Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener - Søg en prædiken

Et nyt hjerte Prædiken 4. søndag e. påske, 19.5.2019 i Martinskirken. Salmer: 351, Rom 14,7-8, Sl 23, 178 // 541, 430, 46. Ezekiel 36,26-28 26 Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød. 27 Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. 28 I skal bo i det land, jeg gav jeres fædre; I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud. BØN: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte, / du min konge og min Gud! / at ej lyst, ej heller smerte / dig formår at slette ud! / Denne indskrift på mig sæt: / Jesus udaf Nazaret, / den korsfæsted', er min ære / og min salighed skal være. DS 178. I. Det handler om at få et nyt hjerte, om en form for hjertetransplantation. Vi hører og mærker hjertet slå, det hjerte Gud har givet os i dåben, så vi kan tro på ham og glæde os. Og hvis du føler, at dit hjerte er ved at forstene, er Evangeliet den ”hjertestarter”, som Helligånden benytter. Vi hører især om hjertetransplantation hos profeterne Jeremias og Ezekiel. Men også David beder om et nyt hjerte: ”Skab et rent hjerte i mig, Gud!” (Sl 51). De andre profeter nævner det også indirekte. Og Jesus siger: ”Fra menneskehjertet udgår alt det onde, som gør mennesket urent!” (Matt 15). Og han trøster: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes, tro på Gud og tro på mig!” (Joh 14). Paulus siger: ”Med hjertet tror man til frelse!” (Rom 10,10). Når man har fået en hjertetransplantation, kan der være behov for hjertemedicin. Mennesker, som får hjertemedicin, kan lære os noget vigtigt om, at hjertemedicin skal tages regelmæssigt og i rette doser. Vi har ikke forstand på det selv. Men det har Guds Ånd. Han doserer medici­nen for os, når vi lytter til hans ord. Han foreslår også træning og øvelser med opgaver her i livet, for at det nye hjerte, som tror på Gud, må blive stærkt. Det er kærlighedens gerninger!! At holde hviledagen hellig er komme til den trofaste læge. I gudstjenesten holder han dig i live ved at evangeliet om Jesus Kristus. Og hjertet holdes i gang gennem en god rytme i hverdagen med bibellæsning og bøn. II. Profeten Ezekiel fortæller os i dag, at Gud lovede at give sit folk et nyt hjerte. Ezekiel levede i et folk, hvor der ikke var håb om forbedring. Folkets hjerte var sygt. Guds ord var visket ud af hjertet, så det kunne kaldes for et ”stenhjerte” hos mange i folket. De var alle ramt. Det kom som noget i retning af et ”hjertestop”, da Nebudkanezar i Babylon kom med sine soldater og bortførte mange judæere fra Jerusalem og omegn. De blev ført tusind km. bort til Babylon, hvor de boede ved floderne Eufrat, Tigris og Kebar. De var deporteret fra deres jordlod, får og gæs, såsæd og frugter og bort fra templet, hvor Gud boede hos dem, og hvor de ofrede til ham. Det blev Ezekiels opgave at sige til folket, hvorfor de var ramt af denne ulykke. Han fortæller, at Herren talte til ham næsten årligt fra det femte år efter bortførslen. Og han fortalte det videre til de bortførte i Babylon. I det tolvte år efter bortførslen lovede Gud at give folket et nyt hjerte. Folket håbede jo, at de snart kunne vende hjem. Der var profeter, som forkyndte fred og hurtig lykke. Men Ezekiel skulle fortælle folket sandheden: Sig til mit folk: Dine fyrster er som brølende løver, der sønderriver bytte. De æder mennesker, river rigdomme og kostbarheder til sig og gør mange i landet til enker. Dine præster forbryder sig mod min lov, … de og kundgør ikke forskellen på rent og urent. … Stormændene i landet er som ulve, der sønderriver bytte; de udgyder blod og gør det af med mennesker for at skaffe sig uretmæssig vinding. Profeterne kalker over med falske syner og løgnespådomme, når de siger: «Dette siger Gud Herren», skønt Herren ikke har talt. Landets folk øver vold og røver bytte; de udnytter hjælpeløse og fattige og undertrykker fremmede uden lov og dom (kap. 22,24-29). Det var ikke opløftende. Men sandt! På samme måde skal vi også høre det, som er sandt om os, og om den ulykke, som har ramt os! III. Ezekiel blev også ramt personligt af en stor sorg: Hans kone døde. Og han skulle på den baggrund forudsige, at Jerusalem ville falde og templet blive totalt ødelagt, så alt menneskeligt håb var udelukket. Desuden blev Ezekiel stum, så han ikke kunne tale frem til Jerusalems fald. Det skete i det 12. år, efter han sammen med sit folk var ført i eksil. Da – i det 12. år - fik Ezekiel denne besked fra Herren: ” Sig til dem: I stoler på jeres møgguder. I udgyder blod. Så sandt jeg lever, skal de, som holder til i ruinerne, falde for sværdet … dø af pest … Jeg gør landet til ødemark, så ingen kan færdes der. Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg gør landet til ørken på grund af alle deres afskyelige handlinger, de har begået. … Menneske, dine landsmænd hører dine ord, men handler ikke efter dem. De handler efter deres egne elskovsord; de jager efter vinding.” ( Ez 33,26ff). Så var der ikke håb, ligesom vi også kan føle, at livet er svært og håbløst. Tænk bare på problemer i vores egen lille verden, i dit eget hjerte og i din familie. Og tænk på den store verden, hvor der kan være optræk til krig og miljøkatastrofer. Selv politikere taler i dette år meget om katastrofer og klodens undergang. Eller tænk på, at vi alle lever i dødens verden, og at ingen endnu har overlevet sin alderdom. Som kristne ved vi til og med, at døden er forårsaget af noget andet end alderdom og sygdom, nemlig af synden. Døden kom ind i verden ved synden, og døden trængte igennem til alle, fordi vi alle syndede (Romerbrevet 5 og 6). IV. Alligevel var der håb for Guds folk i Babylon. Og der ER håb og fremtid for os! Gud gav sit folk håb ved at love dem et nyt hjerte. Han rensede dem og tilgav dem. Han sagde: Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød (Ez 36,26). Et hjerte af kød kan føle. Det kan mærke smerte og skyld. Sådan et hjerte er udtryk for, at du lever, og at Gud allerede har givet dig kødhjertet ved Helligånden. Som Jesus siger i dag: ”Talsmanden skal overbevise verden om synd, at de ikke tror på mig!” (Johannes 16). Når vi mærker skyld og anfægtes over, at vi er, som vi er, skyldes det, at Gud har givet os et nyt hjerte. Umiddelbart før vor tekst siger Gud gennem Ezekiel: Jeg vil hente jer fra folkene og samle jer fra alle landene og bringe jer til jeres eget land. Jeg vil stænke rent vand på jer, så I bliver rene. Jeg renser jer for al jeres urenhed og for alle jeres møgguder (Ez 36,24-25). Den renselse har vi fået sammen med troen i hjertet. Vores tro er en tro på, at Gud med dåbens vand har renset os og gjort os levende med Kristus. Vi tror på Jesus Kristus, også selv om vi ligesom judæerne lever som fremmede i verden og nogle gange føler, at der er meget langt hjem. Vi oplever ensomhed og mærker vores urenhed. For den kommer ustandseligt fra hjertet. Men da går vi til vores læge, som har lovet at passe på det kødhjerte, han gav os. V. Og lægen, Talsmanden, Helligånden, giver os et godt øve-program for hjertet. Det står i vores bibeltekst: Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud (Ez 36,27).Det svarer til, hvad der står i Efeserbrevet 2,8-10: Af den nåde er I frelst ved tro. Det skyldes ikke jer selv. Gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette for os, for at vi skal vandre i dem. Gud skriver kærlighedens bud i vore kødhjerter. Jesus siger: Ligesom jeg har elsket jer, skal I elske hinanden. Og apostlen Johannes skriver i sit første brev: Vi elsker, fordi han elskede os først! Når Gud giver os troens ord i hjertet, er der samtidig et tydeligt kald til at elske vor næste! Gennem profeten Ezekiel lover Gud os også et sted at bo: I skal bo i det land, jeg gav jeres fædre; I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud (Ez 36,28).Der er så uendeligt meget at gøre, hvor vi bor. Vi har jo vore medmennesker, som er søde og rare mod os. Vi har et kald til at tage ansvar for hinanden og andre i familie, på arbejdsplads, i nabo­skab og her i menigheden. Der, hvor vi bor, kan vi plante et æbletræ og måske have et rum til en gæst og nogle gange en blomst på bordet, sætte tid af til at besøge og være sammen med en, som måske er truet af ensomhed. Det giver mening og glæde i livet. Og fordi Guds ord så let kan fordufte fra vore hjerter og blive trængt i baggrunden, vil vi bede Jesus om blive ved med at skrive disse løfter hos profeten Ezekiel ind i vore hjerter. Ja, vi må også læse hans bud og opfordringer til kærlighed, så vore hjerter kommer på arbejde. Det er sundt og godt for troen. Da kan intet skille os fra hans kærlighed, hverken lyst eller smerte. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk