Din sol går ikke ned!

Alle Helgens søndag den 4. november 2007. Gratiakirken. Pastor Leif G. Jensen
Salmer: 661 Den store hvide flok - The Lord is my song – Bibelkor 7,13-14 – I Himmelen, i himmelen – 89 Lovet være du Jesus Krist – 430 O Jesus, søde Jesus, dig – 645 O Helligånd! mit hjerte.
Tekster: Esajas 60,18-22; Åbenbaringen 7,1-12; Matt 5,1-12

Prædiketekst: Esajas 60,18-22

Der høres ikke længere om vold i dit land,
om undertrykkelse og ulykke inden for dine grænser;
dine mure skal du kalde Frelse og dine porte Lovsang.
Solen er ikke længere dit lys om dagen,
det er ikke månen, der lyser for dig om natten;
men Herren skal være dit evige lys, og din Gud er din herlighed.
Din sol går ikke ned, og din måne tager ikke af,
for Herren er dit evige lys, og dine sørgedage er forbi.
Alle i dit folk er retfærdige, og evigt skal de eje landet
- et skud, som Herren har plantet, hans hænders værk til hans ære.
Den mindste bliver til tusind og den yngste til et mægtigt folk.
Jeg er Herren, jeg vil fremskynde det, når tiden er inde.

Noget kunne tyde på, at journalisterne har nedlagt arbejdet, hvis der ikke er nogen dårlige nyheder. For der høres ikke længere om vold, undertrykkelse og ulykke. Og er det ikke utænkeligt, at der skul­le komme en sådan tid i vores verden? - Men profeten forklarer og siger, at grunden til, at man ikke længere hører om vold, er, at volden, undertrykkelsen og ulykken er forsvundet. Gud selv står inde for, at en sådan tid vil komme. Han giver os et fremtidshåb.

Vi har jo alle vore drømme

Børn kan forestille sig verden som udelukkende god. I hvert fald i leg og drømme. Men allerede i barndommen får vi flere og flere erfaringer, som fortæller os, at der også er meget ondt og frygteligt til. Og gennem ungdommen lærer vi om vold, undertrykkelse og ulykke ikke kun i andre lande fjernt fra vort land, men også indenfor vore grænser. Og årsagen er både andre mennesker, verdens tilstand og os selv.
Alligevel beholder vi vore drømme op gennem ungdommen og i voksenlivet. Vi tager på en dejlig ferie, læser en god bog og ser en film. Og vi hører den dejligste musik, som gør dagen herlig. Og det er ikke kun drøm, men virkelighed. Livet igennem oplever og erfarer vi i kortere eller længere øjeblikke og perioder med glæde og velsignelse, og vi mærker, at livet er en stor, stor gave. Men det ændrer ikke ved, at der stadig er vold i landet og undertrykkelse og ulykke der, hvor vi lever – indenfor vore grænser.

Kan volden udryddes?

Vi mærker, hvor umuligt det er, fordi udryddelsen af volden nødven­digvis – set fra vor side – må indebære brug af vold. Politisk kan man bekæmpe volden ved at møde uretten med modtand og hård­­hed, så den ikke tør udfolde sig. Det er den politiske måde, øvrighedens måde. Og det lykkes i nogen grad at dæmpe volden, men politiet må rykke ud igen og igen. Politisk set når vi aldrig til det samfund, hvor vold, undertrykkelse og ulykke er fortid. Aldrig.
Kan kristne menigheder så indføre sådan et lykkeligt samfund? Kan vi kristne påvirke denne ver­den, så verden ændrer sig og bliver god, og så mennesker bliver gode helt i gennem, og så vold for­svinder? Gud kalder gennem profeten Esajas stærkt på, at vi sætter alt ind på at gøre godt: ”Hvis du rækker den sultne dit brød og mætter den forkuede, så skal dit lys bryde frem i mørket, og dit mulm blive til højlys dag. Herren vil altid lede dig” (Es 58). Men det fremgår samtidig af Esajas’ bog, at Guds folk ikke evner at indføre barmhjertighed. Slet ikke. Ja, end ikke i Guds eget folk vil det lyk­kes at oprette et fuldkomment samfund. Det er der utallige sørgelige beviser på. Og dertil kom­mer, at vi ikke kan udrydde sygdom og fjerne døden. Alle bærer vi døden i os. En dag vil den ram­me os. Men midt i det svære her i livet, træder Gud os nær og taler til os om en frelse og Frelser, som vil gøre det. Han bærer vore sygdomme, tager vor skyld på sig og overvinder dødens magt (Es 53). - Fantastisk at få det at vide, når vi ellers ligger med sygdom og smerte.
Håbet gives i håbløse situationer. Job i Det gamle Testamente fik håb, da han mærkede lidelsen på sin krop. Han sagde: ”Dog ved jeg, at min løser lever; til sidst skal han stå frem på jorden. Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud; ham skal jeg skue, ham og ingen anden skal mine øjne se. Mit indre fortæres af længsel.” Og hyrder på Betlehems marker hørte eng­len forkynde: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde! I dag er der født jer en frelser! Fred på jord!” Og de fandt Frelseren i krybben.
Det er stærkt at møde Herren selv og modtage hans løfter. For da bygger vort håb ikke på menneske­skabt optimisme eller på religiøse menneskers tolkning af tilværelsen. Det er Gud Herren selv, som ta­ler gennem sine profeter. Løfterne handler først og fremmest om Kristus: Hvordan han skulle komme og gøre alle ting vel og frelse os fra dom og død.

Vold og undertrykkelse, ulykke vil forsvinde

Profeten forkynder, at vold, undertrykkelse og ulykke ikke skal være mere.
- Vold og overfald vil være fortid. Du behøver ikke længere at overveje vol­den som en mulighed, hverken hos dig selv i form af onde tanker og forkerte handlinger eller fra andre i form af overgreb og onde handlinger.
- Undertrykkelse vil heller ikke være mere. Presset fra andre på arbejdet, i samfundet, i familien og iblandt venner er forbi. Intet pres og ingen stress. Ikke noget, du skulle og burde, men ikke magtede og ikke kunne. Der høres ikke om det mere, fordi det er borte.
- Ulyk­ke vil også være fortid. Ulykke er de hændelser, som rammer os på en ulykkelig måde. F.eks. oversvømmelse og tørke. Eller en spritbilist, der kører en 15-årig knallertkører ned. Eller alvorlig syg­dom, som med ét ændrer lykken til ulykke for dig. Men en dag vil det være slut.

”Indenfor dine grænser”

Profeten forkynder, at det vil være sådan, hvor du bor og lever. ”Indenfor dine grænser”. Dit fælles­skab med Gud ved troen på Jesus har gjort dig til borger i dette herlige land. Du er endnu under­vejs. Men dit borgerskab er i orden. Du hører til indenfor de grænser. Og snart vil du bo der. Apos­te­len Paulus siger det sådan: ”Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det samme skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt” (Fil 3).
Sådan vil det en dag blive for enhver, som har fået borgerskab i himlene. Og baggrunden er Herren Jesus Kristus, som er din frelser. Han lod sig fornedre og gik gennem døden og blev herliggjort. Og alle, som hører ham til ved dåb og tro, giver han del i den herlighed, når han kommer anden gang.

”Dine mure skal du kalde Frelse og dine porte Lovsang”
Her på jorden beskytter ”Frelsen” os mod vold, undertrykkelse og ulykke, så det ikke kan skade os.
Din mure skal kaldes Frelse. Murene er værnet rundt om dig, hvor du lever og færdes. Sådan er det allerede her og nu. Du lever hos Frelseren. Derfor er du i sikkerhed, selv om der her i tiden er vold og ødelæggelse. Men i herligheden vil volden, undertrykkelsen og ulykken være helt borte.
Portene skal kaldes Lovsang. En port fører jo ud til verden udenfor. Når portene er ”lovsang”, betyder det, at man frimodigt går ud og ind. Det er allerede vores vilkår her og nu på jorden, når Frelseren er hos os. I gode dage og i vanskelige dage, når vi er raske, og når vi er syge, da kan vi takke Gud. Døren til kirken er en lovsangsdør. Den åbnes indefra, og vi går ud med pris til Herren. Og derefter står den åben, så andre kan komme med ind og finde beskyttelse bag ”frelsens mure”.

Solens og månens lys

Solen er ikke længere dit lys om dagen,
det er ikke månen, der lyser for dig om natten;
men Herren skal være dit evige lys, og din Gud er din herlighed.
Din sol går ikke ned, og din måne tager ikke af,
for Herren er dit evige lys, og dine sørgedage er forbi.
Vort nuværende lys om dagen er jo solen; og om natten er månen vort lys. Sol og måne gør det muligt at leve. Men solen går ned. Og månen tager af. Sol og måne fortæller billedligt, at vi her på jorden må leve med et mørke, som kan være ondt og truende. Det er vilkåret for os, når vi kun har sol og måne som vores lys. Solen er jo blot en lysende stjerne, et brændende hav af brint og helium, som udsender lys. Kun på grund af jordens placering i solsystemet er den til gavn og forudsæt­nin­gen for alt liv. Men det liv, du lever, ser den ikke. Der er ingen personlig omsorg fra solens side. På samme måde med månen. Den er i sig selv gold og øde. Men den har sit lys fra solen og tjener os om natten, lige­som gadelyset gør det. Men gadelyset ser passivt på, hvis vi farer vild. Gadelyset er ube­rørt af, om der er vold på gaden.

Herren er dit lys

Derfor er det fantastisk at høre, at fremtiden bliver anderledes. Når Jesus Kristus kommer anden gang, skal solen og månen ikke længere skal være vort lys.
Herren skal være dit evige lys, og din Gud er din herlighed.
Din sol går ikke ned, og din måne tager ikke af,
for Herren er dit evige lys, og dine sørgedage er forbi.
Profeten nævner sørgedagene. Det kan være sorg over os selv, over andre, over verden, over mørket og over ulykke, undertrykkelse og vold. Vi sørger, fordi vi ikke kunne stille noget op. Det så ud, som om alt var håbløst, og der ikke var nogen fremtid. Men den sørgetid er forbi. Det lover Gud os. Den sorg, vi har som kristne, er ikke uendelig, men begrænset. Den er begrænset af Herren. Han er jo vores lys og vores frelse! Jesus siger: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys!” (Joh 8). Når han lyser for os i verden, ser vi volden og undertryk­kelsen i et klarere lys: Vi ser skylden og mærker skammen. Men hos ham ser vi også, at der er en udvej. Vi ser hans kors og hans død. Vi ser hans opstandelse. Det er et fantastisk lys. Et evigt lys. Et lys i mørket. Her i tiden lyser han for os fra dag til dag. Og når han kommer anden gang, vil han lyse for evigt for os i herligheden. Da vil der ikke længere være mørke, heller ikke mørke tider. For din sol går ikke ned, og din måne tager ikke af.

Når tiden er inde

Profeten siger til sidst:
Alle i dit folk er retfærdige, og evigt skal de eje landet
- et skud, som Herren har plantet, hans hænders værk til hans ære.
Den mindste bliver til tusind og den yngste til et mægtigt folk.
Jeg er Herren, jeg vil fremskynde det, når tiden er inde.
Det land, der tales om, er det himmelske land, som også i bibelen forklares med, at der vil blive skabt ”nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor” (2 Pet 3). Der vil alle, som tror på Jesus Kristus som deres Frelser, blive samlet i herlighed. Og det ligger i Herrens hånd. Han vil frem­skynde det, når tiden er inde. Derfor kan vi være trygge i troen på Jesus Kristus. Amen.

Lagt på www.vivit.dk 04.11.2007