Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

Da Abraham så op Hold jer ham for øje, … for at I ikke skal blive trætte og miste modet! (Hebr. 12,3) Langfredag 7. april i Aarhus (LGJ) 1 Mosebog 22,1-19 Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde: «Abraham!» og da Abraham svarede ja, 2 sagde han: «Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.» 3 Tidligt næste morgen sadlede Abraham sit æsel og tog sine to karle og sin søn Isak med. Da han havde kløvet offerbrændet, begav han sig på vej til det sted, Gud havde givet ham besked om. 4To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne, 5 og han sagde til karlene: «Bliv her med æslet, mens jeg og drengen går derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer.» 6 Abraham tog offerbrændet og lagde det på sin søn Isak. Selv tog han ilden og kniven, og så gik de to sammen. 7 Isak sagde til sin far Abraham: «Far!» Abraham svarede: «Ja, min dreng!» Isak sagde: «Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?» 8 Abraham svarede: «Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.» Og så gik de to sammen. 9 Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette; han bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret. 10 Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. 11 Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: «Abraham, Abraham!» Han svarede ja, 12 og englen sagde: «Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.» 13Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn. 14 Abraham gav dette sted navnet: «Herren ser». I dag kaldes det: «Bjerget, hvor Herren viser sig.» 15 Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: 16 «Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, 17 vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. 18 Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.» 19 Så vendte Abraham tilbage til sine karle, og sammen gik de til Be'ersheba, og dér blev Abraham boende. I beretningen om Abraham og Isaks rejse til Morias bjerg, nævnes det tre gange, at nogen så noget. Og Morias bjerg kaldes stedet, hvor Herren ser! I. Abraham fik øje på stedet To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne, og han sagde til karlene: «Bliv her med æslet, mens jeg og drengen går derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer.» (vers 4-5). Her ligger håbet, troen. Min søn er løftets søn, i hvem alle jordens slægter skal velsignes. ”Vi kommer tilbage til jer.” Han vidste, at han skulle ofre sin søn. Hvordan kan han da sige: ”Vi”. Hvordan går offer og død sammen med tro på liv. På grund af opstandelsen. På grund af opstandelsen. I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve, og var rede til at ofre sin eneste søn, skønt han havde fået løfterne, og der var blevet sagt: ”Det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn.” for han regnede med, at Gud havde magt endog til at oprejse fra de døde, og derfra fik han ham også billedligt tilbage (Hebr 11,17-19). Abraham så bjerget. Sådan ser vi også Golgata. Vi ser Kristus på vej. Hvordan kan han komme tilbage til os? På grund af opstandelsen. II. Gud vil selv udse sig et offerlam Anden gang fortæller Abraham, at Gud ser, og at han udser sig et lam: ”Gud vil selv udse sig et offerlam” (v8). Guds forudviden og forudseenhed gælder i alle ting. Han ser, kender og ved. Han forudser og planlægger. Men når det bliver konkret, kan det være svært at tro. Da er det stort at Gud gør det konkret. Gud udser. Gud udvælger. Moses fortæller: Abraham tog offerbrændet og lagde et på sin søn Isak. Selv tog han ilden og kniven, og så gik de to sammen. Isak sagde til sin far Abraham: ”Far!” Abraham svarede: ”Ja, min dreng!” Isak sagde: ”Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?” Båndet mellem de to understreges. De to. Sammen. De gik. Hvor er det godt at gå sammen far og søn. På udflugt med far. På tur med sønnen. For at tilbede Gud. For at ofre til Gud. Sammen. De var stået tidligt op om morgenen nogle dage forinden. Afsted til det sted, Gud havde givet ham besked om. Og hvad skal Abraham svare på sin søns ufatteligt vanskelige spørgsmål? Han svarer: ”Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.” Når livet er svært og umuligt, da kan vi sige med Abraham: Gud vil udse sig. Netop i denne situation, som ser umulig ud. Og hvis vi ikke synes, at han gør det, da gør han det alligevel. Hvis vi dør, da dør vi nemlig, fordi Gud har udset sig at rejse os op fra graven til evigt liv. Det har han nemlig. På grund af det lam, han udså sig. III. Da Abraham så op, fik han øje på en vædder Under offer handlingen, står der: Herrens engel råbte til ham fra himlen: ”Araham, Abraham!” Han svarede : ”Ja.” Og englen sagde til ham: ”Læg ikke hånd på drengen …” Da Abraham så op, fik han øje på en vædder der hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham fik han og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn (vers 13). Abraham så op og fik øje på. …. Han så Guds lam, Gud vædder, Guds offerdyr. Og han ofrede det i stedet for sin søn. Det lam viser Gud os i evangeliet. Her har vi håb. Han er Guds Lam. Han blev ofret i vort sted, så vi går fri. Han giver os håb, så vi kan vandre den vej, han viser os. Vandre, så vi kan følges med familie og menighed. Vandre, så vi kan tilbede og ofre. Vi ser JESUS i evangeliet. Og da er alt vel. Når vi ser ned på vore egne hænder eller ser hen på hinandens muligheder, har vi håb en tid, men det håb svinder og går i stykker. Men når vi ser hen til JESUS KRISTUS og ser op på korset, da har vi håb altid. I Hebræerbrevet opfordres vi til at se op, se op på korset, se Jesus: Hold jer Jesus for øje, … for at I ikke skal blive trætte og miste modet! (Hebr. 12,3). Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk