Spærret inde, indtil Kristus kom
Oversigt
Søgemaskine
Nytårsdag 1.1.2017 i Aarhus. LGJ.
Salmer: 669, 62v2-3, 667, 112v1-3, 430, 112v4-7.Galaterbrevet 3,23-29:
Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares, så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager. For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, v29 og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.
I. SPÆRRET INDE
v23 Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde. Spærret inde og bevogtet. Det hører menneskelivet til at føle sig indespærret og bevogtet. Vi oplevede det selv i 2016. At være spærret inde af krav. At der var ting, du var nødt til at gøre. Vi måtte gøre ting af nødvendighed. Også ting, du slet ikke havde lyst til. Du ville hellere gå din egen vej i nogle situationer. Men du var bundet, spærret inde og bevogtet af livets krav i familie, ægteskab, venskab og naboskab. Og som kristne ved vi, at det er kærlighedens krav til os, og at kravene er givet os af Gud.
Mennesker i krigszoner og belejrede byer ved, hvad det er at være bevogtet og indespærret. Vi kan tænke på Syrien – Aleppo og Darayya, Douma og al-Houla. Røde Kors fortæller på deres hjemmeside, hvordan det er: I de mange belejrede byer i Syrien er befolkningen svækkede og overmandet af sult. Mænd, kvinder og børn forsøger at overleve ved at spise alt fra katte til græs og papir, mens de koger tynd suppe på blade og krydderier. De er desperate efter mad, medicin og vand. Tomme blikke møder nødhjælpsarbejderne, og de fleste er for svage til at vinke eller smile, når lastbilerne med mad endelig ankommer til byen. link. De skal hjælpes ud. Befries. En hvid jeep med et rødt kors på og nødhjælpsarbejdere, som sætter livet på spil, kommer ind i krigszonen. Og vore penge kan hjælpe.
Men nu handler det i teksten ikke om den form for indespærring, men indespærring og bevogtning under Loven. Det handler om vores liv og vores situation. Det handler om, hvad der kræves af dig i forhold til Gud og andre mennesker. Du er bundet, du er forpligtet, og du kan ikke altid lide det. Sådan har Gud lagt en lov i vore liv, som vi ikke kan overskride uden at dø af det. Vi kalder det gerne for ”livets lov”, når vi synes om den og ser mulighederne og mærker, at det lykkes, og at det gør en forskel, at vi gør det, vi gør. Men vi er også fristede til at kalde det for ”dødens lov”, når vi nemlig ser, at vi ikke magter det, og at konsekvenserne kommer: Tab af fællesskab, savn, skyld, anklager, dom. Og din egen død.
Paulus siger: ”Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde” . Og han forklarer i Romerbrevet 7: ”Budet, som skulle have ført til liv, viste sig at blive min død.” Han lærte først om sig selv – om synden i sit liv – gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: ”Du må ikke begære!” Men med budet fik synden et påskud. Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, og jeg døde. Budet, som skule have ført til liv, viste sig at blive min død (v9-10). Og han fandt ud, at der i ham selv var den lov, at skønt han ville gøre det gode, evnede han kun det onde (v21). Sådan lever vi som dem, der selv har forbrudt os mod kærlighedens lov og sat os i centrum og svigtet andre. Vi er ramt, men står også selv under anklage uanset om vi erkender det eller ej. Og vi skal dø.
II. INDTIL KRISTUS KOM
v24 så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. Der er sket noget afgørende. Der er et før og et efter. Der er en begivenhed, som sætter os i en helt ny situation. Paulus siger, at indespærring og bevogtning var virkeligheden indtil én kom: nemlig Kristus. Hans komme ændrer alt. Ikke sådan at vi ikke længere er forpligtede på kærlighed og godhed. Det er vi. Men forbandelsen, forbandelsen tog han bort. Lige før vores tekst siger Paulus i samme kapitel: Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld – der står jo skrevet: ”Forbandet er enhver, der hænger på et træ” – for at velsignelsen til Abraham kunne nå ud til hedningerne i Kristus Jesus, og vi ved troen kunne få Ånden, der var lovet os (3,13-14). Forbandelsen. Han er kommet med frihed til de indespærrede og bevogtede mennesker.
Lad os igen tage sammenligningen med mennesker, som er indespærret i belejrede byer i Syrien. Røde Kors fortæller på deres hjemmeside: "Det er helt afgørende, at hjælpen kommer frem til de belejrede syriske byer. Men intet er simpelt, når det gælder nødhjælp i Syrien," siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl. Derfor er forhandlinger afgørende for, at konvojerne som nu kan komme ind med store læs af mad, medicin, modermælkserstatning og meget andet. Det er ikke muligt at komme ind i byerne uden en aftale med alle parter. Forhandlingerne er tit langvarige, og der er ofte mange, som nødhjælpsorganisationerne og FN skal forhandle med. LINK
Gud har skaffet sig adgang til vores virkelighed og verden. Ikke ved forhandlinger med os eller med fjenden, men ved love at blive menneske. Disse løfter begyndte på syndefaldets dag – og sluttede med Johannes Døbers forkyndelse. Og da var tiden inde. Og da trådte Gud ind i vores krigszone som menneske og vores bror. Paulus siger sådan: Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der er under loven, for at vi skulle få barnekår (4,4-5). Denne nødhjælpsarbejder er Guds søn, som blev født af en kvinde i vores onde verden. ”Født under loven” dvs. at han lod sig underlægge de forpligtelser, som vi er underlagt – født under dine forpligtelser. Guds Søn blev omskåret den 8. dag efter sin fødsel. Og det fejrer vi i dag. Her begyndte han livet under den lov, vi er forpligtet på og ikke kan vriste os fri af. Han gjorde det for dig. Og når du forbander din livssituation, fordi det ikke lykkes, og fordi du skal dø, da hør evangeliet: Kristus er kommet! Han har båret lovens forbandelse. Og han går med dig i dit nye år. Du er ikke længere i krigszone eller indespærret, men Guds barn.
III. TROEN KOM, OG KRISTUS BLIVER HOS DIG VED ORDET OG DÅBEN
Vi ser os omkring i kirken, og vi går hjem og mærker, at vi stadig er i denne onde verden, og at Lovens krav stadig ligger tungt på os. Vi skal, hvad vi skal. Og det bliver nok ikke lettere, fordi årstallet er 2017. - Og det er sandt. Verden ligner sig selv også i 2017. Men Paulus taler i stor glæde om, at Kristus og Troen er kommet – ligesom det er en stor glæde, når nødarbejdere når frem til belejrede byer.
Og når vi så spørger , hvordan vi kan vide, at vi lever hos ham, da får vi dette opmuntrende svar, at indespærringen varede indtil Kristus kom. Og han er kommet. Og det uddybes sådan: Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager. For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte (Gal 3,25-29).
Kristus kom. Og med ham kom troen. Han kom til Betlehem. Og troen kom med ham til hyrderne. Evangeliet blev også forkyndt for os. Og troen kom til os. Vores nye virkelighed i 2017 skabes ved Evangeliet. Ved Guds ord. Ved Guds løfter til os. Hør det hver søndag prædiket til dig! Læs det selv hver morgen i din Bibel! *Guds søn blev født under loven, da han blev omskåret på 8. dagen. For at vi skulle få barnekår, dvs. få en trofast far gennem hele 2017 og alle andre år, han giver dig. *Og vi blev født under evangeliet, da vi blev døbt. Troen kom lige så uventet og underfuldt til os, som den kom til hyrderne og til Josef og Maria. Kristus lod sig føde i Betlehem ved Helligånden af jomfru Maria. Og Kristus lod sig føde i dig ved Helligånden, da han døbte dig og gav dig troen ved evangeliets ord. Og han fornyer os i dag, mens vi lytter her i kirken.
Jo, vi kan føle os indespærret og bevogtet af krav, som vi ikke kan opfylde. Men Kristus er vores befrier, som er kommet ind i vores liv og vil være med os hver time i det nye år ved Ordet, Dåben og Troen, som han vil bevare i dit hjerte. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 01.01.2017. post@vivit.dk