Lad de små børn komme til mig!

1. søndag e. hellig tre kongers dag, 12. januar 2014 i Gratiakirken. Sigmund Hjorthaug.

Markus 10,13-16
Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det." Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

Jesus siger to meget vigtige ting i dagens evangelium, og som jeg vil tale om i denne prædiken. 1. Lad de små børn komme til mig. 2. Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.

1. Lad de små børn komme til mig!
Det er dejligt at se børnene her oppe ved alteret, søndag efter søndag, når præsten fortæller om Jesus og giver dem en tegning fra dagens bibelfortælling. Undervisningen av børnene i den kristne tro er af meget stor betydning i den kristne menighed. Det gør, at den tro de fik i dåben, kan vokse og styrkes. Vi ved også, at det man får høre som børn, vil præge os hele livet. Det er dejligt at se at I småbørnsforældre tager jeres børn med i kirke. Ved at I gør det, gør I som Jesus siger: Lad de små børn komme til mig!

Når Birgit og I andre har børnemøde, gør I det samme. Når I, som er forældre, synger kristne børnesange med jeres børn eller læser i børnebibel sammen med dem derhjemme eller holder aftenbøn med dem, så gør I også det som Jesus siger: Lad de små børn komme til mig! For Jesus er i sit eget ord. Så når I fører jeres børn ind i Bibelens verden, ind i Bibelens ord, så fører I dem netop til Ham, han som selv kaldes Ordet (Joh 1,1)

Det er meget vigtigt for Jesus at vi bringer vore børn til ham. I vor tekst hører vi at han blev vred da nogen prøvet at hindre dem i at komme til ham. Det var hans disciple. De mente, at Jesus ikke skulle plages med de små. Han havde nok med at undervise de voksne og helbrede all sygdom. Han havde da vigtigere ting at gøre end at tage imod disse børn! Ja, sådan tænkte nok hans disciple. De forstod jo heller ikke, hvad han sagde! De var endog spædbørn, får vi vide hos Matthæus (i parallelteksten til denne tekst hos Markus). Det var virkelig høj temperatur, et hidsigt temperament, hos disciplene i mødet med forældrene, som kom med sine små børn. Det står, at de truede ad dem, som bar dem. Måske truede de med næven og sagde: Forsvind! Men der var også høj temperatur hos Jesus. Han blev vred. Men i modsætning til os, mange gange, når vi er vrede, så var det ingen syndig vrede hos ham. For hans vrede, er altid en hellig vrede. Alvoren i hans ord understreges end mere, når han siger: Sandelig, siger jeg jer … Lad de små børn … Det er vigtigt for Jesus, at vore børn kommer til ham.

Hvordan kan vi lede vore børn til Jesus? Det har vi allerede berørt så vidt: Når vi tager dem med i kirke, underviser dem i børneundervisningen, synger, læser og beder med der hjemme. Men det mest grundlæggende og det første er det som sker i den hellige dåb. Fordi dåben er det nådemiddel som passer bedst til de spæde børn, fordi de ikke har sprog. De kan ikke tilegne sig og forstå ord.

Denne tekst læses da også altid i forbindelse med dåb i kirken. Man kan måske undre sig over det, fordi dåben ikke er nævnt i denne tekst. På den anden side hører vi her om at komme ind i Guds rige. Og indgangen til Guds rige sker netop gennem dåben. I Johannesevangeliet 3,5 står der: Den der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Dåb og indgang i Guds rige hører sammen. Dåben kaldes for ”nådens port” (på latin: porta gratia). Ved dåben kommer man ind i Guds rige. Og dette blev symboliseret tydelig i gamle dage, da døbefonten stod blev sat ved indgangen til kirken. Dåben er nådens port. Gennem dåben bliver vi født på ny og kommer ind i og bliver medlem af Guds rige. Vi bliver Guds børn.

Et andet træk ved denne tekst, som også fører tanken hen til dåb, er, at Jesus siger: det må I ikke hindre dem i. Ordet ”hindre” møder vi flere steder i Skriften hvor der tales om dåb. I Apostlenes Gerninger 8 læser vi om Filip og den etiopiske hofmand. Filip har forkyndt evangeliet for ham, hvor de sad sammen i hofmandens vogn, og hofmanden spørger: Hvad hindrer mig i at blive døbt? Og dette er bare et af flere steder, hvor der er brugt ordet ”hindre” i forbindelse med dåb. Det har gjort, at man tror, at det var almindeligt ved en dåbshandling at stille det spørgsmål om ”der var noget til hinder for dåb”. Jesus siger: Hindre dem ikke!

Spørgsmålet om at døbe børn har vært meget diskuteret gennem kirkens historie. Her går det store skel mellem dem, som hævder, at man skal døbe børn, og dem, som mener, at man ikke skal det. Dette emne er for stort til, at det kan tages op i hele sin bredde i en kort prædiken. Men jeg vil bare gøre opmærksom på, at det ikke først og fremmest drejer sig om de eksempler om dåbshandlinger, som vi finder i Det Nye Testamente. Her er det netop voksne mennesker som bliver døbt. Med undtagelse af de steder, hvor der står, at man blev døbt med hele sit hus, hvor der meget sandsynligt også var børn. Men det er ikke her kernen i striden står. Uenigheden drejer sig først og fremmest om synet på barnet, om det er skyldigt for Gud eller ikke – og om det står personlig ansvarlig for Gud eller ikke. I jødedommen var der nemlig tanker om, at barnet ikke stod personlig til ansvar for Gud før i 13-års alderen. Dermed kunne de heller ikke blive fordømt af Gud. Samme tanker finder vi i baptistiske bevægelser i dag. Man taler om en uskyldstilstand. Mange mener at barnet er Guds barn fra fødselen af.

Dette har ikke Skriftens ord med sig. Bibelen siger at mennesket er vredens barn af naturen. Det vil sige, at alle, som bliver født ind i verden, er under Guds vrede. Hvis man ikke ved dåb og tro kommer til Kristus og får del i hans frelse, så vil man fortsat være under Guds vrede og fordømmelse. Dette gælder alle uden undtagelse. Johannes siger i sit evangelium: Den som tror på Sønnen, har livet, den som ikke tror på Guds Søn, har ikke livet, men Guds vrede forbliver over ham (Joh 3,36, norsk oversættelse). Så er da nu ingen fordømmelse, siger Paulus i Rom 8. For hvem? For dem, som er i Kristus Jesus. Men for dem, som ikke er i Kristus, er der kun fordømmelse. ”I Kristus er den Hellige Gud nådig og barmhjertig, men udenfor Kristus er Gud kun brændende vrede”, har en kendt luthersk lærer sagt.

Så hvad med de små børn, er de i Kristus, når de bliver født? Nej, det er de ikke, de er udenfor Kristus, og derfor har Gud givet et nådemiddel, som passer netop for dem, hvor de bliver født på ny, bliver Guds børn, flytter bort fra Guds vrede og fordømmelse og ind i Kristus. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede Søns rige (Kol 1,13).

Derfor er det meget alvorligt, når man hindrer de små børn at blive døbt, hindrer dem at komme ind i Kristus, ind under Guds nåde og barmhjertighed. Nogle kristne – også lutherske – siger man skal ikke strides om disse ting. Men, min ven, hvordan tænker du, at vore børn skal komme ind i Guds rige? Ved at man beder for dem? Det er godt, at man beder for dem. Men bønnen er ikke et nådemiddel, som genføder et menneske. Derimod står der om dåben, at den er et genfødelsens bad. Derfor er det sådan, som der står i det gamle norske ritual for dåb: Så bærer vi med tak og tro vore børn til den hellige dåb, for at de skal få del i hans velsignelse og - syndige menneskebørn som de er – under syndens og dødens lov – blive Guds børn af nåde ved badet til genfødelse og fornyelse ved Den Hellige Ånd. - Så langt om dåben i denne prædiken.

Vil du læse mere om vor kirkes syn på dåb, vil jeg henvise til de mange gode artikler om dette på vor kirkes hjemmeside. (LINK) Disse artikler anbefales varmt.

2. Så nogle ord at modtage Guds rige ligesom et lille barn
Små børn har en enorm tillid til det, mor og far siger, at det, de siger, er aldeles rigtigt. Når vi voksne hører, hvad vor Himmelske Far siger i sit Ord, har vi ofte slet ikke denne barnlige, enfoldige tillid til, at det, han siger, er rigtigt! Vi stiller spørgsmål og drager hans ord i tvivl. Vi kommer med alle vore fornuftige indvendinger. Jesus siger: Uden at I bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Guds rige. Det er denne barnlige, enfoldige tillid til Guds ord, som Helligånden vil give os gennem ordet, så vi tænker, at det, vor himmelske Far siger, det er rigtigt. Vi voksne er så kloge / I mening og i ord / Vor lille bror og søster / Blir aldrig rigtigt stor, siger den norske digter og lyriker Inger Hagerup. Og netop vor klogskab og vore stærke meninger kan blive en hindring for os når det gælder om at komme ind i Guds rige. Derfor siger Jesus: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.

De små børn har ikke så mange fornuftige indvendinger. De er tillidsfulde. De tror enfoldigt, at sådan, som det bliver sagt dem, sådan er det! Jesus har et vigtigt ord at sige om dette Matthæusevangeliet. Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbart for de umyndige. Ja, Fader, thi således skede det, som var din vilje (Matt 11, 25-26). Hvad er det som er skjult? Det er evangeliet. Det er skjult for fornuften, men det bliver åbenbart for de umyndige, for de små, for dem, som har en barnlig tillid til Guds ord.

Denne barnlige tro og tillid får du ikke på anden måde, end at du fortsætter med at læse i Bibelen og går til gudstjeneste og hører Ordet forkyndt. Så vil Helligånden gennem Bibelens ord overbevise dig om, at Guds ord er sandhed, og du kommer ind i Guds rige, bliver bevaret i troen og bliver til evig tid salig.

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden som var, er og være skal en sand Gud fra evighed og til evighed. Amen

Lagt på www.vivit.dk 15.01.2014