Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Juledag 2023 i Aarhus. (LGJ)
Evangelium: Johannes 1,1-14
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. L yset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.
Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.
1. Troen
Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham.
Det var og er Guds vilje, at alle skal tro og blive frelst. Alle skal komme til tro og få evigt. Alle. Alle de mennesker, Gud har skabt. Gud vil give alle mennesker troen.
Men hvilken tro? Evangeliet svarer: Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; (v12). Det er en tro, der tager imod ”Ham”. Og ham er ham, som kaldes Ordet, Ham, som kom til vores verden, som var blevet til ved Ham, Ham, som kommer til os lige nu. Troen er er en tillid, så vi mærker, at vi har fået ret til noget meget stort: til at kalde Gud for vor Far, fordi hans Søn bliver vor bror. Det er tro på hans navn. Og navnet er Jesus.
Men hvordan får vi denne tro? Evangeliet svarer: … de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Ved at blive født. Vi bliver ikke kristne med viljens kraft, med forstandens kraft eller med følelsernes kraft, men ved at Gud føder os. … De blev født af Gud.
Men hvorfor kan viljen, forstanden og følelserne ikke give os den frelsende tro? På grund af mørket i os!
2. Mørket
Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. … Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham.
Evangelisten Johannes taler ikke om det fysiske mørke, men om det åndelige: Om løgnen og fornægtelse af virkeligheden, det, som er sandt om os. Han uddyber det i kapitel 3: Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Derfor kan vi ikke ved vor egen vilje, forstand eller følelser komme til Jesus. Vi kan ikke. Vi vil ikke. Vi gør det ikke.
Det er som med forbryderen. Han melder ikke sig selv, hvis han kan undgå at blive fundet. Han skjuler sig for at undgå straffen. Ikke alle mordere og tyveknægte bliver fundet af politiet. Men her står vi overfor ham, ved hvem alt er skabt. Hvert træ og hvert eneste sted, hvor vi tænker, at vi kunne skjule os. Hvorfor har vi så løjet for hinanden og for Gud? For at vore gerninger ikke skulle afsløres.
3. Men der kom et menneske
Her er løsningen på dette uløselige problem. Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Løsningen var dengang, at Gud sendte Johannes Døber. Han talte ind i samvittighederne. Mørket blev fordrevet af lyset. Mennesker blev afsløret og født af vand og ånd. De blev Guds børn.
Det er også løsningen i dag: at Gud sender et menneske, som prædiker Guds ord, som lægger ord til Guds stemme. Og da skinner lyset i mørket. Mordet og tyveriet bliver afsløret. Morderen og tyven bliver fundet. Men i samme øjeblik ser vi Ham, Jesus. Evangeliet viser os JESUS ophøjet på korset. Her lider han straffen, vores straf. Til os, som er mordere, gudløse, ægteskabsbrydere, ulydige mod forældre, sladderagtige, fulde af falsk begær, og pengegriske, til os lyder det: Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Ordet, hvorved vi blev skabt, blev en af os. Johannes Døber sagde: ”Se, Guds lam, som bærer verdens synd!” Det er Evangeliet! Sådan bliver gudløse mennesker født af Gud og får troen. Ved Jesus. Ved dåben. Vi blev døbt og forenet med Guds Søn.
Evangelium om Jesus kan få os til at melde os selv til Gud. Vi indrømmer. Vi bekender vore synder, fordi Gud har vist os nåden og sandheden. Den kraft har evangeliet om Jesus. Det får den skyldige til at melde sig til Gud og tage imod Guds nåde.
4. Lyset
Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden.
Med ordet ”oplysning” tænker vi umiddelbart på, at det kræver en stor indsats for at blive oplyst. Man må sætte sig ind i et emne, for at blive oplyst. Men her er et ikke mennesket, der oplyser sig selv. Det gør Lyset, det sande lys, som er Ordet, der blev kød, altså Jesus Kristus. Han ved, hvad der bor i mennesket. Han ser os, som vi er: skabt af Gud, faldet fra Gud. Vi ser noget af det, vi helst ville skjule og måske har fortrængt. Vi ser os selv i hans lys. Men lyset falder også på ham selv. Ham ser vi. Ham, som blev kød og tog bolig iblandt os. Vi ser hans herlighed fuld af nåde og sandhed. Han er lyset, det sande lys.
Og evangelisten fortæller, at dette sande lys var ved at komme til verden. Kan ordret oversættes med, ”var kommende”, ”var i gang med at komme”. Når evangelisten siger det sådan, mærker vi, at der sker noget.
Man mærker på en måde at hele Johannes-evangeliets beretning ligger i dette ord: ”Var ved at komme til verden”, ”var i gang med at komme ind i menneskers verden”. På vej til bryllup i Kana (som vi hører om i kap 2), og på vej ind i dit ægteskab; på vej til møde med Nikodemus i en natlig samtale, så han kunne blive genfødt ved vand og Ånd (som vi hører om i kap 3), og på vej tal at møde os i vort mørke og genføde flere med vand og Ånd. Ved at komme til verden: også til en samaritansk kvindes verden, som hentede vand ved en brønd. (Det hører vi om i kap. 4). Og til os, når vi skammer os over vort eget liv og tørster efter livets vand.
Den sætning er en stærk og dragende invitation til at læse Johannes-evangeliet, så han ved ordet også kommer til os og drager os ind til sig. For det sker ved ordet.
Skulle vi da længere skjule noget for Gud? Eller for hinanden? Jesus er verdens lys. Hans nærvær hos os i den kristne menighed gør, at vi bare må bekende vore synder for Gud og for hinanden. Og han viser os sin frelsende nåde og sandhed. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk