Fire "prædiken-stykker" ved gudstjeneste i Løsning og Århus menigheder på 17. søndag e. trinitatis ved pastor Leif G. Jensen.
Salmer: 363 - 437 - Vær stille hos Gud - Hanna græd i Herrens hus - 227 - 89 - 5 - Sl 103
Lovsange: Et folk i sang / En kvinde i sang / En gammel mand i sang / Takkebøn
Et folk i sang
Læsning: 2 Mosebog 14,31-15
Da Israel så, hvordan Herren havde vist sin store magt mod Egypten, frygtede folket Herren, og de troede på Herren og på hans tjener Moses. Da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren: Jeg vil synge for Herren, for han er højt ophøjet, heste og ryttere styrtede han i havet. Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse. Herren er konge i al evighed.
For nogle uger siden var I slaver i Egypten. For et døgn siden var I omringet af havet på den ene side og Egypternes hær på den anden side. Og nu lovsynger I? Hvorfor? I skulle jo være døde - udslettet - både I og jeres familier. Det er jo et under, at I er til, og at I kan lovsynge! Folket svarer: HERREN er min styrke og lovsang. Han blev mig til frelse. Han er ikke kun Gud - han er MIN Gud. Han er min Faders Gud. Han har grebet ind til frelse.
Men i går var I omringet! Ja, men vi var også i HERRENs hånd! Omringet af Ham. Det ved vi i dag. Hans højre hånd er mægtig i styrke. Han besejrede fjenden. Vi er reddet og frelst. I synger ikke kun om frelsen. I synger også, som om I er et andet sted: i et land, hvor I kan bo trygt. Hvad skal det betyde? Det betyder, at vi stoler på, hvad han har lovet os. Hans godhed mod os i går, gælder også i morgen. Hans frelse betyder alt for vores fremtid. Når han lover noget, holder han det. Og han har lovet at føre os til Kana'ans land. - Det er baggrunden for Moses' og israelitternes lovsang til HERREN.
I dag er lovsangen fra dengang historie. Vi står ikke ved noget hav og har ingen hær af soldater bag os. Når vi kigger bagud og fremad, ser vi måske slet ikke noget særligt. Kun mennesker, travlhed, folk, som er optaget af sig selv og hinanden, optaget af deres geder, skole, arbejde, fritidsinteresser. Men vi ser mere end det: Vi ser os som kristne i en situation, hvor troen er trængt bagfra og forfra. Trængt af ligegyldighed og mæthed, tomhed og gudløshed. Er der nogen udvej? Og vi ser foran os dødens hav og dommens dag. Store voldsomme begivenheder. Og det lyder til os et stærkt ord om Jesus Kristus. Herren er bagved. Han gik gennem dødens hav; han døde for os! Han har banet vejen for os gennem syndens og dødens hav. Og vi begynder at synge. Og sangen fortæller også om himlen og evigheden. For Herren Jesus har givet os store løfter om opstandelse og evigt liv. Lovsangen vokser, som var vi der allerede. For Herren er også foran - og hos os! "Se! jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." Hans forjættelser bærer os, og han får det sidste ord, uanset hvad vor tids Farao tænker, siger og planlægger.
HERREN er min lovsang og styrke! Han blev mig til frelse. Vi synger i glæde og for alvor. Vi synger på grund af Jesus, som har os i sine hænder!
Læsning: 1 Samuelsbog 1,24-2,11
Mit hjerte fryder sig over Herren, Herren har løftet mit horn. for jeg glæder mig over din frelse. Ingen er hellig som Herren, der er ingen uden dig, ingen klippe som vor Gud. Han værner sine fromme, hvor de går, men ugudelige omkommer i mørket, for ingen sejrer ved egen kraft.
Hanna dog! For nogle år siden var du barnløs. Og nu har du netop afleveret din eneste søn til en gammel præst, for at han skal leve i Silo og vokse op hos andre mennesker. Hvad har du dog gjort? Hvad er det, du gør med dit barn? - Og så takker du til og med din Gud. Hvordan hænger det sammen? Hanna svarer: Ja, jeg var barnløs. Jeg blev ringeagtet af nogle af mine aller nærmeste. Det var hårdt. Og jeg spurgte mig selv, om Gud også havde forkastet mig. Alligevel blev jeg ved at søge Gud. Og under en påskefest i Herrens hus var jeg ude af mig selv af uro og fortvivlelse. Præsten troede jeg var beruset. Men jeg fortalte den gamle præst, hvordan det hang sammen. Og han fik et ord fra Gud: at Gud havde hørt min bøn. Jeg ved, at Guds folk behøver en profet og en leder, som kan sige dem sandheden og fortælle dem om Gud. Der er så få, som hører Guds ord nu om dage! Og Gud har sagt, at han vil bruge min søn i sin tjeneste. Derfor har jeg lige afleveret ham - med lovsang.
Men hvad med dig selv? Tænker du da slet ikke på dig selv? På mig selv? Nej, faktisk tænker jeg lige nu mest på min Herre. Ja, jeg synger om ham: For ingen er hellig som Herren, der er ingen uden ham, ingen klippe som vor Gud. Den ufrugtbare føder syv børn, men den med de mange børn sygner hen. - Jeg kan ikke mere misunde dem, som det går godt et øjeblik her på jorden. For de omkommer i deres eget mørke. Men Herren værner sine troende. Det er 1000 gange bedre at kende Herren. Han sørger for mig - og for Samuel.
Hannas lovsang klinger stadig i vores ører! Har hun ret? Eller bliver hun snydt af sin tro? Hvordan gik det hende selv og Samuel? - Hun fik flere børn! Og Samuel blev profet i Guds folk. Hannas lovsang klinger i vore ører, for at få genklang i vores hjerter. Hos hende lærer vi, hvad Gud vil med os og vore børn: nemlig at vi er hans og lever for ham. Herren dræber, og han gør levende, han sender ned i graven, og han henter op derfra; Herren gør fattig, og han gør rig, han ydmyger, og han ophøjer. For jordens søjler tilhører Herren, han satte jorden på dem. - Derfor lad os overgive os til HERREN og hans frelse!
En gammel mand i sang
Læsning: Lukas 2,25-35: Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord. For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. Sådan sang den gamle Simeon, da han holdt barnet Jesus i sine arme.
Hvad er det, du siger, gamle Simeon? Vi ved godt, at du har gået trofast i kirke. Dine sandaler har jo næsten ingen hæl længere. Du slæber benene efter dig. Og dine børn mener ikke, at det kan betale sig, at der kommer ny hæl på. For du har jo ikke mange skridt tilbage at gå. - Og nu har du slæbt dig op til templet igen en sidste gang. Hvad er det, du siger om barnet? Og Josef svarer: Han bekræfter det, som min kære Maria har hørt af Gabriel. Han siger det samme, som Betlehems hyrder fortalte os. Det er vi glade for. Meget glade. Det styrker os i hjertet! Og vi mærker, at du også selv er glad. Simeon svarer: Ja, jeg er glad! Jeg har fred! En morgen inden længe skal jeg ikke bruge mine sandaler mere. De skal ikke have ny hæl. For jeg går gennem døden hjem til HERREN i fred - uden sandaler. For jeg har haft Frelseren i mine hænder. Og nu er jeg i hans hånd. Og jeg siger jer: Han er ikke blot min og jeres frelser, men verdens frelser. Han er LYS til åbenbaring for hedninger.
Vi må bøje os og takke! Gennem den gamle mand lærer Gud os lovsang. Her har vi en lovsang at synge og sige om aftenen. Når det bliver mørkt, når dagen er slut og natten lukker sig om os, når vi sætter skoene i bryggerset og tænker, om det mon kan betale sig at få dem forsålet, så kan vi synge Simeons lovsang som aftensang: Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord. For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel.
Men vi har et spørgsmål, gamle mand: Hvad mente du med det, du mere sagde om barnet, det med, at han skal blive til fald og oprejsning? Og hvad mener du med, at et sværd skal gennemtrænge hans mors hjerte? Simeon svarer: Det kan jeg ikke forklare nærmere. Men det er, hvad Helligånden fortæller mig om barnet. I vil måske siden erfare sandheden i disse ord, hvis I holder dem tæt til hjertet! Og han fik ret. Vi ved, at Jesus blev forkastet af de fleste, og blev troet af de få. Blev til fald og oprejsning. Den, som tror og bliver døbt , skal blive frelst. Men den, som er vantro, vil blive dømt. - Vi ved, at Maria led ved Jesu kors, da Jesus døde! Hendes hjerte blev så at sige gennemboret. Og hver gang mennesker ser JESUS som korsfæstet for dem, ved de sig afsløret af Gud - afsløret i hjertet - men også tilgivet og elsket. Og sådan kommer freden over et menneske, så vi kan slukke lyset med fortrøstning, fordi Jesus er vores lys. Giv os det, HERRE!
Takkebøn
Læsning fra Filipperbrevet 1,3-11: Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være renfærdige og uden anstød på Kristi dag, fyldt af retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til pris og ære. Almægtige og trofaste Gud! Tak for evangeliet om JESUS KRISTUS. Tak, for glæden, som strømmer til os fra Evangeliet. Tak, at du arbejder med os og for os gennem Evangeliets ord. Tak, at dit ord er levende og virker, hvad det siger. Tak, at vi - ligesom israelitterne ved Det røde Hav - må være i din hånd og omsluttet og bevaret af dig.
Tak, at du har begyndt din gode gerning med os i dåben, og at dine løfter til os indbefatter hele vort liv, og at du vil fuldføre din gode gerning med os, så vi med Simeon kan gå bort med fred en dag.
Vi takker dig særligt for de mennesker, vi hører sammen med i menigheden! Tak, at vi har kunnet være fælles med hinanden om arbejdet for evangeliet!
Herre! Du har ladet os finde sammen i fælles glæde over din nåde! Giv os kærlighed til hinanden og til dig. Lad vores kærlighed stadig vokse. Giv os indsigt og dømmekraft., så vi kan skønne, hvad der er væsentligt. Giv os fortsat at være fælles i tjenesten for dit frelsende evangelium.
Herre! Tjen os og hjælp os og frels os! Lad os leve dig til pris og ære. Amen
Den evangelisk-lutherske Frikirke. www.vivit.dk 15.03.2004