og til. For da lyser Jesus så meget klarere for os og giver os sin herlighed, så vi kan trøste hinanden med opstandelsens håb: ”Jesus er sandelig Opstandelsen og Livet”. Det tror vi. Det vil vi samme forkynde til hinanden og til andre. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 24,09.2018 post@vivit.dk