Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Vished / uvished?
2. e. påske 14.4.2024, Kbh og Aarhus. LGJ
Johannes 10,22-30
Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: "Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud." Jesus svarede dem: "Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét."
Vished har vi brug for. Vi ønsker vished personlige forhold. Også i forhold til uddannelse og arbejde. Vished. Sikkerhed. Men det er ikke så let. Det er ikke bare noget, vi har. Vi ønsker også vished i forhold til livets mening. I forhold til Gud. Og det giver Jesus. Og det store er, at når han giver vished, breder visheden sig, så den også kan gøre tryg midt i livets svære forhold, hvor vi må leve med usikkerhed. For han viser os den meget større virkelighed, som er vores ved troen og dåben: at vi er hans, og at han tager ansvar for alt i vores liv. Da kan vi sige: Og selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg ikke ondt. Han beskytter. Det er hovedsagen i dag.
1. VISHED OG AFVISNING
Men samtidig med at evangeliet i dag forkynder og giver os vished, viser evangelisten viser os et underligt fjendskab overfor sådan en vished. Jøderne slog kreds om Jesus og sagde: "Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud." De beder ham sige lige ud, om han er Kristus. Dvs. om han er Frelseren, Den Gode Hyrde, Herren, Guds Søn, ham, som Moses og Profeterne har talt om og lovet skulle komme. Deres redningsmand. Men ikke for at de så kan tro på ham og tak ham, men for at de så kan slå ham ihjel.
Han svarer: 27 Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, 28 og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. 29 Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. 30 Jeg og Faderen er ét.»
Et tydeligt og klart svar. Og det var ikke bare ord. Hans gerninger havde bekræftet, at han virkelig var deres hyrde. Han havde helbredt lamme og blinde. Han havde givet dem Livets brød i ørkenen. Og hvad brugte de hans svar til? 31 Atter samlede jøderne sten op for at stene ham. 32 Jesus sagde til dem: «Mange gode gerninger fra Faderen har jeg vist jer; hvilken af de gerninger vil I stene mig for?» 33 Jøderne svarede ham: «Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud.» Umiddelbart efter sagde Jesus: 37 Gør jeg ikke min faders gerninger, skal I ikke tro mig. 38 Men gør jeg dem, så tro gerningerne, selv om I ikke vil tro mig, for at I kan fatte og forstå, at Faderen er i mig og jeg i Faderen.» 39 Så ville de igen gribe ham, men han slap fra dem.
Vedkommer deres afvisning os? Kunne vi finde på at forkaste sådan en frelse, den gode hyrde, Frelseren, ham, vi er skabt til at tilhøre og leve under? Adlyde. Tilbede. Stole på i ét og alt?
2. AFGUDSDYRKELSEN
Vi blive hjulpet til et svar, når vi ved, hvad det var for en fest, de fejrede, da de afviste Jesus. Det var ”tempel-indvielsesfesten”. Her fejrede jøderne, at templet i 164 f.Kr. var blevet befriet for afgudsdyrkelse, som en syrisk konge havde indført, da han besatte landet 4 år tidligere. I 4 år var den græske afgud Zeus blevet tilbedt i templet.
Jøderne havde også personligt brug for at blive renset for deres synder. Det havde jo altid været formålet med templet: at mennesker bekendte deres synder, og at de ved det slagtede lams blod fik tilgivelse og blev renset. Nu ved tempelindvielsesfesten fejrede de, at templet var blevet renset. Og Jesus havde sagt til dem: ”Jeg er den gode hyrde, den gode hyrde sætter sit liv til for fårene”. Han ville rense deres liv for afgudsdyrkelse. Og det fandt de sig ikke i. Derfor besluttede at dræbe ham.
Også hos os er meningen med jul, påske og pinse jo at vore hjerter bliver renset ved troen på Guds tilgivelse. For Guds vilje også forsvinde ud af vores liv. Vort legeme er rent faktisk et afgudstempel, hvis vi i vore tanker er afgudsbilleder, som vi dyrker: Dyrker skabningen frem for skaberen eller dyrker os selv ved at anse os selv for herre i vores hverdag.
Eksempler:
* Bryder det 2. bud, at vi ikke må misbruge Guds navn, ved at bande og undlade at kalder på Gud i al nød.
* Bryder det 3. bud og ikke holder hviledagen hellig, ved at jage efter penge og underholdning i stedet for at stille at lytte til Guds ord og modtage Jesu legeme og blod.
* Bryder det 6. bud og ikke har problemer med porno og utugt i film.
* Bryder det 8. bud og ikke har problemer med at tale dårligt om andre.
* Bryder det 9. bud og lader det falske begær vokse i hjertet.
3. JESUS AFSLØRER OS
Tilhørerne dengang ville gerne fejre at templet igen var blevet befriet for afgudsdyrkelse, men de så ikke, at deres hjertet behøvede samme hovedrengøring. Jesus fortalte dem det. Og han fortæller os det. Vi behøver, at Gud renser os fra vore synder ved Jesu blod. Som Jesus tidligere havde sagt: ”Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.”
Er det for tæt på, når Jesus siger til dig, at du er en fortabt synder? At du behøver, at han dør i dit sted? Er det for tæt på, når han afslører afgudsdyrkelsen hos dig? Er det ikke bare godt for dig, selv om det kom på tværs af den måde, du lever på og er på?
Nogle siger NEJ. En sådan klarhed, ønsker de ikke. De afviser den. For da bliver der ikke mere muligt at plads til, at leve uden hans ord … ikke hører hans røst … og at leve efter dine egne regler i strid med de ti bud.
4. JESUS AFSLØRER SIG SELV
Samtidig med, at Jesus afslører dem og os, afslører han også sig selv. Vi ser jo, at han den eneste sande Herre. Han er Hyrden, den gode. Hos ham lider jeg ingen nød. Det er absolut sikkert. Også når alt i mit liv er usikkert. Han siger jo: ” Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.”
Det er afsløringen. Nu er der ingen tvivl længere. Og slet ikke efter at han er død for vore synder og opstået fra de døde. Og slet slet ikke efter, at du blev døbt til at tilhøre ham. Og slet slet slet ikke når han giver dig syndernes forladelse personligt og siger gennem sin tjener: ”Dine synder tilgives dig!”
Her får vi hjælp til at være visse og trygge, også når livet er vanskeligt. Ja, også når du går i dødens dal, når arbejdsgiveren fyrer dig, når personlige relationer er gået i stykker på grund af dine svigt. Han taler trøst og frelse til os. ”Mine får hører min røst, og jeg kender dem og de følger mig.” Er det ikke dig? Du hører jo hans røst, og han drager dig med. Han kender dig, og du følger ham.
AFSLUTNING
Så er der to ting, en kristen er vis og sikker på: Det ene er, at jeg er en synder, og at jeg har brug for at Gud renser mit hjerte. Det andet er, at Jesus er min hyrde, som har sat sit liv til for mig, og i dåben har renset mig og gjort mig til sit Guds barn. Han siger: ”De skal aldrig i evighed gå fortabt.” Aldrig i evighed mistes, aldrig i evighed rives ud af den stærkes hænder. ” Og ingen kan rive det ud af min faders hånd.” Han har os i sin hånd. Det er vist og sandt. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk