Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

15 47 Jeg vil stadig løfte og bære jer! TALE ved velsignelsen af Theas og Martins ægteskab, 2. september 2023 GIFT 4. maj 2023 på Aarhus Rådhus Martins forældre: Ellen og Hans (+2003), Ellen~William. Søsken: Mathias, gift med Louise. Martins datter: Lupa. Theas forældre: Lis og Leif. Søsken: Tobias.   Esajas 46,3-13a Hør mig, Jakobs hus, alle, der er tilbage af Israels hus: Lige fra fødslen blev I løftet op, I blev båret fra moders liv. Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed. Med hvem vil I sammenligne mig, så det ligner? Hvem stiller I mig lige med, så vi ligner hinanden? De ryster guld ud af pungen og vejer sølv af på vægten, de lejer en guldsmed, som laver det til en gud; så tilbeder de den og kaster sig ned for den. De løfter den op på skulderen og bærer den; stiller de den ned, bliver den stående, den rokker sig ikke af stedet. Skriger man til den, svarer den ikke, den frelser ikke, når man er i nød. Husk dette, lyt opmærksomt, læg jer det på sinde, I syndere! Husk, hvad der skete tidligere, for længe siden! For jeg er Gud, der er ingen anden, jeg er Gud, der er ingen som jeg. Fra begyndelsen har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden det, der endnu ikke var sket. Nu siger jeg: Min beslutning står fast, alt det, jeg vil, gør jeg. Jeg kalder en rovfugl fra østen, fra det fjerne land ham, der udfører min beslutning. Knap har jeg talt, så lader jeg det ske, knap har jeg tænkt det, så gør jeg det. Hør mig, I overmodige, I som er langt fra retfærdighed! Jeg bringer min retfærdighed nær, den er ikke langt borte, min frelse lader ikke vente på sig. Jeg giver frelse i mit folk. Nåde og fred være med jer fra Gud, vor Far, og Jesus Kristus, vor Frelser. Amen. Vi er alle på jagt efter lykke: lykke til os selv. Men også gerne til andre, hvis man altså også selv er sikker på at få den. Ellers er vi nogle gange lidt nærige, desværre. Samtidig lever vi i et folk, hvor ensomheden har ramt børn, unge og ældre. Ensom i sin jagt på lykke. Eller ensom, fordi andre jagter lykken i stedet til sig selv i stedet for at give sig hen for sine børn og sine ældre. Profeten taler ind i vores liv. Dengang i Baby­lon. Men det ligner vores liv i Danmark i dag. Vi er slet ikke så forskellige. Folk forguder sig selv og hinanden. Og det forstår man jo godt. Mennesket er fantastisk. Og man forguder skønheden: Det forstår man også godt. For det skønne er skønt og vi tragter efter det. Det er eros, erotik. 1. Afguder må bæres og frelser ingen Profeten Esajas forklarer: De ryster guld ud af pungen og vejer den på vægten. Og de laver sig en gud, så tilbeder de den og kaster sig ned for den. (v6) Men der er bare noget ved den gud, som ikke dur: Den skal bæres. Profeten siger jo: De løfter den op på skulderen og bærer den; stiller de den ned, bliver den stående, den rokker sig ikke af stedet. (v7). Afguder skal bæres. Statussymboler skal bæres. Penge skal vi slide for at få – og de svigter os, når vi bliver ensomme og syge. Når Martin har det rigtig skidt, og når Thea er syg, da hjælper velfærdssymbolet i stuen dem ikke. Hvad skal man med skønhed og ære og mange penge, når man rammes på livet? 2. Den levende Gud bærer og frelser Findes der da en anden Gud til et ægtepar som jer? Findes der en Gud, som hjælper i ensomhed, skyld og sygdom og død? I har givet os det gode svar i samme profet-tekst, som vi hørte. Profeten siger: Lige fra fødslen blev I løftet op, I blev båret fra moders liv. Til I bliver gamle er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære jer og bringe jer i sikkerhed. (v3-4) Her er den Gud, som ikke skal bæres, men som bærer sit menneske. Han elsker sin skabning. Dig. Verden. Jer to. Han bærer i sygdom og når vi er grimme og ikke spor skønne. Han hedder Jesus Kristus, Guds søn. Han er den sande og eneste Gud. Han steg ned til os og blev menneske. Født af jomfru Maria. Led under Pontius Pilatus, blev korsfæstet for vore synder, døde og blev begravet, vandt over døden påskemorgen, da han opstod. Han er ikke en pengegud. Heller ikke en velfærds- eller naturgud, vi selv opfinder. Han er Jesus Kristus. Ham kender I. Det er ham, som velsigner i dag. Han gør det ved at tale til jer og fortælle, at han bar alle dine synder, Martin, og alle dine synder, Thea. Dem alle. Han bar dig, Martin, ved at kalde din mor og far til at bære dig. Han bar dig, Thea, ved at kalde din mor og far til at bære dig. Det er jeres redning. Sådan overvindes ensomheden. Den levende Gud fører os sammen i familie og kristent fællesskab. 3. Husk, hvad han har gjort for jer! Profeten minder jer om, hvad Gud har gjort i historien. Husk, hvad der skete tidligere, for længe siden! For jeg er Gud, der er ingen anden, jeg er Gud, der er ingen som jeg. Fra begyndelsen har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden det, der endnu ikke var sket. (v9-10) Der er særligt to begivenheder, profeten skriver om i Esajas-bogen: ”Et barn er født os, en søn er givet os, og på hans skuldre skal Herredømmet hvile. Han skal være vældig Gud, evigheds fader, freds fyrste.” (Es 9) Husk det. Men også hvad han fortæller i kapitel 53: Jeres Herre er ”smerternes mand, kendt med sygdom, ringeagtet. Og han vil være den, som bærer sit folks skyld”. (Es 53). Husk det! Troen på ham gør også jer bæredygtige, dyg­tige til at bære hinanden, bære over med hin­anden, tilgive hinanden, sige sandheden, når den er vanskelig. Og glæde jer med hinan­den, Bære glæden sammen og bære den videre. Martin, du har båret din Lupa i 12 år og bliver ved. Gud gjorde dig bæredygtig. Han gav dig trofasthed og kærlighed. Og du har båret i din familie som barn og ung. Og bærer Ellen og William. Og din bror – selv om du måske vil svare, at det er dem, der bar dig. Og det gjorde de. Derfor er du den mand, du er. Og Thea: Du har båret i barndommen på din bror. Og du bærer din mor og far på mange måder. Og vi fik lov at bære dig, mens Gud bar os alle. Nu vil han også bære jer ind i ægteskab alle dage. Hvis/når Gud velsigner jer med børn i jeres ægteskab, vil han også bære dem og give jer styrke til at bære sammen. Frygt ikke! 4. Hans beslutning står fast Og det bestyrkes, når Gud siger gennem profeten: ”Min beslutning står fast, alt det, jeg vil, gør jeg.” (v10) Hvad har besluttet for jer to? Han har besluttet, at I skulle giftes og have hinanden. Elske og ære hinanden. Også og måske særligt i de dage, hvor byrderne er tunge. Vejen herhen var lang. Man han var med hele vejen. ”Min beslutning står fast, alt det jeg vil, det gør jeg!” Og han gjorde det 4. maj. Og han velsigner jer med sit ord og sine løfter. Men hans beslutning med jer går endnu længere tilbage: Til dåben, hvor han rensede jer for alle jeres synder, overvandt jeres død og lovede at være jeres far. Det besluttede han. Ja, den går endnu længere tilbage. Han vil jo den sidste dag i jeres liv sige sådan til jer: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. (Matt 25,34). Og: Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger. (Luk 12,32-33) Så find hans beslutninger i Skriften. Han fortæller jer, hvad han har gjort for jer, og hvordan han vil sørge for jer, og hvad han vil bruge jer til. Og så lover han i det sidste vers i dag: Jeg bringer min retfærdighed nær, den er ikke langt borte, min frelse lader ikke vente på sig.” (v12-13a). Han kommer til jer i Evangeliet med alt det gode, som står der. Om søndagen. I hver­dagen. Når I er alene og lytter og beder. Og når I gør det sammen. Og når I samles i hans menighed. Hans frelse lader ikke vente på sig. Det er de gode ord, I har valgt til denne dag. Og tak, at I delte dem med mig i dagene op til i dag. Og tak at I bad mig dele dem med alle os, som er sammen i dag. SÅ vid jer BÅRET af ham fra nu af og altid. HUSK, hvad han har BESLUTTET for jer i jeres ægteskab og for jer i livet og i evigheden. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk