Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Anders Sørensens bisættelse 1. april 2023 Ved Anders Sørensens bisættelse 1. april 2023 fra Gratiakirken i Aarhus. Pastor Leif G. Jensen Først ord om kære Anders, som fylder os med gode minder og tak. Dernæst om evangeliet, som giver os et håb, som er større en tab og sorg. I. I Anders’ personlige mappe fortæller han: ”Min navn er Anders Sørensen. Jeg blev født 28. juli 1957 kl. 00.10 på fødselsanstalten i Aarhus. Jeg blev født 2 måneder for tidligt. Som jeg også fortæller senere, voksede jeg op som den ældste ud af en børneflok på fire. Søskende: Åse, Hanne og Henrik.” Han blev døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn 27. oktober samme år. Forældre: Arbejdsmand Egon Sørensen og hustru Gudrun Marie Christensen. Anders fortæller videre: ”De første år boede vi i et lille fodermester hus, men fra 1965 til 85 boede vi i vores eget hus i Studstrup. … Jeg flyttede hjemmefra i 1985, der flyttede jeg til Tingagergården i Tilst, der boede jeg indtil 1998. Jeg flyttede til Skovlund på Skejbygårdsvej 1998.” Foråret 2016 flyttede Anders til Bofællesskabet Vintervej 98. Anders blev født med spastisk handicap. Men han bar det, så han på mange måder opmuntrede og bar sin familie, venner på bosteder, dem, som plejede og hjalp ham og alle os, som kendte ham. Når hans søskende brugte gyngerne, brugte han ringene. Havde stærke arme og et godt håndtryk. Og han var en dygtig kørestolsbruger både da den kørte manuelt og senere med el. Han manøvrerede som en dreven lastbilchauffør. Det, som på mange måder er tungt vanskeligt i livet, forstår Gud at vende til en velsignelse, så han gennem det svære knytter tættere sammen og giver en nærhed, som vi måske aldrig ellers ville have fået med hinanden. Anders var en globetrotter og rejste gerne. Listen er lang over de lande, han besøgte. Og i Danmark var han på ferie mange steder fra Skaben til Fanø og Bornholm. Hans mange hatte fortalte herom. Anders og farver hører sammen. Han ofte gang i et nyt maleri. Var bådebygger i sine unge år. Og arbejdsom med perler og på sin blæksprutte-fabrik her de senere år. Personalet på Vintervej har fortalt, at han var postbud og hjælper. Og vi kender ham som en, der så os, spurgte til os med omsorg. Når han græd, var det mest fordi andre havde det svært. Anders har mindet mig om, at det jo var ham, som fandt og så kirkens grund, før nogen af os andre. Og han fulgte med, da kirken blev bygget 2005-06. Beskeden, som han jo var, pressede han sig aldrig på. Men kontakten voksede langsomt. … der bliver lejlighed til at dele mere under mindesamværet om lidt. II. Og nu til det andet: Ord fra evangeliet som giver os et håb, som er større en tab og sorg. Evangeliet betyder ”glædeligt budskab”, ”godt nyt”. Det handler om alt det, Gud har gjort for os som vor Skaber og Frelser. Det hørte Anders gerne om – og troede på. Vi har sunget: ”Et barn er født i Betlehem, thi glæde sig Jerusalem”. – også Anders og jeg. Og da talte vi om Jesus, om Betlehem, om Jesus’ fødsel. Og han smilte og syntes det mærkeligt, at Jesus var født af en jomfru. ”Det kan jo ikke lade sig gøre!” sagde han med et lunt smil. Men Jesus er jo Guds søn og Marias søn. Derfor blev det sådan med ham. Med Jesus. Og ham tror vi på. … Da vi en anden søndag havde fortællingen om den lamme i kirken og jeg ude på Vintervej så billedet i Billedbibelen med 4 mænd, bar en lam til Jesus, da mærkede både Anders og jeg, at det jo var Anders’ handicap det handlede om. Jesus tilgav manden hans synder, og derefter helbredte han ham. Manden fik styrke i sine ben og kunne gå. Anders sagde så til mig: ”Det sker nok ikke for mig.” Og jeg måtte sige: ”Nej, nok ikke, Anders. Og så bad vi Gud om hjælp.” Og vi var glade sammen. - Anders styrkede også min tro på Gud. Jeg tænker, at uden Anders’ handicap, havde jeg nok aldrig lært ham at kende. Og I andre lige så gode tanker om, hvad han betød for jer. Vi sang også: ”Hil dig, frelser og forsoner!” Og ”Sig, vi går til Paradis”. Det var jo en røver på korset ved siden af Jesus, der bad sådan til Jesus. Og Jesus tog ham med. Hvordan kan en røver, en forbryder, en, som måske har taget andres liv, komme i Paradis? Svaret er jo, som salmen siger det: Fordi Jesus er ”frelser og forsoner”. Han blev korsfæstet for vore synder. Straffen, vi havde fortjent, har han taget på sig. Derfor kunne røveren komme i Paradis. Det er ved det, Jesus har gjort for os, og når Bibelordet giver os troen i hjertet, at vi får vished om Frelse. Den, som tror og bliver døbt skal frelses. Og Anders blev døbt. Og han troede på Jesus. Derfor kan vi trøste os med helt sikkert, at hans sjæl nu er hjemme hos Gud i paradis. Og dér har Jesus taget imod ham. For Jesus sagde: ”Fader, jeg vil, at hvor jeg er, der skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig før verden blev grundlagt. … dem kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem og jeg i dem.” (Johannes 17,24-26). Hvordan går det til? I salmen, vi sang, kaldes det en gåde. Korsets gåde. Ja, jeg tror på korsets gåde. Gør det, frelser, af din nåde: stå mig bi nå fjenden frister, ræk mig hånd, når øjet brister, sig: ”Vi går til Paradis!» Og Jesus opstod fra graven påske morgen. Når vi ved dåben og troen hører sammen med ham, da skal vi også opstå. Han kommer for at dømme levende og døde. Og da er det vores redning og sikre håb, at han giver os evigt liv. En af Anders venner her i menigheden skrev til mig i går: Anders' umiddelbare væsen og enkle tilgang til troen er den eneste vej til det evige liv. Det kan vi lære meget af. "Det hører jo med til Guds visdom, at mennesker ikke ad visdommens vej kan nå til erkendelse af ham. Derfor besluttede han ved hjælp af den „tåbelige” forkyndelse at frelse dem, der tager imod budskabet i tro." Og da lad mig afslutte Evangeliet med et billede, som Anders og jeg læste sammen for 2 uger siden: Billedet af Paradis, hvor Lammet og Panteren ligger sammen. Billedet findes i Esajas-bogen 11,6-7: Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem. Koen og bjørnen bliver venner, deres unger ligger sammen, og løven æder strå som oksen. Anders smilte og lo, da vi så det. ”Det kan jo ikke lade sig gøre!” Nej, sådan er Evangeliet. Det kan ikke lade sig gøre, hvis vi skulle gøre det. - Det er en beskrivelse af Himlen, Paradis. - Og i maleriet af Esben Hanefelt er også mange mennesker i Paradis. Mennesker i hvide klæder. Og Jesus er midt i Paradis hos dem. Dér er Anders’ sjæl allerede. Og på ver­dens sidste dag vil Gud oprejse hans krop fra graven og give ham og alle, som er døbt og tror, det evige liv. Gud gør det for os Anders. Gud gør det for os. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk