Hyrden og fårene ~ Kristus og de kristne
2. søndag e. påske 15. april 2018 i Aarhus, Leif G. Jensen
Salmer: 4v1-4, Sl 86. Sl 139. 301, Sl 23, Ren og retfærdig, 430, 500.Prædiketekst: Johannes 10,22-31
Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: "Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud." Jesus svarede dem: "Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét." Atter samlede jøderne sten op for at stene ham.
Nåde være med jer og fred fra Gud vor fader og fra Jesus Kristus vor frelser. Amen.
I søndags var Jesus sammen med Peter og de andre ved Søen i Galilæa (Johannes 21,15-19). Han gav dem mad, tilgivelse og arbejde. Tre store og nødvendige ting i livet. Det handler vores kristne tro om: at Jesus Kristus giver mad, tilgivelse og arbejde. Peters arbejde frem til sin død blev at vogte Jesus’ lam og får. Jesus sagde: "Vogt mine lam, vær hyrde for mine får, vogt mine får!" I dag sætter Jesus fokus på netop det: Han fortæller, at han selv er den gode hyrde, og at en kristen er et menneske, som hører hyrdens røst. Når han taler om hyrde og får er det en billedtale, for at vi bedre forstår: 1) hvem Jesus er, og hvad han har gjort og stadig gør og vil gøre for os i fremtiden, 2) og hvem der er kristen, og hvad vi behøver for at leve her i verden og få evigt liv, når vi dør. Ja, så store ting gælder det om.
I. HYRDEN ~ KRISTUS
a) Det første er at Jesus er fårenes hyrde! Jøderne spørger jo: Hvis du er Kristus, så sig det rent ud. … Og Jesus svarer: Jeg har jo sagt jer det, men I vil ikke tro. Hvad havde han da sagt? At han er den gode hyrde! Og det er slet ikke så indviklet forstå, hvad han mener. Bare tænk på Salme 23: ”Herren er min Hyrde, jeg lider ingen nød. Han lader mig ligge ved grønne enge, til hvilens vande leder han mig.” Når Jesus siger: ”Jeg er den gode hyrde!”, svarer han JA på spørgsmålet. Ja, jeg er Kristus. Ja, jeg er Messias. For jeg er den Gode Hyrde, der kommer og samler sin hjord og tager sig af den. Jeg er Herren.
I gamle testamente var navnet ”Herren” Guds eget navn.Gud havde flere navne, og særligt disse to: Gud og Herren. ”Gud” er en oversættelse af El eller Elohim. Vi kender det fra Bet-el og Samu-el. Betel betyder Guds hus. Og Samuel betyder: Gud hører. Og ”Herren” er en oversættelse af Jahve eller Jehova, som betyder: JEG ER. Navnet bruges overalt, hvor Gud griber ind og frelser sit folk. - På profeten Elias’ tid, fortælles det, at mange troede ikke mere at Herren var Gud. Han var svag og ikke værd at tro på. Der var andre frugtbarhedsguder i Kanaan, som gav mere udbytte, mere lykke, mere korn, mere tilfredsstillelse, mere sjov, mere glæde. Her var ingen bud og krav. Her kunne man gøre, hvad man ville. Her kunne man følge sine lyster. - Men Gud kaldte Elias som profet. Og han skulle tale til Guds folk. Og på bjerget Karmel skulle han kæmpe mod Baals profeter og besejre afguderne. Og da bekendte folket igen: "Herren er Gud!” (1 Kong 18,39). Og det er, hvad navnet Elias betyder. Det er jo sammensat af de to navne for Gud: "El" = Gud, og forkortelsen af Jahve= Herren. Navnet Elias betyder: "Herren er Gud."
Nye Testamente begynder med at fortælle, hvem der er Herren: ”I dag er der født jer en frelser, han er Kristus, Herren.” Forinden havde Gud sagt til Josef: ”Du skal kalde barnet ”Jesus”, for han skal frelse sit folk fra deres synder.” Og barnet skal kaldes ”Immanuel”, som profeten Esajas har forudsagt. Immanuel betyder: GUD MED OS. Barnet i krybben altså Herren. Han er den gode Hyrde. Manden på korset Den gode Hyrde. Når Jesus sagde, at han var Den gode Hyrde, gjorde han sig til ét med Faderen. Sådan forklarer han det jo i evangeliet. ”Jeg og faderen, vi er ét!” (v30). Det var derfor, jøderne tog sten op og ville slå ham ihjel. De forstod godt, hvad han sagde, men troede ikke på ham. Det var jo også Thomas’ trosbekendelse 8 dage efter påske: ”Min Herre og min Gud!”
b) Jesus fortæller også, hvad han gør for sine får: "og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd." Læs Davids Salme 23 og tag vers for vers. Han gør det for os, som en hyrde gør for sine får. Han kom til os, da vi var faret vild i livet og stod foran død og dom. Han kom for at lede os give os det, vi behøver for at leve nu og få evigt liv. - Og derfor må han gøre noget, som ingen almindelige hyrder kan. Han siger: Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene (Joh 10,11).
Gode hyrder sætter livet på spil for deres får. Men det vil ikke nytte fårene, at hyrder sætte livet til for fårene. For da er hyrden død og borte, og fårene er prisgivet den ulv, som har dræbt hyrden. Jesus er anderledes. Han forklarer det i versene forud for søndagens tekst, v17-18: ”Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at få det tilbage. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at få det tilbage. Og det har min fader påbudt mig at gøre.” Det er fårenes redning, at den gode hyrde dør for dem. Det er et arbejde, hans far har givet ham. Sønnen skulle lide straffen for menneskenes synder. Og det gjorde han. Han gjorde det i magtesløshed. Men samtidig havde han magt til at tage livet tilbage. Han har sejret over døden og alt ondt. Sådan forbereder han vejen for sine får gennem dødens dal, så de vil leve evigt, når de dør. JESUS er Frelser og Befrier! Han siger: ”og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.”
II. FÅRENE ~ DE KRISTNE
Det andet er, hvem der er kristen, og hvad vi behøver for at leve i tryghed og med håb og få evigt liv, når vi dør. Jesus forklarer det helt enkelt: "Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig”.
Men først siger han til jøderne, hvem der ikke er hans får: "Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får.” Det menneske, som afviser Jesus, hører ikke til Jesu får. Man hører om Jesus’ gerninger, men vil ikke vide af dem og ringeagter ham. Man hører, at han er blevet menneske ved at lade sig føde i Betlehem, og at han har taget menneskenes skyld på sig og døde på på Golgata, og at han opstod og lever som Herre. Men man spotter af det.
Forstil dig, at du sådan afviser evangeliet om Jesus. Du vil ikke have en Herre, som elsker ind i døden og bærer dine synder. Du er klar til at kaste sten på Bibelens ord og på brødet og vinen i nadveren. Du ringeagter dåbens rensende vand og tilgivelse. Det er for ringe og elendigt for dig. Du vil have en anden gud end Jesus kan være for dig. Du har ikke brug for en frelser, der dør og opstår for dig. Slet ikke. Du vil have en religion, som giver dig lov til at leve efter dit eget hoved og efter din egen lyst. Forestil dig det, at det er dig. Da siger Jesus ligeud, at du ikke hører ikke til hans får. Hvis vi på sådan afviser Evangeliet, er vi ikke kristne!
Mens Jesus forklarer dette, kan jeg mærke min svage tro og må bede: ”Jesus, min gode hyrde, bevar mig. Lad mig høre din røst, så jeg kan tro.” Og han svarer i evangeliet og siger: ”Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig”. ”Og jeg giver dem evigt liv.” Da er alt vel. For jeg hører hans røst. Og da ved jeg jo, at jeg er hos ham og at han er hos mig. Derfor: N år du bliver bange og angst og frygtelig usikker, så har du også dette ord fra ham: ”Og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét."
Når vi føler os som svage og bange lam og derfor "bræer" en bøn om hjælp til Den gode Hyrde, gør vi det jo netop, fordi vi kender ham. Men kender vi ham godt nok? Næppe. Men han siger i evangeliet: ”Mine får hører min røst, og jeg kender dem.” Han kender dig godt nok til at bevare dig i troen. Det er det vigtigste! Derfor gælder det om at lytte til Jesu røst, ligesom får hører deres hyrdes røst. Det ord, som står skrevet i Bibelen, kommer fra den opstandne Jesus Kristus. Du hører hans røst, når du læser højt fra evangeliet. Og i gudstjenesten hører vi hans røst, når Skriften læses op, og når velsignelsen lyder.
Hvem er så kristen? Det er den, som hører denne røst, ligesom et får hører sin hyrde, hører og bliver opmuntret, hører og stoler på, at alt er vel. Da ved du, at alt også er, som det skal være, når Gud tager dig med ad en smal sti op over bjerget, eller ned igennem dødens dal. For hans hyrdestok og hyrdestav er din trøst. Han giver dig undervejs sit legeme og blod i nadverens måltid. Og når du hører den stemme, som siger: ”Tag jer af hinanden, ligesom Kristus har taget sig af jer!” Og: ”Kom hinanden i forkøbet” ”Bekend jeres synder for hinanden og tilgiv”, da ved du, hvem det er, der taler. Det er din hyrde, som er i gang med at bruge dig. Sådan er det at være kristen. Derfor siger vi: Herren er min Hyrde, jeg lider ingen nød! Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 16.04.2018. post@vivit.dk