Du leder mig med dit råd, du fører mig til herlighed.

MOGENS THYGESEN RASMUSSENS BISÆTTELSE, 10. august 2019
Martins menighed / fra Fløng Kirke (LGJ)

Salmer:
44 Ingen er så tryg i fare
168 O hoved, højt forhånet
628 Min død er mig til gode
NY DS 569 Ja, engang mine øjne skal

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Vor kære Mogens Rasmussen døde under en vanskelig operation på Rigshospitalet tidligt søndag morgen. Sammen med jer, Vivi og Ole og Karin og Sigmund, føler vi sorg over, at jeres far og svigerfar og vores kære ven ikke mere ringer eller kommer forbi. I børnebørn Lasse, Katrine, Hans Christian og Jens Peter og jeres kære savner ham og vil mærke savnet stærkt i tiden frem over. Mogens levede med i jeres liv. Hvor var det godt for jer. Og han levede med i sin brors, svigerindes og svogers liv i Strandby og Svendborg. Og i naboers, korsangeres og kollegers liv. Og i sin menigheds og kirkes liv. Lige nu er det uvirkeligt, at han ikke længere er hos os. - Vi er ved at tage afsked. En mand på 83 år kunne jo sagtens være udslidt og nedslidt, så han ikke orkede at leve. Men sådan tænker vi ikke om Mogens. Han var i fuld gang med så meget og til velsignelse og hjælp for os, som nu savner ham.

Først lidt om Mogens' historie, og derefter ord fra Bibelens Gud, som Mogens troede på, og som vi stoler på har taget Mogens hjem i herlighed.

Mogens blev født 7. januar 1936 på Søfryd i Lohals. Hans far Jens og mor Martha fik ham som nr. 7 i en søskendeflok på 8. Lillesøster Ruth døde tidligt. Derfor voksede Mogens op som den yngste. 2. februar blev han døbt og kom ind under Guds beskyttelse. Gud genfødte ham. Han har siden haft den Almægtige som sin far og har levet i Guds trofasthed. Der blev spillet og sunget, bedt, læst og lyttet i deres hjem på Søfryd. Bibelen var i brug. Lille Mogens lærte Gud at kende gennem bibelhistorie. Han lærte at bede og tilbede. Han har en lille bog fra sin konfirmation, som han kunne udenad og ofte citerede fra.

Hans store brødre blev fiskere ligesom deres far. Men Mogens kom i lære i Rudkøbing som frømand i Dansk Frø- og Siloselskab. Og han blev i branchen hele sit liv. Først i et lokalt frøfirma på Langeland. Senere i København og Høje Tåstrup, hvor hans firma voksede til at blive et internationalt firma med handel i hele verden: Trifolium DLF. Mogens var glad og stolt – og taknemmelig. Også som pensionist vedblev han at bevare kontakten til firmaet.

Mogens fik Grethe Elisabeth kær som ung. De giftede sig, da hun var 20 og han 21. Og det kom der meget godt ud af. Vivian, Tenna og Karin. Gud gav dem 57 års ægteskab. Grethe skabte hyggen og gav knus og et klap på kinden. Hun omfavnede mange med sin omsorg. Grethe døde for 5 år siden ikke længe efter, at Mogens og Grethe var flyttet til Bavneåsen. Fire år forinden havde de fulgt datteren Tenna til graven i sorg – og med håb. Mogens holdt fast ved det kristne håb. Han forstod at vende sorg til tak for alt det gode gennem 57 år med Grethe og børnene.

Når han ofte tog os med tilbage i både sin egen og vores historie, var det, fordi han brugte historien som bærekraft i sin hverdag. Han lagde nye planer, både små og store.

Vi, som levede sammen med ham i gudstjeneste og bibelkreds mærkede, at han kendte Bibelens budskab og vidste, at Gud frelser af nåde. Han vidste, at det var nødvendigt for ham, at det var af nåde, uden nogen fortjeneste hos ham. For han kendte selv til svigt og skyld. Men Jesus Kristus var død for opstanden for Mogens. Han var døbt til at tilhøre Ham. - Foto på sangarket er fra Mogens Martinskirke, hvor han kom 40-50 gange om året i 50-60 år. Her knælede han og fik Jesu legeme og blod. Her fik hans tro nyt liv. Han kom, fordi han havde brug for det. Og han tjente os andre på mange måder. Han delte sit håb og sin tro med os.

Nu er Mogens kommet i mål. Det var hans tur til at komme hjem i herligheden hos Jesus Kristus. Vi skal synge om det i de næste to salmer. Vi må bare sige til lykke, kære Mogens. Og synge, som han elskede at synge. Jeg ønsker for jer og for mig selv, at vi som Mogens kan transformere sorgen til tak, fordi der jo er så meget at takke Gud for, og at vi må bevare det kristne håb, idet vi lytter til evangeliet.

II.

Bibelordet er nogle vers fra Salme 73: ” … Men nu er jeg altid hos dig, min højre hånd holder du fast. Du leder mig med dit råd, du fører mig til herlighed. … Om end min krop og mit hjerte forgår, så er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod.” Det er en salme af Asaf. Asaf har skrevet 11 salmer i rækkefølge fra 73-83. Mogens og jeg talte om dem år efter år ved hans fødselsdag i i halvfjerdserne og firserne. Og vi nåede lige at få salme 83 med. Men Sl 73 var nok den vigtigste både for Mogens og mig.

Asaf kæmper med personlige spørgsmål: Hvorfor det går den troende dårligt, og de ugudelige godt? Hvorfor rammer ulykken tilsyneladende helt tilfældigt? Asaf spørger, hvor Gud er, når livet går i stykker. Det kæmper han med i Salme 73. - Det kæmpede Mogens også med, ligesom vi andre jo gør det. Hvordan skal en fattig og elendig kristen bevare troen på Gud? Når man bliver syg i kroppen, har man også sit eget legeme imod sig. Hvor er Gud, når jeg går til grunde? Er Bibelens Gud virkelig den sande Gud?

Det er befriende at lytte til Asafs erfaring – og Mogens´! De siger: ”Men nu er jeg altid hos dig, min højre hånd holder du fast. Du leder mig med dit råd, du fører mig til herlighed. … Om end min krop og mit hjerte forgår, så er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod.” Asaf fortæller i vers 17, hvordan han fik denne vished. Det var, da han kom ind i Guds helligdom og så livet i Guds perspektiv. Her fandt han hvile. Hvad gør det, at mit legeme går til grunde, når Gud elsker mig og tager mig hjem i herlighed!

Asaf vidste det fra Frelseshistorien. Han huskede på, hvordan Gud havde ført sit folk i tidligere tider. Og han huskede på Guds løfter. Mogens havde samme evne til at huske kreativt. Og han vidste faktisk mere end Asaf. For han kendte opfyldelsen i Nye Testamente. Han vidste, at Gud blev menneske. For Mogens var juleevangeliet ikke et eventyr, men historie, frelses-historie. Gud blev virkelig menneske og påtog sig vore vilkår. Han gjorde alle ting vel og samlede 12 disciple om sig. Han lærte dem om Guds rige. Og han døde til sidst på et kors for deres synder. Og han overvandt døden påske morgen. Det bliver vores historie, når vi hører Evangeliet og bruger dåb og nadver. Vi får tro og fællesskab med Herren. Hans historie bliver vores, og hans liv bliver vores liv.

Når vi med Mogens læser i Bibelen og lytter til Evangeliet i kirken, er vi ligesom Asaf i Guds helligdom. Troen vokser frem af intet, så vi må undres og takke. Vi omsluttes af Gud og er hos ham i hans borg. Intet skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus. Og da fornemmer vi, hvad Asaf mente, da han skrev: ”Om end min krop og mit hjerte forgår, så er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod.”

Mogens hjerte forgik i søndags. Men da var Gud for evigt hans hjertes klippe. Det turde Mogens stole på, fordi han var døbt og kendte Jesus Kristus. Gud hentede Mogens’ sjæl hjem i herlighed. Hans legeme er tilbage hos os. Efter bisættelsen vil vi inden længe sætte Mogens urne med hans jordiske rester ned i gravstedet ved siden af Grethe legemlige rester. Vi gør det i tro på legemets opstandelse. Det har Jesus Kristus jo lovet os med sin opstandelse. Må Gud give det til os alle ved dåb og tro. Amen.

Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og tanker hos Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.

Den Evangelisk-Lutherske Frikirke. post@vivit.dk