Prædiken søndag septuagesima

Prædiken søndag septuagesima, Århus 17.feb 2019, Sigmund Hjorthaug

Matt 20,1-16
For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.

Guds rike er et nåderike. Det er det lignelsen som vi har lest - om arbejderne i vingården – handler om. Bakgrunnen for denne liknelse er det som vi leser lige før i kap 19 i Matteusevangeliet. Der får vi først høre om en rig ung mand som kommer til Jesus og sier: Mester, hva godt skal jeg gøre for at få evig liv? Jesus kender alles hjerter, han vet at denne mann har ingen mulighet for at forstå evangeliet om nåden. Han er fullstendig opptatt av hva han skal gjøre for at blive frelst og få evig liv. Derfor må Jesus forkynne loven for ham. Han sier: Vil du gå ind til livet, så hold budene. Den rige unge mand sier at han har holdt disse bud som Jesus nevner: du må ikke begå drap, du må ikke bryte et ægteskap, du må ikke stjele, osv. Men da peker Jesus på det svake punkt hos ham, hans penger og rigdom: Vil du være fullkommen så gå hen og sælg alt det du ejer, og gi det til de fattige! Så skal du få en skat i himlen. Kom så og følg mig. Det ble for meget for ham, så han forlot Jesus. Han gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende

Den rige unge mann fikk høre lovens ord av Jesus, forat han skulle blive vekket i sin samvittighet, så han kunne ha bruk for evangeliet om syndernes forladelse. Sådan må Gud også forkynne loven for oss, så vi ser at vi er syndere. Loven skal vise at lovens vei til himmelen er stengt for oss. Lovens vei er ingen frelsesvei, den forkynnes for at vi skal se at vi ikke klarer å holde loven. Det viste seg at den rige unge man ikke klarte å holde loven, han hang fast ved sin rigdom. Kunne ikke gi slipp på den. Lovens vej til himmelen var stengt for ham. Og den er også stengt for oss. For loven krever alt av oss. Gud sier: Vær fullkommen, for jeg er fullkommen. Vil du holde deg til loven, til Guds bud for at blive salig og få evig liv, så må du holde alle bud, til punkt og prikke, ikke bryte et eneste av dem. Det gjelder ikke bare i det ytre, men også i ditt indre, dine tanker skal være rene, gode og fullkomne: Gud sier: Vær hellig – for jeg er hellig, vær fullkommen i kjærlighet, vær fullkommen i renhet og godhet, i selvoppofrelse, det skal ikke være den minste antydning til egoisme hos deg. Hold enhver højere end jer selv, se ikke ned på andre. Dette er loven, og lovens vilkår. Vil du gå ind til livet, så hold budene!

Når vi hører Guds lov, virker den ikke til liv i oss, den virker til død, ved loven kommer syndens erkjennelse. Enda en bakgrunn for denne lignelse om arbejderne i vingården er hva Peter sier lige før vår tekst, etter at Jesus har talt med den rige unge mann, (som spurte hva han skulle gjøre for å få evig liv) Peter sier: Men hva skal så vi få? Se vi har forladt alt og fulgt dig? Hva får så vi? Jesus bebreider ikke ham og de andre disciple ved denne anledning, han sier faktisk at de skal få sitte på tolv troner og dømme Israels tolv stammer og de som har forladt alle ting for å følge ham skal få hundredobbelt igjen. Men han sier også: Men mange av de sidste skal blvei de første, og mange av de sidste skal blive de første og viser dermed at det ikke er av fortjeneste de får alt dette, men det er av nåde. Han vet også om den fristelse som ligger på lur, til å få noe etter fortjeneste, som fantes hos Peter og de andre disiplene, og som også finnes hos oss. Han vet utmerket godt om denne fare og derfor advarer han dem, og oss, i denne lignelse om arbejderne i vingården som følger efter i kap 20 i Matteusevangeliet, og som Matteus starter med et For, og knytter dermed lignelsen sammen med det vi har hørt om den rige unge mann, som mente han kunne fortjene en plass i himmelen og også sammen med Peter, som sier: Se vi har forladt alt og fulgt dig, Hva skal så vi få? Han sier: Mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første, For Himmeriget ligner… en vingårdejer… som gik ud for at leje arbeidere til sin vingård. Og så hører vi lignelsen, som viser at man kan leve under loven og tro at man kan fortjene seg plass til himmelen, men Jesus viser at det er kun av nåde vi bliver frelst. De som ble kalt til hans vingård i den ellevte time, og kun hadde arbeidet en time, fikk ikke lønn efter fortjeneste, men kun av Guds nåde og godhet.

Når vi leser denne liknelse og hører at de som har arbeidet én time får like mye lønn som de som har arbeidet tolv timer, så synes vi det er helt urimelig. Og hvis det er tale om arbeidsforhold i denne verden, så er det urimelig, og noe som ikke kan godtas. Men liknelsen handler ikke om arbeidsforhold i denne verden. Det Jesus vil vise oss er at i Guds rige er det helt annerledes enn i det verdslige rike. Han sier i samme kapittel – like etter vor tekst: I vet at folkenes fyrster er strenge herrer over dem, og de store lader dem føle sin magt. Således skal det ikke være blant jer. Nei, Guds rige er totalt forskjellig fra det verdslige samfunn. Guds rike er et nåderike. Det er kjernen (hovedsaken) i denne liknelse. De som var lejet ved den ellevte time, de levde i nåderiket, der alt var av nåde. Alle de andre som arbeidet i vingården, hadde arbeid på visse betingelser. De skulle få en lønn svarende til det arbeid de gjorde. Om de første står der: Da han var blevet enig med dem om en denar - dvs en en dagslønn – sendte han dem hen i sin vin gård.. Sådan lyder også Guds lov. Gjør dette, skal du leve! Som Jesus en gang sa til en lovkyndig, som hadde spurt ham, Mester hvad skal jeg gjøre for på arve evig liv? Jesus sa: Hvad stå skrevet i loven? Og den lovkyndige svarer: Du skal elske Herren din Gud av hele ditt hjerte og av hele din sjel og av al din kraft, og din neste som deg selv. Jesus sier Gjør dette, skal du leve. Hvorfor sa ikke Jesus: Tro på meg så skal du leve? Fordi den lovkyndige ikke hadde bruk for evangeliet. Han ville gjøre seg selv rettferdig. Derfor måtte Jesus vise til loven. Så han kunne komme til å lære sin synd kjenne. For loven må døde oss, før evangeliet kan give oss liv.

Til dem som var leiet ved den 3. 6. og niende time sa vingårdsejeren: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale hva i har ret på. Dvs I skal få det I fortjener.

Men hva sier han til dem han kalte ved den 11. time? Han sier ingenting om lønn. Han sier kun: Gå også I hen og arbejd i min vingård. Og hva får de når de vært der kun en time? De får en full dagslønn, noe de slett ikke har fortjent! Sådan er det i Guds rike. Guds rike er et nåderike, hvor alt er gave.

Den norske teolog Olav Valens Sendstad sier et sted: Skal vi ha en kortfattet definisjon av hva evangeliet er: så må det være dette: Evangeliet er intet annet enn et betingelsesløst budskap om Guds gaver i og med Jesus Kristus. Og så peker han på hvordan alt er gave i de tre troens artikler, som vi har i vår trosbekendels. 1. Vi tror på Gud fader, himlens og jordens skaper ,Gud har i skapelsen givet meg, liv, sjel og legeme, fornuft og alle sanser, han har givet meg det timelige opphold og værn, han overøser meg med timelige og åndelige velgjerninger
2. Vi tror på Jesus Kristus: Gud giver sin sønn til verden, giver ham i vårt kjød og blod, giver ham å bære syndens dom og straff, giver ham å fullføre forsoningen, giver ham all makt, osv
3. Vi tror på Helligånden: Helligånden giver syndserkjennelse, giver og virker troen på syndernes forladelse, giver en hellig kirke på jorden, osv

Alt er gave fra Gud. Ditt arbeid i Guds rige er også gave. I forklaringen til den 2. trosartikkel sier Luther: Kristus har.... genløst mig fortapte og fordømte menneske, erhvervet og vundet mig fra alle synder, fra dødens og Djævelens magt, ikke med guld eller sølv, men med sit hellige og dyrebare blod og med sin uskyldige lidelse og død, – og så kommer det : forat jeg skal være hans egen og i hans rige leve under ham og tjene ham i evig rettferdighet, uskyldighet og salighet. Vi skal få tjene ham. Det er nåde og gave Å få gjøre noe for Gud er en gave fra Ham. Det er ikke en tung forpliktelse, men en gave. Av Guds nåde er jeg hva jeg er, sier Paulus, og hans nåde imod mig har ikke vært forgjeves, jeg har arbejdet mer enn noen av de andre, dvs ikke jeg, men Guds nåde som har været med mig (1.Kor 15,10) Det er en nåde fra Gud at du får f.eks gjøre rent i Guds hus, det er en nåde fra Gud å få sette blomster på alteret, det er en nåde fra Gud å få være kordegn, det er en nåde fra Gud å få være organist, det er en nåde fra Gud å få være prest, det er en nåde fra Gud å sitte med under gudstjenesten og delta i sang og bønn. Det er ikke en sur forpliktelse, men en nåde og gave fra Gud. Tenk at du skal få lov å takke ham på denne måte for alt han har gjort for deg. Han har reddet din sjel fra døden, han har tilgitt alle dine synder, han har gitt deg sin rettferdighet som du kan bestå for den hellige Gud med, han har gitt deg liv og evig salighet i sin Sønn. Tenk at du skal få lov å være med og prise og takke ham for dette, med hjerte munn og hender.

Jo mer du får se inn i evangeliet om hva Jesus har gjort for deg, jo mer vil denne bønn trenge seg på i ditt hjerte: Herre, la meg få tjene deg. Jeg vil bruke den tid og de krefter jeg har, i tjeneste for deg. Gud har mange tjenere og mange slags tjenester, ikke bare i kirken, men i hverdagslivet, der får du tjene ham, på ditt arbeid, i skole, i ditt hjem med dine barn, i alt dette får du lov å tjene Gud. Vi kan synes det vi gjør er lite og ringe, men det kommer ikke an på om det du gjør virker stort eller lite, men at du er tro i det Herren har satt deg til å gjøre. Lina Sandell synger: Er det arbeid du fikk som en dråpe i hav, vær tilfreds at til dig han det gav.

De som ble kalt i den ellevte time fikk ingen kontrakt om lønn. Han spurte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De sa: Fordi ingen har lejet os. Han sa til dem: Gå også I hen i min vingård. Av Guds nåde fikk de lov til at tjene ham. Og som lønn fikk de ikke efter hva de hadde fortjent. De fikk lønnen av bare nåde. De fikk den ufortjent.

Man skulle kanskje tro at den som har tjent Gud hele livet, som har vært en kristen like fra dåpens stund skulle ha et fortrinn fremfor den som først blir en kristen måske like før hans skal dø. Men nei, sådan er det ikke. Ingenting av det en kristen har arbeidet og slitt for i Guds rige giver noen fortrinn fremfor de andre. Jesus sier i Luk 17,10 : Når I har gjort det i har fått besked på skal i si ; Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort hva vi skulle gjøre. Vi får ingen ekstra gunst hos Gud fordi vi har vært flittige i Guds rige arbeid, eller gjort meget godt her i verden. Nei, vi er stilt lige med røveren på korset som ble frelst i den ellevte time. Overfor Gud gjelder kun Kristi fortjeneste, alt vårt er utelukket.

For å oppsummere det vi her har vært inne på, så fremstiller Jesus i denne liknelse det vi kan kalle - to husholdninger. Lovens husholdning, og nådens husholdning. Ellers måske vi skal si, det å leve under lovens vilkår og det å leve under evangeliets vilkår Jesus viser oss lovens husholdning, lovens vej og sier: Gjør dette så skal du leve. Arbeid i min vingård, så skal du få hva du fortjener. De gjorde det de ble bedt om og fikk sin lønn, men de glipp av saligheten, fordi de stolte på seg selv og sin egen fortjeneste. Han sier dem: Tag det der er dit og gå. De som ble kalt i den ellevte time er dem som lever under nådens vilkår.

Under loven heter det: øje for øje, tann for tann. Her gjelder kun fortjeneste. Du får hva du fortjener. Under nåden heter det: Du får alt som gave. Kom I som er min Faders velsignede og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt, Matt 25, 34

Det er tale om at tage riget i arv og ikke fortjene det. En arv er noget man får, ikke noe man arbejder for.

Således skal de første bli de siste og de siste de første sier Jesus. Han advarer oss i denne liknelsen mot egenrettferdighetens fare, det at vi vil fortjene noe ved det vi gjør. Og han viser til sin godhet og nåde som eneste grunn til at vi skal få være hans barn, få arbeide i hans vingård, og arve evig liv. Ja, han er god, og utdeler av sin godhet til dem som ingenting har, og som synes de ingenting får gjort. Han er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på troskab. Han gengælder os ikke vore synder og lønner os ikke efter vor skyld. Så høj som himlen er over jorden, så stor er Herrens nåde mot dem som frygter ham.

Guds rige er et nåderige, det er et syndsforlatelsens rige, I dette rige forlader han daglig mig og alle troende al synd rigelig. Det er ikke med ulyst han forlater deg dine synder, men med den største glede, for han er barmhjertig og nådig, det er selve Guds vesen og natur, han må forbarme seg over deg – som der står I Jer 31,20: Er ikke Efraim min dyrebare Søn og mit kjæreste barn, .. mit hjerte røres av medynk med ham, jeg må forbarme mig over ham. Gud er kjærlighet, og han kan ikke la være å elske deg. Og han må forbarme seg over deg. Han kan ikke annet . Det er hans vesen og natur. Derfor tilgiver han deg alle dine synder, og det vil han gjøre også i dag når vi går til skriftemål og nattverd. Han forlader oss alle våre synder fordi Jesus har sonet for all synd en gang for alle, da han bar seg selv frem som et lyteløst offer. Priset være hans navn!

Lovet være du Gud og velsignet i all evighet som med ditt ord har trøstet, lært, advart og formant oss. Må ditt ord stadfestes i våre hjerter så vi ikke blir glemsomme hørere, men stadig vokser i tålmodighet inntil enden og så tilslutt blir evig salige ved din elskede Sønn, Jesus Kristus, vår Herre. Amen

Den evangelisk-lutherske Frikirke.. post@vivit.dk