En hemmelighed

25. søndag e. trinitatis, 18. november 2018 i Gratiakirken. LGJ
Salmer: 232 - O salig den … - Herre, jeg råber – Livsalige dag, som i håbet vi venter – 231 - 190

1 Korintherbrev 15,50-57:
Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige. Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser. Amen.

Nogle har måske allerede været ude at købe en hemmelighed. Jeg tænker naturligvis på julegaverne. De er jo hemmeligheder. Det er dejligt at have en god hemmelighed til andre. Og det er godt at andre har en hemmelighed gemt til os. Og det vil det handle om nu. For det har vi brug for, gode hemmeligheder, nogle, som har gode gaver til os – noget vi ikke selv kunne vinde på og ikke kan give os selv.

1.

Det nævner Paulus også først: ”Kød og blod kan ikke arve Guds rige. Og det forgængelige arver ikke det uforgængeligt.” Det handler om, at vi er sat ud af spillet. Vi kan ikke selv. Ligesom du ikke skal med ud at købe dine egne julegaver, sådan er du heller ikke med i din egen opstandelse. Den er en gave. For hør, hvem det er, som ikke kan arve Guds rige? Det er ”kød og blod”. Altså mennesker, som vi er i os selv. Han nævner ikke de særligt onde. Men alle, som er forgængelige – alle, som skal dø. Vi har noget i os, som gør, at livet hører op. Fællesskabet hører op. Både at vi bliver svage og ikke kan mere. Et barn, en ung, en voksen, som bliver syg, syg af kræft måske. Og så bliver hun svagere. Ingen af os kan hjælpe. Vi har kender ikke hemmeligheden.

Eller når nogen ødelægger noget for andre med onde ord, ved at stjæle, svigte familien eller sladre om andre, så ser det også sort ud. For Gud dømmer al slags synd. Det ser sort ud. Vi behøver, at nogen fortæller os, hvordan vi bliver reddet. Reddet fra døden og sygdomme. Og reddet fra døden og dommen. Det mindes vi her i november på de sidste søndage i kirkeåret. Vi kan ikke arve Guds rige.

2.

Paulus skrev til menigheden i Korinth om problemer: Strid om forkyndere, strid om ejendom, hvor de slæbte hinanden for retten, åbenlys utugt og hor og mangel på broderkærlighed. De så det ikke selv. Paulus måtte vise dem det. Og samtidig viste han dem Frelsens hemmelighed, som Gud havde til dem: ”Kristus døde for vore synder efter Skrifterne” (1 Kor 15,3).

Men i menigheden i Korinth blev det også påstået, at døde ikke opstår: ”Når man dør, så dør man. Det er en umulig tanke, at menneskekroppen kommer i himlen og er hos Gud i evighed. Hvad nytter det, at apostlen siger, at vi skal opstå. Og hvem har lyst til at få sin gamle dårlige krop i evighed.” Apostlen svarer: Tåber! Tænk på, når man sår i marken eller i haven: ”Den nye plante får ikke liv, hvis ikke den gamle dør” (v36). Og han forklarer: ”Det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. Men Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin skikkelse” (v37-38). Og han overfører det, Gud gør i naturen på det, Gud gør med os mennesker: ”Således er det med de dødes opstandelse. Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed. Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft. Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme” (v42-44). Vi er med på det første: Forgængelighed – vanære – svaghed. Sådan er vi, når vi dør. Men hvad med det andet, uforgængelighed – herlighed - kraft? Er det virkelig muligt?

3.

Jesu apostel svarer med henvisning Skriften: ”Således står der skrevet: ’Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,’ den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige. Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen (v44b-47) … Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede” (v49).

Årsagen til, at vore legemer kan opstå, og at der er en opstandelse for os, er, at Guds Søn kom fra himlen og blev menneske for at gøre os levende. Det er en hemmelighed. Troens hemmelighed. Den har vi i Kristus. Den hemmelighed fik de i Korinth, da Paulus forkyndte om Jesus: ”Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.” (1 Kor 2,1-2) ”Hemmelighed” i denne betydning, nævnes mange gange i Nye Testamente. Jeg talte 22 steder da jeg så efter. Og tænk på røveren på korset ved siden af Jesus. Han var blevet afsløret. De fangede ham. Og de korsfæstede ham. Men dér – midt i sin lidelse og straf - fik han en hemmelighed fra Jesus: ”I dag skal du være med mig i Paradis!” Da han døde, bar han på denne glædelige hemmelighed. ”Jeg skal i dag være med Jesus i Paradis.” Når Gud tilgiver os vore synder og lover os frelse, ejer vi troens hemmelighed. Kristus bor i os, og vi er i ham. Vi blev begravet med Kristus i dåben til døden. Og vi lever nu med ham et helt nyt liv i troen.

4.

Men hvad med Kristi genkomst? Hvad med de døde i forhold til dem, som lever, når Jesus kommer anden gang? Paulus siger: ”Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed.”

Frelsen er den samme, uanset om vi dør og bliver begravet, eller om vi lever, når Jesus kommer anden gang. Det dødelige – om det er begravet – eller om det stadig går rundt på to ben – det skal iklædes uforgængelighed. Og da går Guds løfte i opfyldelse, siger Paulus: ”Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?” (v54-55). Det står hos profeterne. Es 25,7-8: Så opsluges på dette bjerg sløret, det slør, der ligger over alle folkene, det dække, der er bredt over alle folkeslag; døden opsluges for evigt. Gud Herren tørrer tårerne af hvert ansigt, han fjerner spotten mod sit folk fra hele jorden, for Herren har talt. Det er virkelig en hemmelighed. Det er som en julegave, Gud har været ud at købe til os, uden at vi var med. Og det var en gave, som hjælper os i livet og i døden.

5.

Denne hemmelighed behøver vi midt livet, og ikke mindst, når vi er stærke og slet ikke tænker på døden. For da er synden også aller mest virksom i os. Sygdom, synd og skyld findes i vores familie og menighed. Paulus siger: ”Dødens brod er synden.” Hvis problemet kun var døden, kunne vi måske skubbe det fra os, indtil døden kommer. Men døden hænger sammen med synden. Synden er årsag til død hos os og hos andre. Derfor er det svært at leve. Og når vi bliver klar over det og ser, hvad vi har gjort, kan vi ikke undslippe. Vi har det som røveren på korset. Vi er afsløret.

Da har vi denne hemmelighed: At det dødelige skal opsluges af udødelighed. Og at vore synder er os tilgivet for Jesu skyld. Derfor synger vi sammen med Paulus: ”Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!” Amen.

NOTE:

”Hemmelighed” bruges 22 x i Nye Testamente om Evangeliet, frelsen og fællesskabet med Gud. Om: Guds rige Matt 13,11; Mark 4,11; Luk 8,10. Guds folk og hedningerne Rom 11,25. Jesu Kristi budskab Rom 16,25. Evangeliet om Kristi kors 1 Kor 2,1 og 4,1. Visdom 1 Kor 13,2. Opstandelsen 1 Kor 15,51. Guds vilje fra evighed af Ef 1,9. Frelsesplanen Ef 3,3; 3,9; 5,32. Evangeliet Ef 6,19 og Kol 1,26. Kristus i os Kol 1,27. Kristus Kol 2,2. Troen 1 Tim 3,9 og gudsfrygten 1 Tim 3,16. Menighederne Åb 1,20. Evangeliet Åb 10,7. Menigheden og Satan Åb 17,7.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 19.11.2018. post@vivit.dk